"After You" af Jojo Moyes, fra forlaget Michael Joseph, udgivet i 2015. 2/5 stjerner.
"After You" begynder halvandet år efter, hvor "Me Before You" sluttede. Lou kæmper en daglig kamp for at komme videre i sit liv, og hun føler, at hun sidder fast. Hun har købt en lejlighed, som hun ikke kan nænne at indrette og fylde med nye minder, hun arbejder som servitrice, og hun tilbringer søvnløse nætter i sin seng, hvor hun tænker på Will. Og på alt det, som han betød for hende.
Men hele Lous tilværelse ændres på et splitsekund, da det ringer på hendes dør og en fuldstændig uventet, men velkendt, person træder ind i hendes halvtomme lejlighed.
“I’m not in love with a ghost.”
Da nyheden sidste år slap ud, og Jojo Moyes annoncerede, at hun var ved at skrive en efterfølger på verdenssuccessen "Me Before You", var jeg ikke sikker på, hvad jeg mente. Moyes fortalte, at hun skrev "After You", fordi så mange spekulerede på, hvordan Lou ville leve videre efter Will. Men jeg spekulerede aldrig. For jeg var ikke interesseret i Lou – jeg var interesseret i Lou og Will sammen. Deres interaktion var det meningsgivende element i "Me Before You" og aldrig Lou alene.
Men selvfølgelig endte jeg med at læse "After You" alligevel. Selvfølgelig overså jeg min egen tvivl og købte den omtalte toer for at finde svar på spørgsmål, som jeg slet ikke havde. Og selvfølgelig blev jeg skuffet. Akkurat som jeg vidste, jeg ville blive.
For mig var det smukkeste i "Me Before You" den uprætentiøse hverdagslighed. Lous hjertevarme og klodsede forsøg på at opmuntre Will og de få øjeblikke, hvor det lykkedes hende. Deres lange diskussioner, Wills latterliggørelse af Lous farverige tøj og Lous aldrigt fejlende optimisme, tro på livet og tro på Will. Slutningen knuste mit hjerte, men optakten til den, var det smukkeste. Jeg behøvede intet drama; jeg behøvede blot de to og deres måder at leve på, at forstå og acceptere hinanden på. Og derfor hader jeg alt det unødvendige drama, der er sluppet ind i "After You".
"After You" er nemlig ikke en fortælling om hverdagen. Det er en fortælling om sensationer. Fra en mystisk person der, bogstaveligt talt, dukker op på Lous dørtrin til en traumatisk og fuldstændig unødvendig detektivjagt og en skudepisode, er bogen fyldt med ekstremer og meningsløse subplots. Jeg forstod ikke, hvorfor store dele af bogens midte var nødvendig. Jeg forstod ikke de karikerede bipersoner såsom Lous mor, der nægtede at barbere sine ben (herunder en mærkværdig skævvridning af feminismen), Lous chef der foretog en Disney-forvandling og med ét vendte på en tallerken, Lilys mor der fungerede som en overdreven rigmandsfrue uden empati eller fortrydelse (på trods af at hun formåede at hulke over Wills skæbne), og selvfølgelig Wills far der var en levende kliché. Jeg forestiller mig, at de karikerede karakterer skulle være morsomme, men jeg grinede aldrig.
“Too many people follow their own happiness without a thought for the damage they leave in their wake.”
Bogens største fejl er nok i virkeligheden, at den ikke er nødvendig. Hele dens plot er ét stort krumspring, som Lou må kæmpe sig igennem for at komme videre i livet og over sin sorg. Det er for let. Det er for mærkeligt. Og det er alt, alt, alt for irrelevant.
"Me Before You" vandt mit og hundredevis af læseres hjerte, fordi den føltes ægte. Moyes fortalte om menneskelige relationer, om forbindelser mellem fremmede og om den indflydelse andre mennesker kan have på ens liv. Hun var modig som få og skrev om et emne, der er omgivet af tabu og mangel på forståelse – og hun gjorde det forståeligt. Will fik retten til at leve og dø på den måde, som han ønskede det, og pointen var knivskarp. "After You" har ingen tilsvarende dybde og ingen evne til at røre. Det hele går tabt i filmiske virkemidler og unødvendigt store armbevægelser.
