tirsdag den 8. december 2015

Tirsdags-tip #8: Til Disney-entusiasten

Her i decembers glitrende dage har jeg, ligesom sidste år, sat tema-tirsdag midlertidigt på pause. I stedet vil jeg benytte tirsdagen til at fremhæve bøger og uddele tip, der kan være til inspiration for både ønskelister og gaveindkøb.

Ud over at være en håbløs bogsamler, en inderlig Austen-læser og en evig børnebogsbeundrer, er jeg også en nostalgisk Disney-entusiast. Jeg elsker Disneyfilm, Disneyhistorier, Disneyland og Disneykunst. Jeg elsker Disneys gamle julefilm, deres klassiske filmatisering af "Askepot", og sammen med min familie har jeg været i Disneyland flere gange, end jeg kan tælle. Jeg er typen, der ikke blot ser Disneyfilmene; jeg bruger også timevis på at se ekstramaterialet for at høre om, hvordan streger på et papir bliver forvandlet til levende billeder på en skærm.
Disneyfilm har åbnet så mange døre op for mig og været min første introduktion til eventyr og historier, som jeg senere ville læse. "Askepot" fik mig til at læse Charles Perrault, og "Pinocchio" åbnede mine øjne for den italienske børnehistorie af samme navn. Som barn elskede jeg A. A. Milnes historier om Peter Plys, og Disney sørgede for at jeg aldrig løb tør for film eller bamser, der gengav min yndlingsfortælling. Det var så magisk at vokse op med Disneys tryllestøv, og jeg er stadig lige dele fascineret og nostalgisk over det voksende tegnefilmsunivers.
Derfor elsker jeg også, at Disney rent faktisk udgiver bøger, der hiver læseren med om bag scenerne på en film. I "The Art of"-serien kan man opspore bøger om de nyeste Disneyfilm og blive indviet i de tidligste skitser, idéer til karakterer, scener og steder og høre om alle de elementer og tanker, der var med til at skabe den enkelte film. Jeg ejer selv "The Art of Tangled" og "The Art of Frozen", og når jeg bladrer i dem, bliver jeg ført med ind i den filmiske verdens komplicerede kunst. Det er filmmagi og Disneynostalgi på bogform.

Disney-bøgerne forhandles langt de fleste steder. Du kan f.eks. finde "The Art of Tangled" her, "The Art of Frozen" her og "The Art of the Disney Golden Books" her.

16 kommentarer:

  1. Hej Rikke
    Får du aldrig lyst til at læse krimier? Eller er det bare ikke din genre? Har du læst nogle?

    SvarSlet
    Svar
    1. Nej, egentligt ikke. Nok mest af alt fordi jeg slet ikke er krimi-typen – hverken på film eller på bog. Jeg har læst et par, men har endnu ikke oplevet en ægte personlig interesse.

      Slet
  2. Jeg er så tosset med de her bøger!
    Jeg fik 'The Art of Brave' sidste år til jul, og skal en dag have anskaffet de andre <3

    SvarSlet
    Svar
    1. De er så gode! Og så smadderfine.

      Slet
  3. Dejligt at læse, Rikke! Åh ja, Disneyfilm har åbnet så mange døre også for mig - det tror jeg, de fleste genkender. Disneybøger var med til at give mig lyst til at læse, da jeg var barn, og jeg har læst dem igen og igen også for min søn.

    SvarSlet
    Svar
    1. Disneyfilm er simpelthen så skønne. Og bøgerne ligeså. Dem læste jeg også mange af som barn.

      Slet
  4. Hvor er de bøger bare søde, magiske og fortryllende<3. Elsker at de ligeså meget fortæller om alt det bag filmene, som jeg aldrig bliver trætte af. Herhjemme er Disney film og hygge på sofaen en meget elsket stund både for datter og mor:0)

    SvarSlet
    Svar
    1. Præcis! Jeg elsker også at nørde den slags. Og hvor lyder det bare herligt :)

      Slet
  5. Åh, de ser vidunderlige ud! Jeg er kæmpe Disneyfan, så jeg er sikker på, at bøgerne vil falde lige i min smag :D

    SvarSlet
    Svar
    1. De er også helt vidunderlige :D Ægte nørderi for Disneyfans og nostalgikere :)

      Slet
  6. Jeg elsker Disney - det er noget af det skønneste i verden! (^_^) Jeg har også "The Art of Tangled" :D

    SvarSlet
  7. The art of Frozen, ser amazing ud! Ö
    Jeg finder forresten stadig stor glæde i Coraline bogen, som jeg for (efterhånden) lang tid siden vandt herinde :) <3 Læste den igen her i sommers da jeg var i Japan.

    Simone
    Microcut.dk

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er den også – og filmen er ligeså! Åh, altså.

      Og det er jeg så glad for at høre! Den er så god, synes jeg.

      Slet
  8. Åh, Disney! Jeg har elsket Disney lige så længe, jeg kan huske og jeg har endda stadig mine Pinocchio, Snehvide og Peter Plys VHSer! Jeg har siden i fredags udvidet min Disney DVD samling med 17 film, da min Disney DVD samling var overraskende lille, så jeg syntes, det var på tide, at jeg fik købt alle de film, jeg "manglede"!
    Og nu kunne jeg da godt lige blive fristet til at skulle tilføje de her flotte bøger til min samling for nøj for er de skønne og smukke!!!!!

    SvarSlet
    Svar
    1. Disney er simpelthen så herligt! Og jeg har også samlet ihærdigt på DVD'erne. De kan altid tåle at blive genset.

      Slet