fredag den 27. december 2013

De firkantede pakker under træet

Juleaften er allerede gledet forbi i en lykkelig døs af familiehygge, traditioner og minder, og ligeså er juledagene med deres afdæmpede ro, slikrester og eventyrsfilm. Julegaverne er givet og modtaget med kærlig omtanke og ligger stadig fremme, stablet i sirlige stakke. Jeg er endnu som et lille barn med mine julegaver, og kan slet ikke lade være med at kigge beundrende på de mange fine ting, og stryge kærligt over de blanke og perfekte overflader. Det føles akkurat som at være fem år igen og være omgivet af nyt og skinnende legetøj; også selvom mit foretrukne legetøj nu har ændret form til tunge og firkantede bøger.
Under juletræet fandt jeg således også firkantede pakker og sløjfeindbundne herligheder med mit navn påskrevet de tilhørende gavemærker. For mine omgivelser har med hovedrysten og smil for længst erkendt, at bøger bringer stor lykke i min verden. Alt for ofte har de set mig juble, smile og kramme en nyåbnet bog i en svimlende glædesrus. De har set mig indånde duften af nye og helt uberørte sider, og set mig kærtegne guldtryk og forsideillustrationer. De har set mig gå i læsemæssig trance i de følgende juledage, og de har lyttet til mine kvaler, når jeg vil læse alle bøger samtidig. Derfor giver de mig bøger med visheden om, det vil tænde julelys i mine øjne og sprede varme i min krop. For de bedste gaver er netop dem, der gives med intentionen om et ventende smil. Uanset form, farve og størrelse.

I videobloggen nedenfor fremviser jeg de bøger, jeg fandt under juletræet. Hvad med jer? Gemte der sig også firkantede vidundere under jeres juletræ? I så fald, hvilke? 

58 kommentarer:

  1. Sikke en fin video! Jeg har læst et par stykker af de bøger, du har fået og har nogle af de andre på min to read-liste. Ser frem til eventuelle anmeldelser! Jeg fik selv 18 bøger i julegave – skal vist ikke frygte at løbe tør for læsestof! ;)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak! :) Jeg glæder mig virkelig også til at forsvinde ned i bøgerne, det er jo rendyrket læselykke. Og hvor spændende med hele 18 bogpakker! Så er der bestemt læsestof nok til den kommende periode ;)

      Slet
  2. Nøj nogle dejlige bøger, du har fået :D
    Der gemte sig ingen bøger under træet, til mig, men så må jeg jo bare selv købe dem :P

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg er virkelig også glad for dem! :'D

      Og helt bestemt - der er altid en anledning til et lille bogkøb, jul eller ej ;)

      Slet
  3. Dejlige, dejlige bøger, Rikke! Jeg har selv tilføjet er par af dem til min ønskeliste, fordi de simpelthen ser så indbydende ud, og lyder mindst lige så spændende.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er virkelig en vidunderlig stak, denne jul har bragt mig! Og det lyder simpelthen fantastisk; hvilke titler har du fået øje for?

      Slet
  4. Sikke en skøn video - de bøger er bare så dejlige ud! Er spændt på at høre, hvad dy synes om The Snow Child. Den var ikke lige min kop te, men var meget betaget af bogens stemning hele vejen igennem. Jeg har også Well-read Women - er så betaget af de små portrætter og citaterne! Og så har jeg lige tilføjet Seen Reading og Curious Invitation til min ønskeliste - godt jeg snart har fødselsdag :-D

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak! De er bestemt også dejlige, synes jeg! Kan ikke lade være med at beundre og nyde dem. Ren boglykke! Jeg glæder mig virkelig til at læse 'The Snow Child', den virker netop til at have en så fantastisk stemning.
      'Well-read Women' er virkelig fin! Jeg esker at bladre i den - hvilken lykke! Og jeg er i skrivende stund ved at læse 'Seen Reading'. Den er meget interessant og sådan, men alligevel ikke heeelt, hvad jeg forventede. De små stykker af fiktion har ikke så meget med selve personen og den bog de læser, at gøre. Det er mere forestillinger om, hvilke liv de kunne have haft ud fra den bog, de læser (uden bogen nødvendigvis indgår). Ikke desto mindre er konceptet dog fantastisk.

      Slet
  5. Jeg har for første gang ikke fået bøger til hverken jul eller fødselsdag i år (har fødselsdag i december). Det føles helt underligt når man er så vant til det ;)

    Men dejlige bøger du har fået (:

    SvarSlet
    Svar
    1. Det forstår jeg godt! Men så har du sikkert fået andre herligheder i stedet! :) Og der er jo aldrig noget i vejen for at fejre sig selv med et lille bogkøb ;)

      Og ja, dejlige er lige ordet!