Men selv manglen på dybde, manglen på en tilsvarende hjertefornemmelse kunne jeg tilgive Moyes, hvis det ikke var fordi, "After You" havde et så unødvendigt plot. Halvdelen af bogen kunne forsvinde uden at influere slutningen. Jeg forstår ikke behovet for Hollywood-action i en historie, der handler om sorg, om menneskelige relationer og om at få et hverdagsliv til at fungere, efter det er gået itu. Jeg forstår ikke de så typiske støttegruppe-scener, den så brugte "overraskelse-fra-fortiden" vending eller i det hele taget bogens vinkling på Lous liv."After You" har så lidt med dens forgænger at gøre, at det næsten forekommer mig som en enkeltstående bog.
Det værste er, at jeg ikke kan fraråde læsere af "Me Before You" at læse Moyes' efterfølger. For selvfølgelig vil hele verden, ligesom jeg, læse den alligevel. Selvfølgelig vil vi alle have afslutningen på den historie, der begyndte så smukt. Men i virkeligheden vil det nok være bedre at lade være. Og at lade den smukke historie stå alene lidt endnu.
Bogens største fejl er nok i virkeligheden, at den ikke er nødvendig. Hele dens plot er ét stort krumspring, som Lou må kæmpe sig igennem for at komme videre i livet og over sin sorg. Det er for let. Det er for mærkeligt. Og det er alt, alt, alt for irrelevant.
"Me Before You" vandt mit og hundredevis af læseres hjerte, fordi den føltes ægte. Moyes fortalte om menneskelige relationer, om forbindelser mellem fremmede og om den indflydelse andre mennesker kan have på ens liv. Hun var modig som få og skrev om et emne, der er omgivet af tabu og mangel på forståelse – og hun gjorde det forståeligt. Will fik retten til at leve og dø på den måde, som han ønskede det, og pointen var knivskarp. "After You" har ingen tilsvarende dybde og ingen evne til at røre. Det hele går tabt i filmiske virkemidler og unødvendigt store armbevægelser.
Men selv manglen på dybde, manglen på en tilsvarende hjertefornemmelse kunne jeg tilgive Moyes, hvis det ikke var fordi, "After You" havde et så unødvendigt plot. Halvdelen af bogen kunne forsvinde uden at influere slutningen. Jeg forstår ikke behovet for Hollywood-action i en historie, der handler om sorg, om menneskelige relationer og om at få et hverdagsliv til at fungere, efter det er gået itu. Jeg forstår ikke de så typiske støttegruppe-scener, den så brugte "overraskelse-fra-fortiden" vending eller i det hele taget bogens vinkling på Lous liv."After You" har så lidt med dens forgænger at gøre, at det næsten forekommer mig som en enkeltstående bog.
Det værste er, at jeg ikke kan fraråde læsere af "Me Before You" at læse Moyes' efterfølger. For selvfølgelig vil hele verden, ligesom jeg, læse den alligevel. Selvfølgelig vil vi alle have afslutningen på den historie, der begyndte så smukt. Men i virkeligheden vil det nok være bedre at lade være. Og at lade den smukke historie stå alene lidt endnu.
En meget god og grundig analyse, og når du skriver det på den måde, kan jeg sagtens se dine pointer. :-)
SvarSletMen jeg var nu godt underholdt, jeg kan godt lide Jojo Moyes stil, og jeg var ret begejstret for brandmand Sam. ;-)
Jeg tror måske at det var fordi jeg ikke så den som en efterfølger, men bare ... en fortsættelse med den samme person.
Tak for det :) Og jeg kunne egentligt også godt lide Sam, men ... Jeg brød mig ikke om alt det drama, der omgav Lou og Sam. Det forekom mig så forkert i dét univers. Efterfølger eller ej :b
SletPå den ene side er jeg totalt enig med dig. Unødvendig bog fyldt med spektakulære hændelser. Men på den side elskede jeg den nu alligevel. Den kan ikke nå Mig før dig til sokkeholderne og jeg vil heller ikke sammenligne de to, for deres fokus og handling er så totalt forskellige det ikke rigtigt giver mening.
