“What the new year brings to you will depend a great deal on what you bring to the new year.”

Selvom kalenderen skiftede i går, har jeg først vendt det første kalenderblad nu. Måske fordi jeg satte verden på pause i går og gemte mig med Nico under dynen i selskab med chips og dårlige film – eller måske fordi, jeg havde brug for lidt ekstra tid i 2015. Lidt ekstra tid til at forstå, hvad der egentligt er sket.

År 2015 var lige ved at tage pusten fra mig. Alting går altid meget hurtigt; men 2015 er fløjet forbi med raketfart og festfyrværkeri. Jeg har passeret så mange milepæle, at jeg er begyndt at vænne mig til dem. Jeg har både set frem til og frygtet mit farvel til universitetet, lige siden jeg påbegyndte mit studie for fem år siden. Og nu er det allerede bag mig – indhyllet i en tåge af specialeskriverier og stress.

Måske føles det så voldsomt, fordi alting skete på én gang. Jeg skrev, skrev og skrev i månedvis for derefter at aflevere med et uceremonielt klik, hvorefter jeg flyttede ud af min lejlighed og ind i en ny, begyndte et fuldtidsjob og udlevede en håndfuld ønskeoplevelser. Da specialekarakteren tikkede ind i min mailindbakke, var den næsten allerede irrelevant.

Da jeg begyndte år 2015 anede jeg ikke, hvor det ville føre mig hen. Og jeg havde aldrig gættet, at det havde ført mig hertil; et år senere i en ny lejlighed, med mit drømmejob og verdens bedste mand stadig ved min side. Jeg havde forberedt mig på så meget usikkerhed, men jeg havde ikke forberedt mig på så meget ønskeopfyldelse. 

Når jeg tænker tilbage, er specialeskriveriet i virkeligheden det, jeg husker mindst. Specialet er det, jeg har brugt størstedelen af året på, men det er ikke det, der fylder mest i mindebogen. I stedet husker jeg en grå lørdag i januar, hvor Nico fik udleveret sit eksamensbevis og kunne kalde sig diplomingeniør. Jeg husker talrige solskinseftermiddage med min søster og en alt for stor portion frozen youghurt. Jeg husker vinaftener, spilaftener og filmaftener med verdens bedste medstuderende. Jeg husker en tidlig morgen i et TV-studie sammen med to kollegaer – og et arbejdsprojekt der voksede sig større og større og bragte mere og mere glæde. Jeg husker min 25-års fødselsdag, som var fyldt med sang, farver, solskin og alle de mennesker, som jeg holder allermest af. Jeg husker en Lifehouse-koncert, som i årevis har været min inderste teenagedrøm, og som var endnu bedre, end jeg havde turde håbe på. Jeg husker succesfulde og delvist grænseoverskridende foredrag – at dele sin nørdede viden med andre, der rent faktisk var interesserede. Jeg husker et farvel til min allerførste lejlighed og det kvarter, som jeg holdt så meget af; en dør der blev lukket for evigt, og en ny dør til et nyt hjem der pludselig åbnedes op. Jeg husker 9-års dag med min Nico – og alle de dage der har ledt op til den, dage der har gjort ham til en lige så naturlig del af mit liv som den luft, jeg indånder. Jeg husker underskriften på et fuldtidsjob, der senere blev til en fastansættelse. Og jeg husker min mors stolthed, da jeg ringede og annoncerede min specialekarakter og alt det, den betød. Når jeg tænker tilbage på året, bliver jeg helt rørt; for det føles som så meget mere end et år. Det føles som en livstid. 

Blogmæssigt har året været præget af stilstand. Jeg skal indfinde mig i en ny hverdagsrutine, og mit bloggeri er blevet frataget dets regelmæssighed. Jeg skriver ikke så meget og så ofte, som jeg tidligere har gjort; men til gengæld har jeg indset, hvor nødvendig bloggen alligevel er. Jeg har brug for et frirum; et legeværelse, hvor jeg kan skrive de lange, indviklede og kludrede sætninger, som er så svære at få plads til andetsteds. Paperback Castles er, mere end nogensinde før, mit drømmeslot. Det internethjem jeg altid vender tilbage til. Og i 2016 tror jeg, at jeg vil forsøge at genvinde lidt af bloggens regelmæssighed. Selvom det nok ikke helt bliver på samme vilkår som før. 

Godt nytår til jer, verdens bedste læsere. Tak fordi I har været her i 2015. Tak for de ord, I har bidraget med og de tanker, I har delt. Tak jeres klik, jeres likes og jeres kommentarer. Og tak fordi i besøger mig her i mit paperbackslot. Jeg håber, I går et strålende år 2016 i møde.