"Mary Poppins" af P. L. Travers, fra forlaget HMH Books for Young Readers, udgivet i 2014 (org. udgivet i 1934). 3/5 stjerner.
Det hele begynder en blæsevejrsdag. Vinden blæser fra øst – og Mary Poppins blæser med og lander på dørtrinnet til familien Banks' hus. Hun bliver familiens barnepige, og med ét vender hun op og ned på alting i det engelske familiehus.
For Mary Poppins er ikke som andre barnepiger. Hun får ækel hostesaft til at smage som lemonade, hendes taske gemmer på hele møbler, og hun springer ind og ud af et fortovsmalerier med et elegant hop. Mary Poppins tager Jane, Michael og de små tvillinger med på forunderlige eventyr, og bagefter lader hun som absolut ingenting. Hendes magi er af en slags, der er svær at definere – men det gør den selvfølgelig ikke mindre magisk.
“Don't you know that everybody's got a Fairyland of their own?”
Måske giver det ikke mening at anmelde hele fire bøger på én gang. Måske burde jeg koncentrere mig om seriens første installation og dedikere hele indlægget til "Mary Poppins" i stedet. Men min hukommelse spiller mig et puds, og den simple sandhed er, at jeg ikke længere kan skille bøgerne fra hinanden. Jeg læste de fire fortællinger om Mary Poppins nogenlunde sammenhængende – og i min hukommelse er de 1024 sider efterhånden blandet sammen i et stort roderi.
For selvom der er tale om fire adskilte bøger, er de svære at skille fra hinanden, når det kommer til stykket. Bøgerne er bygget op om den samme skabelon, og de episodiske kapitler kunne lige så godt høre hjemme i en bog som i en anden. Der er ikke den store sammenhæng eller historietråd – andet end Mary Poppins selv, selvfølgelig.
De første fire bøger om Mary Poppins begynder alle ens. Mary Poppins dukker op ud af det blå og redder familien Banks fra en frygtelig barnepigepanik. Hun skaber orden i børneværelsets kaos, er skrap og fascinerende på samme tid, og tager børnene på et væld af eventyr. De besøger skøre personligheder, flyver eller står på hovedet, indtil klokken ringer til frokosttid, og Mary Poppins tager dem med hjem igen. Og hver eftermiddag er det som om, eventyret er udvisket: Mary Poppins benægter dem, men børnene finder altid små spor, der kunne tyde på, at eventyrene virkelig var sande. Og at Mary Poppins lyver. Og sådan går det, i ring og ring, indtil Mary Poppins udfolder sin paraply og svæver væk, ligeså pludseligt som hun kom.
Måske giver det ikke mening at anmelde hele fire bøger på én gang. Måske burde jeg koncentrere mig om seriens første installation og dedikere hele indlægget til "Mary Poppins" i stedet. Men min hukommelse spiller mig et puds, og den simple sandhed er, at jeg ikke længere kan skille bøgerne fra hinanden. Jeg læste de fire fortællinger om Mary Poppins nogenlunde sammenhængende – og i min hukommelse er de 1024 sider efterhånden blandet sammen i et stort roderi.
For selvom der er tale om fire adskilte bøger, er de svære at skille fra hinanden, når det kommer til stykket. Bøgerne er bygget op om den samme skabelon, og de episodiske kapitler kunne lige så godt høre hjemme i en bog som i en anden. Der er ikke den store sammenhæng eller historietråd – andet end Mary Poppins selv, selvfølgelig.
De første fire bøger om Mary Poppins begynder alle ens. Mary Poppins dukker op ud af det blå og redder familien Banks fra en frygtelig barnepigepanik. Hun skaber orden i børneværelsets kaos, er skrap og fascinerende på samme tid, og tager børnene på et væld af eventyr. De besøger skøre personligheder, flyver eller står på hovedet, indtil klokken ringer til frokosttid, og Mary Poppins tager dem med hjem igen. Og hver eftermiddag er det som om, eventyret er udvisket: Mary Poppins benægter dem, men børnene finder altid små spor, der kunne tyde på, at eventyrene virkelig var sande. Og at Mary Poppins lyver. Og sådan går det, i ring og ring, indtil Mary Poppins udfolder sin paraply og svæver væk, ligeså pludseligt som hun kom.
“She paused, as though she were remembering events that happened hundreds of years before that time.”
På sin vis kan jeg godt fortryde, at jeg læste de fire bøger så kort tid efter hinanden. Det gjorde Travers' skrivemønster for gentagende, og historierne for ligegyldige. Måske ville jeg have værdsat dem mere, hvis jeg havde adskilt dem – eller måske ville jeg aldrig have fået dem læst, hvis jeg ikke gjorde det sammenhængende. Jeg kan ikke helt bestemme mig.
Jeg holder dog meget af Travers' excentriske barnepige. Mary Poppins er vidunderligt britisk og ofte ganske langt fra Julie Andrews' syngende Disney-heltinde. Der er intet syngende eller fjollet over hende. Hun er faktisk ikke engang særligt høflig, og hun betragter ikke mr. og mrs. Banks med ophøjet respekt. Snarere, tværtimod. I stedet er hun bedrevidende, forfængelig og kommanderende. Hun tolererer ikke nonsens, og hun udviser kun kærlighed i enkelte, melankolske øjeblikke. Det er noget, der kommer over hende, når hun ikke er opmærksom på sig selv.
