Den rejsende bog

Den seneste måned har jeg haft besøg. En bog er kommet forbi min postkasse, og jeg har læst den, sat mine spor i den og sendt den videre på en ny rejse. Det næste år vil bogen rejse fra postkasse til postkasse mellem bogbloggere, bogelskere og bogentusiaster. Alle vil læse bogen, tilføje et par tanker og kuglepensstreger og derefter sende den videre. Først til næste september vil bogen blive forenet med sin ejermand, der da vil modtage en helt anden bog, end den hun sendte af sted; en bog mærket og udfyldt af dens talrige læsere.

Med denne udgave af Paulo Coelhos "Alkymisten" har Simone nemlig igangsat en herlig leg, der går ud på at sende bogen hele Danmark rundt og opfordre alle læsere til at mærke bogen på den ene eller anden måde. Jeg fik selv bogen tilsendt af Malene, og jeg har nu videresendt bogen til Mai. Bogen startede sin rejse i september og har nu været hos fire forskellige mennesker, og den er allerede fyldt med blyantsstreger, tegninger, begejstrede og kritiske kommentarer, indsatte klistermærker og håndtegnede hjerter, der gør læseoplevelsen til noget helt særligt.

At læse bogen føles lidt som at træde i andres fodspor. Og jeg har i lige så høj grad bidt mærke i de andre læseres kommentarer som i historien selv. Det er helt forunderligt at vide, hvor andre læsere er stoppet op, hvad de har bidt mærke i, og hvilke sætninger der har været noget særligt for dem. Læsningen føles på den måde mere som et samarbejde end en enkeltstående handling. Fra læser til læser, fra ord til ord, bliver historien større end sig selv.

Jeg har på den måde moret mig med at kommentere andres kommentarer, tegne videre på påbegyndte tegninger og indsætte et par af mine egne spørgsmålstegn undervejs. Det er en enestående måde at læse på, og jeg takker Simone for projektet. Jeg glæder mig meget til at se, hvordan "Alkymisten" ser ud, når den rejser hjem til den sidste postkasse i læsekæden næste år.