Tirsdags-tip #6: Tre ting til bogelskeren

Her i decembers glitrende dage har jeg, ligesom sidste år, sat tema-tirsdag midlertidigt på pause. I stedet vil jeg benytte tirsdagen til at fremhæve bøger og uddele tip, der kan være til inspiration for både ønskelister og gaveindkøb.


Jeg vil til evighed påstå, at bogelskere er lette at give boggaver til. Uanset hvor mange bøger man ejer, hvor mange bøger man har læst, og hvor mange ulæste e-bøger man har liggende på sin iPad, så får man aldrig nok. Man ønsker sig altid en bog til; flere bøger er lig med flere eventyr, og mere læsestof er lig med timevis af underholdning.
Og selv hvis man som gavekøber ikke har mod på at købe romaner, der måske ikke vil falde i modtagerens læsesmag, så er der så mange andre bogrelaterede muligheder. Fra magnetiske bogmærker til praktiske læsedagbøger, boglige smykker og præcise bog-filmatiseringer, er der et enormt landskab af gode gavemuligheder til enhver bogelsker. Her har jeg fundet tre forslag frem fra gemmerne. 

• Praktiske, sjove og søde bogmærker. Jeg er både glad for magnetiske bogmærker, der bliver siddende fast på papirssiderne, og dekorative bogmærker håndlavet af dygtige sælgere på Etsy. Mit seneste fund er smarte bogmærker fra Knock Knock med plads til at skrive sidetal og noter ned på. Det fungerer som en form for bærbar læselog, og det gør ikke spor, hvis bogmærket falder ud af bogen, når man alligevel har skrevet sidetallet på. Jeg har købt de geniale bogmærker i Politikens Boghal, men de kan også købes her.
• Fine billeder og boglig billedpynt lige til at hænge op på væggen. For hvad er mere dekorativt end indrammet bogkærlighed? Jeg er stadig helt svimlende forelsket i Jane Mounts yndige tegninger af bogstakke og bogrygge. Jane Mount tegner samlinger af både almindelige og kendte menneskers yndlingsbøger, og man kan endda tage et billede af sine yndlingsbøger og få hende til at tegne lige præcis dem. Jeg har dog stillet mig tilfreds med et standardbillede, som indrammer mange af mine favoritter. Jeg ønsker mig dog stadig flere af Jane Mounts tegninger – gerne en med alle Jane Austens bøger. I kan selv kigge på Jane Mounts billedudvalg lige her.
• Bøger om bøger. Bogelskere elsker at læse om andre bogelskere. For at læse en bog, om en der elsker bøger, er som at møde sig selv i papirsform. Det vækker genkendelighed; sætninger bliver spejlinger af ens egne tanker, og fortællingen liver op foran ens øjne. Jeg kunne ikke forestille mig en dedikeret læser, der ikke vil kunne lide "The Shadow of the Wind" (dansk oversættelse: "Vindens skygge") af Carloz Ruiz Zafón. Bogen er et mesterværk, en kærlighedserklæring til det skrevne ord, og indeni bogen vrimler tusinde andre bøger rundt og gennemsyrer historien. Det er enhver bogelskers drømmelæsning. Og hvis man ikke er til skønlitteratur, gemmer faglitteraturen også på mange perler. Blandt mine egne favoritter er "A Reader's Book of Days", der er et lille opslagsværk, der fortæller hvilke litterære begivenheder, der er sket på de pågældende datoer gennem verdenshistorien. Det er spændende, og det er fint. Læs mere om bøgerne her og her.

Konkurrence #23: Tredje adventssøndag

Denne konkurrence er venligst sponsoreret af Lindhardt og Ringhof. 

Her på julens tredje adventssøndag er der en vidunderlig bogstak på højkant, bestående af tre bøger. Tre mesterværker. Tre store romaner med en af mine yndlingsforfatternavne påtrykt; Donna Tartt.