      Slet
  6. Ej hvor dejligt med nogle nye bøger og at de kan bringe glæde hos dig :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Helt bestemt! De bringer umådeligt stor glæde.

      Slet
  7. Jeg ved ikke, om jeg er den eneste der synes, at det kunne være smadder spændende at se, hvilke bøger, der er din mors ynglings i hendes samling (?) :-)

    Knus Camilla

    SvarSlet
    Svar
    1. Det tror jeg bestemt ikke, du er! Jeg har fået henvendelser om det før, og jeg vil meget gerne invitere jer læsere på udforskning i min mors bibliotek. Det kræver bare lidt planlægning, og en snak med min mor, om hun har lyst til at stikke hovedet forbi bloggen eller ej! Men jeg er i tænkeboks over en fin måde at gøre det på :)

      Slet
  8. Øjøjøj hvor har du fået mange dejlige bøger! Jeg måtte 'nøjes' med en skønlitterær, en tegneserie og en kogebog - og så gav jeg som sagt mig selv en smuk, læderindbunden bog :-)

    Mvh.
    Den lille Bogblog

    SvarSlet
    Svar
    1. Det har jeg virkelig! Og jeg knuselsker hver og en! - Og du har da også fået lidt godter, kan jeg høre :) De læderindbundne bøger er sådan nogle skønne gaver til sig selv.

      Slet
  9. Hold op hvilke skønne og dejlige bøger du har fået i julegave. :0) Mindst et par stykker af dem skal jeg have ned på min fødselsdags ønskeseddel. Jeg elsker altså også dine videoer, jeg har sådan lyst til selv at lave nogen når jeg ser dine. :0)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak for rosen, søde Karin! :) Det var nu også hyggeligt, dengang du lavede videoer :)

      Og ja, bøgerne er simpelthen sådanne herligheder!

      Slet
  10. Sikke nogle fine bøger, du har fået Rikke. Du ser desuden skøn ud på billedet og i videoen!

    SvarSlet
    Svar
    1. Ih, tusind tak! :') .. Og ja, bøgerne er virkelig indbegrebet af finhed.

      Slet
  11. Jøsses det er jo helt vildt! Har du overhovedet fået andet end bøger? :p Jeg fik kun en enkelt, yahya hassan, men glæder mig til at få den læst. Til gengæld fik jeg enormt mange andre virkelig gode ikke-boggaver :)
    Den der Edgar Allan Poe, er det en komplet samling eller bare nogle udvalgte noveller?

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er ret vildt - og jeg er også ret glad for dem alle! :) Jeg fik skam også ikke-firkantede pakker ;) Lidt tøj, film, sminke og smånips til hjemmet. Så fint! Og skønt med Yahya Hassan, de digte er virkelig interessante og så aktuelle at det næsten er umuligt ikke at læse dem :)

      Poe-bogen er blot udvalgte noveller. Men det er tilgengæld nok også hans mest kendte af slagsen :)

      Slet
  12. Den Allan Poe bog, kunne jeg godt overveje at skaffe den er flot! Og det samme med samlingen af Det Gyldne Kompas, selvom jeg aldrig rigtigt blev så begejstret for 1'eren.

    I Well-read Women, er set så forfatterindernes citater der er ved siden af deres portræt?

    SvarSlet
    Svar
    1. Den er virkelig flot! Og så lækker i både materiale og illustrationer. Det samme med 'His Dark Materials' - det er en skam 1'eren ikke fangede dig, men serien er i sin helhed gennemført vidunderlig.

      Jeg ved ikke, om jeg fik forklaret 'Well-read Women' helt ordentligt i videoen, men det er portrætter af kvindelige hovedpersoner i litteraturens verden (Madame Bovary, Alice fra Eventyrland, Dorothy fra Oz, Anna Karenina osv.), og så med et citat, som de har "udtalt" i den pågældende bog. :)

      Slet
  13. Sikke en dejlig video, Rikke - og tillykke med dine nye bøger. Her hos os giver de voksne ikke hinanden gaver, så det er kun Bella, der har fået julegaver :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Mange tak! :) .. Og det er bestemt også en fin måde at gøre det på :)

      Slet
  14. Åh, den slags pakker, bliver man altid glad for. Sikke en stak! <3
    Som du så i mit gaveindlæg, lå der en fire fantasy-bøger og en enkelt fra Disney, men den var egentlig mest for sjov, da den indeholdte en invitation til at se Den Lille Havfrue musicalen i KBH til sommer. Det må siges at være en bog med et indhold af dobbelt glæde :D

