mandag den 8. juli 2013

"The Magic Toyshop" af Angela Carter

"The Magic Toyshop" af Angela Carter, fra forlaget Virago, udgivet i 2008 (org. udgivet i 1967). 3/5 stjerner

"The Magic Toyshop" begynder med en genfærdslignende scene i nattens mørke. Den femtenårige Melanie bygger luftkasteller og begiver sig ud i mørket iført sin mors, alt for store, bryllupskjole. Uheldige klodserier og træklatring resulterer dog i flænser og blodpletter på det sarte hvide stof. Som en morderisk symbolik får Melanie og hendes søskende næste dag af vide, at deres forældre er døde i et flystyrt.
Det eneste familiemedlem, der er i stand til at tage sig af de efterladte børn er en fjern onkel; en tilbagetrukket mand, der ejer en gammeldags legetøjsbutik. Det eksakte øjeblik de tre søskende træder ind over hans dørtærskel, bliver de viklet ind i et glitrende og kvælende spindelvæv af livslignende dukker, låste æsker og uudtalte familiehemmeligheder. Philips kone er evigt tavs, og hendes to brødre, Finn og Francis, introducerer Melanie til problematikker, hun hidtil aldrig har kendt.

I think I want to be in love with you but I don't know how.” 

Magtspil, glasskår fra knuste drømme, en gigantisk kunstig svane, skrøbelig ungdom, mystiske kasser med gammelt legetøj, støv og et incestuøst forhold. "The Magic Toyshop" er en klaustrofobisk, ubehagelig og magisk fortælling om at vokse op i et psykisk fængsel, om at opdage sin seksualitet og om at forkaste og dekonstruere det patriarkalske familieideal.
Med en næsten Brontë-lignende atmosfære, danner den gammeldagse legetøjsbutik en gotisk eventyrsbaggrund for Carters fortælling. Melanies onkel, Philip, forbyder ethvert moderne tiltag under sit tag, og fører således familiens tilværelse flere år tilbage i tiden. Støv hvirvles omkring overalt i romanen, og blænder karakterernes virkelighedsopfattelse. Carter forsøger sig også med en særlig feminisme; plottets største drivkraft er at vælte den mandlige tyran, Philip, og at frigøre sig fra traditionernes bånd og den kunstige forældelse i legetøjsbutikken.
Den virkelige magi ligger dog slet ikke i plottet eller i legetøjsbutikkens uforståelige mekanismer, men derimod i karaktererne, som føles oprigtigt ægte og fuldstændig levende. Philip fungerer som et direkte skræmmebillede, og selvom han knap nok er fysisk til stede i bogens kapitler, fingererer han som en mørk, tilbagetrukket trussel i enhver sammenhæng. Hans uforudsigelighed er ildevarslende; i flere scener blev jeg efterladt med en intens frygt for hans pludselige opdukken. Hans excentricitet gav genlyd gennem siderne.
Melanies rosenrøde pigefantasier, ubegribelige indfald og konstante iscenesættelse (såsom påførelsen af sin mors bryllupskjole), viser en pige fanget mellem barndom og ungdom, og hendes konstante grublen over fremtiden udgør en stor del af bogen. Melanie er ikke en elskelig karakter - men hun er realistisk og forståelig. 
Finn og Francie er undertrykte sjæle med knækkede vinger. Deres undertrykkelse afspejler sig også i deres søster, Philips kone Margaret, som ikke har ytret et ord i flere årtier. De befinder sig i et psykisk fængsel, hvor Philip er den nådesløse fangevogter. 

She remembered the lover made up out of books and poems she had dreamed of all summer; he crumbled like the paper he was made of before this insolent, off-hand, terrifying maleness, filling the room with its reek. She hated it. But she could not take her eyes off him.

"The Magic Toyshop" er en ubehagelig fortælling fortalt i et vidunderligt sprog. Carters beskrivelser af Melanies romantiserede drømme og idealistiske forestillinger danner lyserøde drømmeslør af naivitet, hvorimod Melanies egentlige virkelighed er et nervepirrende magtspil. Vekselvirkningen mellem indadvendte betragtninger og egentlige hændelser danner bratte kontraster. 
Jeg er dog slet ikke sikker på, jeg har forstået historien til bunds. Tematikkerne er mange og symbolismen er overvældende, hvilket gør bogen til et kryptisk kodesprog ind i mellem.  At læse plottet ordret er kun at læse det halvt - der ligger så meget begravet under bogens overflade, og jeg blev efterladt med en særpræget følelse af at have overset noget; en vigtig pointe eller en uundværlig tolkningsnøgle. Det føles mest af alt, som om helhedsopfattelsen er udenfor min rækkevidde.
Historien tog mig på en stormfuld rejse ind i en lukket verden af brogede nøgler, ulmende had og tabu-belagt kærlighed. Carter maler sine karakterer med flydende elegance, og de vrimler rundt i bogen med let genkendelige ansigter og stemmer. Jeg vendte siderne hurtigt, forundret og forbløffet over deres livagtige energi. "The Magic Toyshop" er en særpræget læseoplevelse, og det er med overvejende ambivalens, jeg stiller den tilbage på dens hyldeplads.

7 kommentarer:

  1. Den lyder virkelig bemærkelsesværdig! Og sikke et fint, fint billede :)!

    SvarSlet
    Svar
    1. Dét er den også! Og tusind tak :)

      Slet
  2. Denne bog efterlod også mig med blandede følelser. Den er utrolig visuel og flot, men også skræmmende og klaustrofobisk. Jeg havde det direkte ubehageligt imens jeg læste den!

    SvarSlet
    Svar
    1. Vi er så enige! Den er virkelig smukt skrevet, men dens karakterer er så livagtige, at det bliver helt ubehageligt. Slutningen var især voldsom, synes jeg...

      Slet
  3. Den lyder virkelig interessant men også meget skræmmende. Det kunne godt være, at den skal skrives på læselisten.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er den også; ikke skræmmende på en gyser-agtig måde, bare på en lidt nervepirrende måde med ubehagelige fornemmelser.

      Slet
  4. Den er netop også sådan en lidt skør blanding. Den er virkelig velskrevet og smuk, men der er mange lidt ubehagelige elementer i. Det er dog langt fra en gyser; den sender bare alarmerende fornemmelser rundt i kroppen, mens man læser.

    SvarSlet