Jeg elsker Donna Tartt, og mit læseår har været stærkt præget af hendes store ord. Uanset hvordan jeg vender og drejer det, var "Stillidsen" årets største bogudgivelse, og mit møde med forfatteren bag var en af årets største oplevelser. Tartts prosa er noget særligt, noget som ingen anden kan efterligne, og stod det til mig, burde alle være bekendt med hendes bøger. De er nemlig alle deres sider værd.
Lindhardt og Ringhof har været så venlige at sponsorere hele Tartts forfatterskab. "Den hemmelige historie" var Tartts debutroman, og den mest skelsættende debutroman jeg nogensinde har læst. "Den lille ven" er en voldsomt fintfølende fortælling om søgen efter svar og mening i det meningsløse. Og "Stillidsen" er en gigantroman, en dannelsesrejse der mimikerer Dickens selv. Læs min anmeldelse af "Stillidsen" her.

For at deltage i konkurrencen og vinde de tre bøger skal I blot skrive en lille kommentar til dette indlæg – fortæl gerne om hvor I skal fejre jul henne. Husk også at skrive jeres e-mail, så jeg kan komme i kontakt med vinderen. I kan deltage i konkurrencen til og med d. 19/12, hvorefter jeg hurtigst muligt offentliggør den heldige vinder. 

Anden adventsvinder

Denne uge har fløjet forbi i et langsomt snegletempo. Hvor selvmodsigende det end lyder, er det dog akkurat sådan, det føles. Jeg har været syg, begravet mig under et bjerg af lommetørklæder, tæpper og læst en smule i et flimrende TV-skær. Den sidste uge er forsvundet i selskab med de første sæsoner af Grey's Anatomy, øjenbetændelse og halsbetændelse. Det har været en kedsommelig affære med ufatteligt dårlig timing. Men på trods af en grødet stemme og en dundrende hovedpine er jeg i bedring. Og jeg ved, at næste uge bliver en bedre uge. En rarere uge. 

I skrivende stund er jeg hjemme ved min mor, og derfor har jeg denne gang lokket min søster til at fremsige et tilfældigt tal, og således er ugens heldige adventsvinder blevet Helene, som jeg straks har kontaktet på mail. Tusind tak til alle jer andre for jeres deltagelse og små kommentarer. Jeg har nydt at læse om jeres juletraditioner – store som små. Julen er sådan en smuk tid med så mange smukke minder, og det er sommetider rart nok at blive mindet om.
Kig endelig forbi bloggen i morgen hvor en ny konkurrence venter, og endnu en bogpakke afsløres.

Jeg håber, at I har haft en skøn uge og nyder jeres weekend. 

"My True Love Gave to Me" af Stephanie Perkins m.fl.

"My True Love Gave to Me" redigeret af Stephanie Perkins, fra forlaget Macmillan Children's Books, udgivet i 2014. 3/5 stjerner. 

Der er noget ved den faldende sne, de frosne fingerspidser og de røde kinder, der leder tankerne hen på ungdommelig forelskelse. Julen er endegyldigt forbundet med skøjtende par, julehjerter, stjålne kys under en mistelten og sammenflettede fingre, ligesom den glitrende nytårsaften hænger sammen med årets første og sidste kys, mennesker man elsker, nye forhold og ventende muligheder. Og det er netop, hvad "My True Love Gave to Me" indeholder.

Tolv sæsonprægede noveller om jul og nytår, om kærlighed, venskab og højtidsmagi samles i "My True Love Gave to Me". Tolv kendte ungdomsforfattere med navne som Rainbow Rowell, Jenny Han og David Levithan har bidraget med en historie til antologien, som Stephanie Perkins har redigeret og sammensat. Med juleglimt og nytårslys er bogen en farverig samling af forfattere og deres vidt forskellige kærlighedshistorier. 