    - Anne

    SvarSlet
    Svar
    1. Det gør man nemlig! Min søster spurgte, om det ikke var kedeligt med alle de bøger. Til det måtte jeg nærmest råbe 'nej', for åh hvor jeg dog elsker det <3
      Fantasy-bøger og Disney-herlighed er nu også bare noget af det fineste man kunne tænke sig at pakke op :'D

      Slet
  15. Sikke fine bøger du har fået!
    Jeg var så heldig, at der gemte sig 4 firkantede vidundere under juletræet! Der var 3 med John Green: "Paper Towns", "Let it snow" og "Looking for Alaska". Den sidste var "On the Road" af Jack Kerouac :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg er bestemt også begejstret!
      Åh jeg elsker John Green! Hvor fantastisk! Og selvom jeg aldrig har brudt mig om Kerouac, så er det bestemt et værk, der er interessant at læse. Sikke gode boggaver! :)

      Slet
  16. Hvor har du virkelig fået mange spændende bøger. Der er i hvert fald en del af dem, jeg lige skal have kigget nærmere på. Jeg har kun fået én bog i gave, og så har jeg købt en anden for lidt af nogle penge, jeg fik. Den bog jeg fik er Politi af Jo Nesbø, hvilket jeg er rigtig glad for, da jeg endnu ikke har fået den købt, og min Nesbø samling simpelthen bare bliver nødt til hele tiden at være opdateret med de nyeste udgivelser. Og så købte jeg The Girl Who Circumnavigated Fairyland in a Ship of Her Own Making af Catherynne M. Valente, for den måtte jeg virkelig også bare eje med det samme! :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg er virkelig også glad for hver og en! Åh, den boglykke altså.

      Skønt at du fik 'Politi' i gave - jeg kender mange, der er ellevilde med Nesbø, så jeg forstår bestemt din begejstring. Når man kaster sin kærlighed på en forfatter, vil man også bare så gerne eje deres bøger :) ..
      Og Fairyland! Åh! Det glæder jeg mig til at høre nærmere om; jeg elsker den bog-serie, den er enestående fin. Ordleg, fantasibilleder og eventyr. Den er vidunderlig.

      Slet
  17. Dejligt at se hvilke bøger der gemte sig under dit træ :)
    Under mit eget lå der 9, nemlig Gullivers Travels, Les Misérables, A Room with a View, American Gods (endelig min første Neil Gaiman!), de tre The Girl Who, ENDNU en Alice bog (jeg kan ikke få nok), og ENDELIG Harry Potter Page to Screen <3

    Seen Reading go Curious Invitation lyder helt fantastiske :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Åh ja! Jeg er ved at læse 'Seen Reading' i øjeblikket, og den er ikke heeelt, hvad jeg forventede. Det er lidt som om, historierne ikke nødvendigvis hænger sammen med den egentlige læser, som jeg havde troet, det ville. Ikke desto mindre er konceptet med at iagttage læsere dog helt fantastisk! Jeg er også MEGET begejstret for 'A Curious Invitation', den er simpelthen så vidunderfin, og der er så mange fester deri, som jeg selv elsker og vil glæde mig til at læse om!

      Og så fantastiske bøger, du har fået <3 Mange af dem er blandt mine favoritter, åh altså!

      Slet
  18. Sikke en skøn video, Rikke! Og hvor ser du bare yndig ud :)
    Det er godt nok nogle smukke bøger du har fået! Jeg fik selv 7 firkantede skønheder juleaften:
    'Hunger Games', 'Catching Fire' og 'Mockingjay' af Suzanne Collins, 'Cloud Atlas' af David Mitchell, 'World War Z' af Max Brooks, 'Fødselsdagshistorier' af Haruki Murakami og 'How To Make A Zombie' af Frank Swain.
    Glæder mig meget til at gå igang med dem alle :)
    Håber du har haft nogle dejlige juledage, Rikke!

    SvarSlet
    Svar
    1. Ih, tusind tak! Hvor er du sød :)

      Jeg er også meget begejstret for julens bøger. Det er jo helt enestående fantastisk med så megen læselykke og bogskønhed.

      Og sikke nogle spændende titler, du også fandt under dit juletræ! Jeg elsker Hunger Games-triologien (virkelig!), og 'Cloud Atlas' er helt fantastisk. 'Fødselsdagshistorier' er en fantastisk novellesamling, og 'World War Z' har jeg længe overvejet at læse! Sikke mange gode læseøjeblikke, der venter dig!