SvarSletPræcis. Overdramatiseret og fuldstændig ude af proportioner. Den adskiller sig meget fra "Me Before You" rent handlingsmæssigt, og derfor er en sammenligning måske svær. Men jeg synes, den mangler sammenhæng. Og dét burde der være. Bøgerne og Lou er noget helt andet i "After You".
SletJeg har set frem til at anmeldelserne skulle begynde at dukke op, for det er nemlig en bog der vækker mange ambivalente følelser. Det er den mest malplacerede efterfølger nogensinde, men som du selv siger: hvem er ikke fristet til at læse den alligevel? Jeg falder nok i en dag, men for nu holder jeg den på afstand, og holder mig til mit bittersøde minde om Lou og Will :)
SvarSlet// www.moonlitmadness.dk
Det er virkelig så malplaceret. Og så nytteløst på en måde.
SletJeg har lige færdiggjort bogen, og jeg er helt enig! Der var elementer af bogen der var fine, men jeg var helt klart mere begejstret for 1´eren :)
SvarSletHelt sikkert! Og jeg synes bare, stilskiftet er så sært. Skuddrama og pædofili ... ? Det var så overdramatiseret.
SletGod anmeldelse! Jeg kommer ikke til at læse denne bog, netop fordi jeg som dig, heller ikke har brug for at vide hvad der sker i 2'eren. Jeg havde ingen spørgsmål efter Me Before You, for som du så fint siger, så var jeg også interesseret i Will og Lou sammen. Jeg er overhovedet ikke interesseret i at vide hvordan hun kommer videre efter Will.
SvarSletSå ja, det her er en bog jeg aldrig kommer til at læse. Normalt er jeg tilpas nysgerrig til at læse 2'eren også selvom jeg ikke savnede en 2'er .. men sådan er det ikke her. Jeg er slet ikke nysgerrig. Me Before You var en perfekt bog med en god slutning. Og sådan vil jeg lade den forblive :-)
Det er netop bare så unødvendigt. Og der er ingen grund til at læse videre, hvis man har det sådan.
SletJeg var meget skeptisk da jeg begyndte at læse den fordi jeg havde afskrevet den som en moneymaker, men da jeg så alligevel fik lyttet til den, synes jeg at det var en ordentlig gang følelsesporno, men alligevel en rigtig sød historie.
SvarSletJa, det er en lidt blandet fornøjelse. Jeg synes egentligt ikke som sådan, at jeg oplevede den som følelsesporno. Synes i virkeligheden den var ligegyldig og kold.
SletJeg blev mødt af en ambivalent følelse, da jeg så plakaten en morgen i metroen. Jeg blev også så betaget af "Me before You", elskede den fuldstændig, og derfor blev jeg både nervøs, glad, lidt spændt og ret skeptisk, da jeg så, at hun nu er kommet med en toer. For ja, man sætter sig op til at blive skuffet...
SvarSletUanset din anmeldelse havde jeg nok holdt mig fra at læse "After You", fordi netop den første bog var så umådelig god! :)
Præcis. Og det er et umuligt projekt – især når den person, der gjorde "Me Before You" til noget særligt er ude af spillet. Sikke et dilemma.
SletJeg er i gang med bogen, og jeg er alt for nysgerrig anlagt, til at lade være med at læse den. Jeg glæder mig til at se, om jeg bliver lige så skuffet som dig, eller jeg måske godt kan lide den? Hvem ved. Det gør jeg forhåbentlig om ikke så længe :)
SvarSletJeg havde det på samme måde. Jeg vidste, det var en dårlig idé, men jeg kunne simpelthen ikke lade være alligevel ;-) Jeg håber, du får en bedre oplevelse end jeg.
SletJeg ærgrer mig virkelig over denne bog og dens eksistens. Jo mere jeg tænker over det, jo mere føler jeg at den latterliggør 'Mig før dig' og tilsmudser mine gode minder og tider med Will og Lou. Øv.
SvarSlet