“You’re a kaleidoscope. You change every time I look away. ” – Rainbow Rowell

Med Rainbow Rowells novelle starter "My True Love Gave to Me" på en bjergtop, der er umulig for de efterfølgende historier at opnå. I løbet af ganske få linjer formår Rowell at etablere et årelangt forhold, der limer læserens blik koncentreret fast på siderne. I "Midnights" følger man et vennepar i løbet af tre forskellige nytårsaftener. Hver gang klokken slår tolv, udbryder et kaos, et kys uddeles, og en længsel opstår. Hver gang klokken slår tolv, går et hjerte itu; og på novellens sidste nytårsaften ændres alting i takt med urets midnatstikken. Det er uendeligt følsomt, skrøbeligt og smukt; en novelle så velskrevet, at jeg opnåede en forbindelse med Rowells karakterer og deres fraværende nytårskys. Jeg kunne næsten se de maleriske scener for mig, som øjeblikke i en film jeg aldrig har set.
Efter Rowells dalende nytårskonfetti kunne der kun komme en skuffelse. Alle de efterfølgende noveller blegner i forhold til Rowells midnatshistorie, og ingen af samlingens andre, gode noveller nåede samme niveau. Ikke desto mindre fandt jeg dog fornøjelse i Jenny Hans nisseunivers, "Polaris is Where You'll Find Me", hvor en ung pige ikke befinder sig blandt ligeværdige, men tværtimod lever blandt nisser, rensdyr og juleglitter på Nordpolens tykkeste is. Hun har ingen at spejle sig i; ingen at tale med, og drømmer om en dreng hvis navn, hun knap nok husker. Historien er eventyrlig og julevarm med et hint af den melankoli, julen kan indeholde for nogen.
Også Stephanie Perkins' julenovelle, "It's a Yuletide Miracle, Charlie Brown", fandt vej til mit hjerte. Perkins opbygger med fin ironi et sødmefyldt, tilfældigt møde mellem to fremmede over et juletræsindkøb. Der er ingen spænding, ingen overraskelser i Perkins' novelle, og dog er den vidunderlig underholdning pyntet med et tyndt lag af lyserødt krymmel. 

“All evening long, real snow would fall from the ceiling to glitter on the lashes of dancing girls and ardent boys, but Neve and the Dreamer didn’t linger. They had other things to do: all of them. All the things, dreamed and undreamed, in the depth and breadth of the whole spinning world. ” – Laini Taylor

Nogle af kærlighedshistorierne i "My True Love Gave to Me" smeltede mit hjerte og varmede mit indre som et omsorgsfuldt krus te i den mest bidende vinterkulde, mens andre af novellerne føltes meningsløse og næsten umulige at gennemlæse. Da jeg nåede enden af denne yndefulde novellesamling, føltes det som om, jeg havde læst forskellige versioner af den samme historie.
Mange af novellerne i "My True Love Gave to Me" falder desværre i den samme fælde og benytter sig af den samme kliché. Eftersom julen er en familiehøjtid og hjertefest, er det også en ensom højtid for mange; og ensomheden spiller en enorm rolle i mange af novellerne. Mange af novellerne starter med en ensom person, en enspænder eller et udkast, som langsomt finder en at stirre op på de funklende julelys sammen med, en at dele et nytårskys med og en til at hjælpe med at holde varmen midt i den bidende kulde. Og selvom det er et smukt koncept, bliver det monotont efter tolv historier, kredsende om det samme plot. Jeg læste alle de små kærlighedshistorier, men flere af dem burde jeg måske i virkeligheden have sprunget over. Ikke alle havde den samme originalitet eller julestemning.
Novellesamlinger er vel altid som en glasskål fyldt med blandede bolsjer. Fra rødstribede pebermyntebolsjer til traditionelle jordbærbolsjer og sorte bolsjer med lakridssmag, er der altid yndlinge og de, man efterlader tilbage uspiste og urørte. Jeg brød mig ikke om Holly Blacks mærkværdige juleeventyr, ej heller Kelly Links ligegyldige, overnaturlige historiebid og slet ikke Gayle Formans eller Ally Carters julenoveller. Til gengæld ville jeg ønske, Rainbow Rowells novelle havde været en hel bog, at Stephanie Perkins' minutiøse kærlighedshistorie havde været en årelang romance, og Jenny Hans glitrende snelandskab have været virkeligt. De noveller var det hele værd; funklende juveler og nattestjerner i et ensformigt julelandskab. 

