fredag den 13. november 2015

"Hansel and Gretel" af Neil Gaiman

"Hansel and Gretel" af Neil Gaiman, fra forlaget TOON Graphics, udgivet i 2014.  2/5 stjerner.

Neil Gaiman og kunstneren Lorenzo Mattotti har sammen skabt en genfortælling af eventyret om Hans og Grethe. Bogen består delvist af Gaimans ord og delvist af Mattottis mørke streger, der fylder en stor del af siderne. 


The day waned and twilight felt, and the shadows crept out from beneath each tree and puddled and pooled until the world was one huge shadow. ‘He is not coming back for us’, said Hansel.

Mørke, rå, udtværede streger der udgør tegninger så dystre, at motivet ikke altid er til at gennemskue. En ældgammel fortælling om desperation, sult og kannibalisme genfortalt i Neil Gaimans lyriske sætninger. Jeg havde så mange forventninger, så mange idéer om hvilken retning Gaimans eventyrsversion kunne tage – og jeg blev skuffet, efterladt med en kønnere version af en fortælling, jeg allerede kendte.
Eventyret om Hans og Grethe er et eventyr, der så let kunne skinne i en genfortælling. Den dyriske overlevelsestaktik som Hans og Grethes forældre benytter sig af, heksens forsøg på at spise små børn, og den desperation som sulten forårsager hos alle mennesker i fortællingen er så undertonet i eventyret og kan så let fremhæves. Da jeg opdagede, Neil Gaiman havde genfortalt eventyret, gik jeg automatisk ud fra, at alle de underliggende temaer ville blive fremhævet. Gaiman skriver så glasklart.
Men desværre viste mine forventninger sig at være for høje. Gaimans "Hansel and Gretel" er ikke en nytænkende eller original genfortælling – det er snarere en enkelt omskrivning, hvor Gaiman med sit velkendte sprog indfører korte, lyriske sætninger i det kendte eventyr. Historien forbliver den samme, nogle af ordene er blot skiftet ud.
Som altid bliver det, Gaiman rører ved, automatisk en smule smukkere. Eventyret bliver hængende i luften på grund af Gaimans bratte punktummer og elegante skrivestil, og Lorenzo Mattotis tegninger er også hele stemningsfortællinger i sig selv. Hvis Gaimans vision var at puste lidt mere stemning ind i et velkendt eventyr, er det lykkedes ham. Men det har jeg svært ved at se meningen i.
Det man får i "Hansel and Gretel" er en historie, man allerede kender sammensat med nye tegninger. Som læser leder man forgæves efter den grad af skriftlig nyhedsværdi, der gør, at bogen overhovedet er værd at læse. For de der ikke kender eventyret om Hans og Grethe, er Gaimans version en meget god og velskrevet version at starte med. Men for de der er bekendte med det gamle eventyr, er der ingen grund til at læse Gaimans ord. Ikke med mindre man trænger til en genlæsning af eventyret.

7 kommentarer:

  1. Hmm, jeg stod faktisk med den i hånden sidste jeg var i København og overvejede at købe den med hjem, men jeg syntes heller ikke den så ud til at bidrage med voldsomt meget nyt.

    SvarSlet
    Svar
    1. Præcis. Den er virkelig alt for letkøbt, synes jeg.

      Slet
  2. Det er ude af kontekst, det ved jeg, men Rikke - du er simpelthen nødt til at vise os hvordan dine flotte bøger ser ud i jeres nye lejlighed. Jeg MÅ se det! :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Åh, det kan du tro! Jeg glæder mig sådan til at vise det, jeg skal bare lige finde tid (og sollys!) til at få videoen filmet ;D Lige netop dén slags videoer tager en længere evighed.

      Slet
  3. Jeg har lige købt bogen på Bogforum - mest for at få signeringen af John Kenn Mortensen egentligt.. Jeg har dog ikke læst den endnu, men jeg forventer nu heller ikke den store magiske og nye fortælling.
    Gaimans eventyrs-genfortællinger er i mine øjne bare hyggelige tilføjelser til bogreolen. <3

    SvarSlet
    Svar
    1. Nej, der er ikke så meget at forvente. Den er ærlig talt lidt skæv.

      Og helt sikkert! 'The Sleeper and the Spindle' er dog et særtilfælde, synes jeg, da den virkelig også bidrager med noget nyt. Det gør denne her ikke rigtigt.

      Slet