      Jeg håber også, du har haft en god jul, og at du får et skønt nytår :)

      Slet
  19. Hvor er det nogle overordenligt fine bøger du har fået i julegave! ^^
    Jeg er specielt vild med Poe-bogen, hold da op.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg er også meget begejstret og lykkelig! Og Poe-bogen er et sandt vidunder.

      Slet
  20. Sikke en flot boghøst - der kan selv min stak ikke være med. God læselyst!

    Henrik

    SvarSlet
    Svar
    1. Alle bogstakke er lig med lykke, uanset størrelsen! Det er jo en sand fryd :)

      Slet
  21. Hvor er det skønt med alle de bøger - det er virkelig en god gavehøst.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er nemlig så skønt! Og jeg er meget begejstret.

      Slet
  22. Sikke en masse dejlige bøger du har fået! Så fine - der blev lige tilføjet lidt til min fødselsdagsønskeliste!

    Jeg var så heldig at få blandt andet "Hunger Games" triologien samt "Dark Materials" af Phillip Pullman, som du også nævner i din video. Er ved at være færdig med "Hunger Games" bøgerne allerede, og tror næste projekt bliver PP. Glæder mig allerede :)

    Rigtig godt nytår til dig :)

    SvarSlet
    Svar
    1. De er nemlig så umådeligt dejlige! Jeg elsker hver og en!

      Og jeg så godt de fine HG-udgaver på din Instagram. Så skinnende og yndige; og slet ikke til at modstå. Og jeg kan godt forstå, du glæder dig til Pullman. Han skriver fantastisk, og triologien er så fantastisk!

      Også et vidunderligt nytår til dig :)

      Slet
  23. Hvis der er én, hvis gavehøst jeg har glædet mig mest til at se, så må det være din ;-)
    Vidste bare, at du ville have en masse gode boganmeldelser i ærmet, og der er jo her et kæmpe potientiale for en masse fine skriverier herinde på bloggen i fremtiden. Vil glæde mig meget til at følge med :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Du skriver bare altid de sødeste kommentarer, Nanna! Det er en fryd, at du læser med :) Jeg glæder mig bestemt til at læse og anmelde hver eneste bog i stakken!

      Slet
  24. Da min far er bosat i USA, overfører han ofte penge jeg selv kan købe mine gaver for. I år er valget faldet på en god stak bøger, bestilt fra Amazon i går, alle sammen inspireret af dine dejlige anmeldelser og passion for smukke bøger. Derfor har jeg selvfølgelig bestilt Leather Bound Pride and Prejudice, Sense and Sensibility, Persuasion, Neil Gaimans Graveyard Book, Coraline og The Ocean at the End of the Lane, samme smukke udgave af The Great Gatsby som din, samt en udgave Watership Down, der har betydet meget for mig i min barndom, som jeg nu endelig har fundet i en version, jeg selv synes er smuk. Der findes mange, der bare ikke er flotte nok i forhold til hvor fantastisk dejlig Richard Adams' fortælling er, hvis du forstår ;)

    Ih, hvor er det bare dejligt at have fået sin læselyst tilbage - alt sammen på grund af dig og din dejlige blog. Og hvor ser dit hår bare flot ud på billedet, smukke Rikke!

    Jeg så forresten denne den anden dag, og kom til at tænke på dig: http://www.boxdelux.dk/shop/metaldaase-til-te-10278p.html
    Den findes også i andre farver.

    Mvh. Natasja

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak. Tusind tak for sådan en fin kommentar, og fordi du læser med. <3 Det betyder alverden, kan du tro.

      Og sikke en perlerække af vidundere, der gemte sig i den Amazon-pakke. Jeg håber sådan, du vil nyde læseoplevelserne ligeså meget, som jeg har gjort. Jeg kan i hvert fald anbefale hver eneste bog af de, som du nævner. Det er jo helt fantastisk! Jeg kan i øvrigt ikke undgå en smule nysgerrighed - hvilken udgave af Watership Down er valget faldet på? Jeg elsker virkelig også selv bogen kilometerhøjt, men har aldrig fået opsporet en yndig udgave. Hvis jeg kan lokke dig til at sende et link ville det være helt fantastisk!

      Og det var dog den fineste tanke! Hvor er den sød! Katte OG te. Det er jo genialt!