“Christmas doesn't come from a store, maybe Christmas perhaps means a little bit more....”

Jeg er en læsehest, en bogorm og en bogsamler. En litteraturstuderende, en bogblogger og en forlagspraktikant. Man skulle tro, at jeg ejede bøger nok; at min bogreol var proppet nok, og at min hverdag var læsebefængt nok. Det er i hvert fald, hvad andre siger, når de ser mine ønskelister til fødselsdag og jul. Men nej – hvert år, når jeg åbner et tomt Word-dokument for at indsamle og nedskrive ønsker, ender halvdelen altid med at være bøger.

For bøger ér smukke gaver. Gode gaver. Hele verdener. Især når de gives med kærlig omtanke af mennesker, man holder af.  Her er et lille uddrag af bøgerne, jeg drømmer om i år;

1: "The Sleeper and the Spindle" af Neil Gaiman. Da jeg læste novellesamlingen "Rags & Bones" i årets koldeste vintertid, stødte jeg på noget forunderligt. En overjordisk eventyrsgenfortælling ved navn "The Sleeper and the Spindle", skrevet af selveste Neil Gaiman. Eventyret havde Gaimans særlige præg af humor, intertekstualitet og sælsom magi, og var en blanding af "Tornerose" og noget helt unikt. Nu er den lille historie blevet genudgivet for sig selv i en bedårende udgave med gulddetaljer og finurlige illustrationer, og jeg brænder efter at tilføje den til min samling. Historien elsker jeg allerede – så meget at jeg gerne vil eje den i en separat udgave. 

2: "Volume the Third" af Jane Austen. Jane Austen er min yndlingsforfatter, og de nylige udgivelser af hendes tidlige historieforsøg, er det tætteste indblik, man kan få i hendes skriveproces. Bøgerne er nemlig faksimile-udgaver; kopier af de originale manuskripter, der tydeligt viser, hvordan Austen har streget noget ud, rettet og erstattet et ord, og derved tillader en eller anden form for nærhed mellem læser og forfatter. Jeg elsker at have muligheden for at betragte Austens håndskrift og forestille mig, hvordan hun har holdt sin fjerpen. 

3: "The Enchanted Places" af Christoper Milne. Jeg voksede op med A. A. Milnes historier om plysbjørnen og hans bedste ven, Christopher Robin. Dog har jeg aldrig skænket det en tanke, at der rent faktisk fandtes en dreng ved navn Christopher Robin, som ejede en kærligt slidt plysbamse, og som var Milnes søn og inspirationskilde. Men det gjorde der – og han havde også en barndom uden for papiret. I "The Enchanted Places" fortæller Christopher Milne, hvordan det var at være en del af en fjern fars forfatterskab; at se sin opvækst og barndomsdrømme udspille sig i papirsbøger, som alverdens børn læste. Jeg tror, det både bliver desillusionerende, tankevækkende og rørende læsning. 

4: "Magic for Marigold" af L. M. Montgomery. Min nylige genopdagelse af L. M. Montgomery har efterladt mig med en trang til at læse alt, hvad hun har skrevet – eller blot alt, jeg kan opspore. Den dekorative fortælling om pigen Marigold, der finder drømmemagi i alle aspekter af sin hverdag, lyder som en typisk Montgomery-fortælling. Jeg forestiller mig en hjertevarmende bog fyldt med barnlig glæde, og jeg glæder mig inderligt til at læse den og stifte bekendtskab med endnu en del af Montgomerys forfatterskab.  

