torsdag den 11. april 2013

Torsdagslyrik;

Jeg tror, jeg fra tid til anden vil forsøge, at dele lidt af den lyrik jeg læser med jer. Små brudstykker af fine poetiske kompositioner, der har fået mig til at undres, frydes eller måske endda til at stryge en tåre bort fra kinden. Ordsammensætninger der har rørt mig, og vakt følelser til live. På den ene eller den anden måde.
Torsdagens digt er således et, jeg stødte på i min læsning af Emily Dickinson. Det er simpelt skrevet, men sandt fortalt. Det handler om bøger, og den rejse læsning kan sende en på. For ordenes største magi er jo netop at transportere læseren til forunderlige destinationer og helt fremmede verdener, udelukkende ved hjælp af enkle bogstavsarrangementer. En bog kan blive det største eventyr nogensinde; for alt kan lade sig gøre, når man krydser logikkens retlinede grænse, og rejser med fantasiens vingeslag. 

Emily Dickinson - "There is No Frigate Like a Book"

"There is no Frigate like a Book
To take us Lands away,
Nor any Coursers like a Page
Of prancing Poetry –

This Traverse may the poorest take
Without oppress of Toll –
How frugal is the Chariot
That bears a Human soul.
"

Ingen kommentarer:

Send en kommentar