      Slet
    2. Hvor utrolig dejligt at min kommentar betyder noget, Rikke! Det synes jeg er dejligt at vide :) En gang i foråret ledte jeg efter en udgave, men fandt kun kedelige versioner, indtil for nylig, hvor jeg opdagede at Puffin har udgivet en re-issue edition i sommers. Her er linket: http://www.amazon.co.uk/gp/product/0141350024/ref=oh_details_o00_s00_i06?ie=UTF8&psc=1

      Nu må jeg jo se hvordan den ser ud, når den ankommer. Jeg bliver tit lidt irriteret over at Amazon ikke også har billeder af bogryggen, da det jo er den, ens blik oftes vil falde på, når bogen først har fået sin plads i bogreolen. Men ellers synes jeg at de blå toner og græssets æstetiske udtryk er ret fint :)

      Og ja, den bøtte er simpelthen genial. Jeg er selv te-elsker, men er dog mere et hundemennekse, så derfor har endnu ikke selv anskaffet mig én, selvom jeg har meget svært ved at modstå når ting kan "samles" på, og jeg ejer allerede et par bøtter fra mærket, men har måtte stoppe min samling, inden den kom ude af kontrol, eftersom jeg allerede samler på Mumi-krus og har hele 12. Lang sætning :)

      Din udgave af His Dark Materials gjorde mig forresten rigtig glad, for jeg har gerne ville undgå at eje de udgaver, med billeder fra filmen som forside. Den slags har jeg aldrig rigtig brudt mig om.

      Slet
    3. Det er en yndig udgave, du har fundet. Rigtig fin og den fanger egentligt bogens stemning meget godt :) Generelt synes jeg altså tit, Puffin laver ret skønne covers.
      Og du har egentligt meget ret mht. bogryggen. Generelt synes jeg virkelig informationen om de bøger, man køber, kan være enormt sparsom. Jeg brugte så lang tid på at finde en pæn Alice i Eventyrland-bog for nylig, men den jeg bestilte var med nye illustrationer i stedet for de traditionelle af John Tenniel. Den slags synes jeg nu godt, man kunne informere om!

      Åh altså, krus, bøtter/æsker og notesbøger er også bare mine helt store svagheder. Jeg køber så mange hele tiden og konstant, og selvom de alle er fine er de også en anelse unødvendige. Det samler-gen kan hurtigt komme ud af kontrol, suk :) Men bøtten er virkelig fin, og enormt fristende. Det kunne godt tænkes, jeg ville forkæle mig selv lidt med den :)

      Jeg er heller ikke så meget til film-covers på bøger, men jeg mener de eneste danske udgaver man kan købe af Pullmans bøger netop er med filmcover. Æv. Derfor var det nemlig skønt endelig at finde en pæn hardback udgave med et pænt, grafisk cover :)

      Slet
  25. Har ikke fået nogle firkantede vidundere under træet, men har flittigt nedskrevet en del på en ønskeliste, som jeg håber på at kunne tage hul på i det nye år. Mange af min allerede eksisterende bøger skal også erhverves igen, idet jeg rigtig gerne vil begynde at samle hardback covers til at pryde min bogreol.

    Synes i øvrigt at din Edgar Allan Poe bog er utrolig smuk, og den er også kommet fluks på ønskelisten! Til sidst håber jeg, du har haft den skønneste juletid, og jeg ønsker dig også glædeligt nytår. Ser frem til at se hvad din blog bringer i 2014. :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er nu også rart at have noget til gode; min bogønskeliste er også evigt voksende. Det er skruen uden ende; og det er nu også helt fint!
      Sikke et godt projekt med hardbacks i stedet for paperbacks. Jeg har som sådan intet imod paperbacks, men hardbacks holder til langt mere - og langt længere - plus de tilføjer ekstra pynt til bogreolen. Jeg forstår udmærket godt dit projekt - mine yndlingsbøger foretrækker jeg bestemt også at have i hardback!

      Poe-udgaven er virkelig også fantastisk. Det er sådan en bog, jeg elsker at eje. Den er jo så gennemført og vidunderlig fin, lige fra forside til indhold, fra farver til illustrationer. Fantastisk!

      Jeg håber også, du har haft en vidunderlig juletid, og at dit nytår vil være fyldt med glæde og fest. Tusind tak fordi du læser med herinde på bloggen!

      Slet
  26. SÅÅÅ fin udgave af His Dark Materials <3

    SvarSlet
  27. Så mange fine bøger! :D Jeg fik kun en enkelt bog - en krimi der hedder "Evas sidste nat" ;)

    SvarSlet
    Svar
    1. Åh ja! :D Og skønt med en enkelt boggave også til dig :)

      Slet
  28. Rigtig god video! The Snow Child ser rigtig god, den vil jeg undersøge. Bogen med alle heltinderne og citater er virkelig flot, elsker at høre din fascination af bøgerne :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Mange tak! Og jeg glæder mig virkelig også til at læse 'The Snow Child' - jeg drømmer blot om en smule sne til at skabe den perfekte læsestemning. men ak ;)

      Slet