5 & 6: "The Angel's Game" og "The Prisoner in Heaven" af Carlos Ruiz Zafón. "The Shadow of the Wind" sidder stadig fast i mig. Jeg kan ikke ryste den af mig, jeg kan ikke glemme den. Den er længe siden, jeg har læst noget så vidunderligt fuldendt, og jeg er lykkelig ved tanken om, at der er flere bøger i serien. Ethvert sekund jeg kan tilbringe i Zafóns verden er kærkomment. 

Hvilke bøger står øverst på jeres ønskeliste?

"A Merry Christmas and Other Christmas Stories" af Louisa May Alcott

"A Merry Christmas And Other Christmas Stories" af Louisa May Alcott, fra forlaget Penguin Classics, udgivet i 2014 (org. udgivet i ca. 1880 – 1885). 4/5 stjerner. 

I 1871 kreerede fem søstre (Carrie, Maggie, Nellie, Emma og Helen Lukens) deres eget blad ved navn "Little Things". Stærkt inspireret af Dickens' debutroman, "The Pickwick Papers", sammensatte de fem søstre artikler, opsporede historier og modtog bidrag til deres lille tidsskrift. En af bidragsyderne var Louisa May Alcott.
I løbet af tidsskriftets levetid indsendte Alcott tre julehistorier, der kunne fylde spalterne ud. "The Quiet Little Woman", "Rosa's Tale" og "Tilly's Christmas" var tre søde og fuldstændigt elskværdige julehistorier, der alle optrådte i tidsskriftet med stor succes.
"A Merry Christmas and Other Christmas Stories" samler alle Alcotts julehistorier; både de der blev udgivet i Lukens' søstrenes tidsskrift, og de der aldrig blev udgivet i Alcotts egen levetid. I denne lille udgave er der således både gamle og nye juleskatte at finde; en berømt julescene fra "Little Women", en sød fortælling om familiekærlighed ved navn "Kate's Choice" og en midnatshistorie om en hest, der opsummerer sit liv i "Rosa's Tale". Altsammen skrevet og fortalt med Alcotts velkendte varme. 

“Christmas is the time for all sorts of pleasant miracles.”

Jeg har altid defineret "Little Women" som en juleroman på grund af dens begyndelse; dens åbningsscene er en julescene, der nærmest flyder over med hjemlig varme og betingelsesløs familiekærlighed. Alcott skriver om hjerteønsker, kærlighed og håb med sådan en overbevisende varme, at det er umuligt ikke at komme i julestemning – selv når der ikke er tale om deciderede julehistorier. Derfor kunne jeg ikke forestille mig noget bedre end faktiske julehistorier; fyldt med brændende juleønsker, mirakler og barnlig tro, skrevet med Alcotts sikre hånd. Og naturligvis skuffede mine forventninger mig ikke; i samme øjeblik jeg samlede bogen op, strøg julestemningen op fra papiret og fyldte min krop. Det var en sand himmelfryd at læse noget så uskyldigt, sukkerfint og sødt.
Alcotts syv julefortællinger handler alle, pånær én, om børn og børns opfattelse af julen – og alle har et lykkeligt overraskelseselement i sig. Historierne kredser om den jul, ingen tror vil komme, og som alligevel dukker op og spreder smil overalt. En forældreløs pige bliver i "The Quiet Little Woman" skænket en smule kærlighed, to søskende vågner i "What Love Can Do" op med tårespor langs kinderne og går i seng med et smil på læberne, og i "Rosa's Tale" oplever en ung pige julens magi, da hendes hest begynder at tale i midnatstimen mellem juleaften og juledag. En velkendt scene titter frem, da bogen begynder med et uddrag af den højt elskede julescene fra "Little Women", en forsømt bedstemor bliver overrasket af sit barnebarns kærlighed i "Kate's Choice", en fugl genfinder dens vinger i "Tilly's Christmas", og en ældre kvinde bliver sluppet fri fra sin mands forbandelse i "Mrs. Podgers' Teapot". Juleglæde, julevarme og julekys præger enhver side i denne lille, glitrende, røde bog. Og det er så uimodståeligt.