Bogens mange eventyr svinger fra det komiske til de melankolske. Jeg holdt særligt af et kapitel i "Mary Poppins", hvor babytvillingerne gradvist taber evnen til at forstå fugle og tale med solstråler; som en del af at vokse op og miste sit fodfæste. Travers argumenterer så fint for, at intuitiv barnelogik også kan være en værdifuld ting. En smuk ting.
Men mange af bogens andre episoder føles som eventyr for eventyrenes skyld – som små bidder af et helt livs børneoplevelser. Og havde jeg været ni, ti eller elleve år, ville jeg uden tvivl have elsket de kapitler lidt højere. Som det er nu, sidder jeg tilbage med en skyldig følelse af, at have berøvet bogen for noget af dens barndomsmagi; både ved at læse den for hurtigt og ved at læse den for sent. Timing er sommetider alting.
På sin vis kan jeg godt fortryde, at jeg læste de fire bøger så kort tid efter hinanden. Det gjorde Travers' skrivemønster for gentagende, og historierne for ligegyldige. Måske ville jeg have værdsat dem mere, hvis jeg havde adskilt dem – eller måske ville jeg aldrig have fået dem læst, hvis jeg ikke gjorde det sammenhængende. Jeg kan ikke helt bestemme mig.
Jeg holder dog meget af Travers' excentriske barnepige. Mary Poppins er vidunderligt britisk og ofte ganske langt fra Julie Andrews' syngende Disney-heltinde. Der er intet syngende eller fjollet over hende. Hun er faktisk ikke engang særligt høflig, og hun betragter ikke mr. og mrs. Banks med ophøjet respekt. Snarere, tværtimod. I stedet er hun bedrevidende, forfængelig og kommanderende. Hun tolererer ikke nonsens, og hun udviser kun kærlighed i enkelte, melankolske øjeblikke. Det er noget, der kommer over hende, når hun ikke er opmærksom på sig selv.
Bogens mange eventyr svinger fra det komiske til de melankolske. Jeg holdt særligt af et kapitel i "Mary Poppins", hvor babytvillingerne gradvist taber evnen til at forstå fugle og tale med solstråler; som en del af at vokse op og miste sit fodfæste. Travers argumenterer så fint for, at intuitiv barnelogik også kan være en værdifuld ting. En smuk ting.
Men mange af bogens andre episoder føles som eventyr for eventyrenes skyld – som små bidder af et helt livs børneoplevelser. Og havde jeg været ni, ti eller elleve år, ville jeg uden tvivl have elsket de kapitler lidt højere. Som det er nu, sidder jeg tilbage med en skyldig følelse af, at have berøvet bogen for noget af dens barndomsmagi; både ved at læse den for hurtigt og ved at læse den for sent. Timing er sommetider alting.
Hvor er det bare en flot udgave! Selvom "Mary Poppins" jo helt sikkert er en klassiker, så synes jeg virkelig det er sjældet, at man kan få bogen i de smukke serier med klassikere. Men denne her er da virkelig perfekt! :)
SvarSletDet er nok også en af de mere undervurderede børnebogsklassikere – som folk kender på filmen og ikke på bogen selv :) Men ja, det er en smadderfin bog.
SletJeg tror du har ret i det med at de kan blive visket for meget sammen. Det ville nok have været en ide at læse dem lidt mere seperat, selvfølgelig med den risiko at glemme lidt fra bog til bog, men det er vel hvad man må tage med.
SvarSletLige præcis. Jeg ville ønske, jeg havde grebet det lidt anderledes an :)
SletI ordered this a few weeks ago and I'm still waiting for it. I'm really eager to read it but I do think I will have the same problem you did: maybe there are some passages I would not find as fascinating or engaging as if I had read them when I was a child. Still, the book looks beautiful
SvarSletIt really is an interesting and much underrated children's book. I adore it, despite of its flaws. And I do wish that I had read it, while I was younger.
SletHvor mange bøger er der om marry poppins?
SvarSletJeg mener, der er 6 :)
SletJeg har lige klikket et skønt eksemplar af denne bog hjem fra Saxo.dk efter jeg så den her hos dig. Uh hvor jeg glæder mig til den kommer. Jeg har aldrig set filmen, så har intet der at sammenligne med, dog kan jeg svagt huske at være blevet fortalt lidt om den skønne og magisk barnepige.Jeg vil klart efter at have løst din anmeldelse splitte læsningen af bogen. Jeg håber at kunne give min søn på 4 år mange gode timer i Mary poppins selskab når jeg selv er nået igennem den og kan give historien videre. Det er bare 'en af mange gode ting ved at have børn - at fortælle historier.
SvarSletTak for en skøn inspiration😊
Åh, det kan jeg godt forstå! Det er virkelig en skøn fortælling, men jeg anbefaler små doser af den kære barnepige: det bliver for meget, hvis man læser ud i én køre :)
Slet