“The small room had nothing in it but a bed, two chairs, and a big chest. A few little gowns hung on the wall, and the only picture was the wintry sky, sparkling with stars, framed by the uncurtained window. But the moon, pausing to peep, saw something touching and heard something pleasant. Two heads in little, round nightcaps lay on one pillow, two pairs of wide-awake blue eyes stared up at the light, and two tongues were going like bell clappers.”

At læse Louisa May Alcotts historier om børn, der genfinder deres juletro, er som at genfinde juletroen selv. De små julenoveller ender alle i en sanseeksplosion af velduftende appelsiner, søde pebermyntebolsjer, håndskrevne julekort og slet skjulte højtidshemmeligheder. Har du nogensinde vågnet op en julemorgen med en kildrende forventning i din mave, fundet en lille gave du ikke havde forventet, og mærket hele din dag forandres til en fortryllende juledrøm? Det var akkurat dén følelse, jeg blev efterladt med, da jeg lukkede bogen. Den sjældne, barnlige juleglæde, som jeg næsten helt havde glemt, strømmer gennem disse historier i en realistisk eventyrsform.
Udover det åbenlyse gensyn med de elskede March-søstre, tror jeg den lille historie ved navn "Kate's Choice", var min favorit. I den beskriver Alcott en forældreløs pige, der skal vælge sit nye hjem, og slutteligt vælger det sted, hvor hun er mest behøvet. Den kærlighed der beskrives mellem den forældreløse Kate og den forsømte bedstemor er uvurderlig, misundelsesværdig og så oprigtig. Og bag det hele ligger der selvfølgelig en morale om sande familieværdier, næstekærlighed og ægte juleånd. Helt i tråd med den jul vi alle drømmer om.

Tirsdags-tip #5: Til hjemmebiblioteket

Her i decembers glitrende dage har jeg, ligesom sidste år, sat tema-tirsdag midlertidigt på pause. I stedet vil jeg benytte tirsdagen til at fremhæve bøger og uddele tip, der kan være til inspiration for både ønskelister og gaveindkøb.

Hvis jeg er en bogsamler, er min mor en endnu større bogsamler. Da jeg flyttede hjemmefra, fyldte hun mit værelse med reoler og med bøger. Læderindbundne klassikere, biografier, krimier og tunge, historiske romaner står nu side om side dér, hvor jeg engang sov. Det er den smukkeste tanke i verden – og rummet er det behageligste sted i verden. Et sted hvor tiden står stille, et sted hvor man kan læne sig tilbage i en blød lænestol, tænde en bordlampe og fordybe sig i en bog. I daglig tale kalder vi rummet for biblioteket, og det er også netop, hvad det er. Et storslået hjemmebibliotek.
Derfor kunne jeg ikke lade være med at tænke på min mor, da jeg sidste år stødte på et miniature bibliotekssæt. Egentligt er idéen såre simpel; en æske med et stempel, en smule sværte, en blyant, bibliotekslommer til at klistre ind i bøgerne og små kort der kan udfyldes med lånerens navn, lånedato og afleveringsdato. Ikke desto mindre er det et vidunderligt påfund, der forvandler hjemmebiblioteket til et rigtigt bibliotek og genopliver den søde nostalgi fra den tid, hvor biblioteksbøger blev stemplet, og afleveringsdatoer blev nedskrevet.
Da jeg sidste år gav min mor det spøjse lille bibliotekssæt, morede vi os meget over det, og siden har enhver bog, der har forladt min mors reoler fået et stempel og en afleveringsdato med på vejen, mest for sjov og samtidig som en del af en korrekt biblioteksprocedure. Faktisk ønsker jeg mig nu også selv et lille bibliotekssæt, så jeg lettere kan holde styr på udlån og organisering af min egen bogreol. Det er jo et perfekt legesæt for enhver bogsamler. 

Bibliotekssættet går under navnet Personal Library Kit og bliver fremstillet af Knock Knock. Det kan bl.a. købes her.