torsdag den 10. marts 2016

“Books and doors are the same thing. You open them, and you go through into another world.”

Alle bøger er noget særligt. Og bogpakker er altid vidunderlige at modtage; tunge, som de er, fyldt med bøger og nye eventyr. Men efterhånden har jeg indset, at nogle bogpakker er lidt særligere end andre – og intet kan sammenlignes med den læseiver, som en bogpakke fra Folio Society fremkalder i mig. For deres bøger indeholder verdener og historier, akkurat ligesom alle andre, men de er også små kunstværker.
Hver en detalje på Folio Societys bøger er resultatet af omhyggelig omtanke og designeri. Alt fra forsideillustration, skrifttype, størrelse og endda forlagslogoet er udvalgt som et perfekt match til den enkelte bog. For at lade historien indeni komme til sin ret.
Med årene er jeg blevet stor Folio-fan. Jeg kan ikke lade være. Bøgerne fra netop dét forlag er altid noget særligt – både indeni og udenpå. Og selvom jeg i sin tid mente, at jeg nok aldrig ville komme til at samle på Folio-udgaver, er jeg alligevel fuldt i gang. For de er reolvidundere og læseoplevelser ud over det sædvanlige. Hvis bare man vælger dem med omhu, naturligvis.
For nylig havde Folio Society udsalg. De sendte mig rabatkoder og påmindelsesmails hele tiden. Og selvfølgelig faldt jeg i med begge ben. For, helt ærligt, hvordan i alverden kunne jeg kunne modstå? 

I videobloggen nedenfor fremviser jeg de Folio-fund, jeg har indkøbt på det seneste. Hvad med jer? Har I også købt nogle fine bøger på det seneste? I så fald, hvilke? 
 

12 kommentarer:

  1. Hvor det bare nogle smukke bøger, er helt forelsket i Dream Day med den fine drage <3

    SvarSlet
    Svar
    1. Den er virkelig vidunderfin! En læsende drage? Hvad kan man ønske sig mere!

      Slet
  2. Hold nu op, hvor er de smukke! Tillykke med dem :-) Jeg har stadig min første Folio-bog til gode. Tror, at det skal være noget med Oscar Wilde ... kommer forresten i tanker om, at jeg helt har glemt at købe en fødselsdagsgave til mig selv i år! Skulle måske klikke et smut forbi Folio Society ...

    SvarSlet
    Svar
    1. De er nemlig smadderflotte. Og sikke en god idé til lidt selvforkælelse :)

      Slet
  3. Eg har nyleg kjøpt ein nydeleg utgåve av "Alice's Adventures in Wonderland" frå Usborne Illustrated Orignals :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Åh, de laver da virkelig også smukke bøger! Tak for tippet :)

      Slet
  4. Det er en meget god høst fra Folio. Har selv lige købt mig Dream Days i fødselsdagsgave. A wrinkle in time og As I lay dying regner jeg også med snart at få købt.

    SvarSlet
    Svar
    1. En Folio-høst er altid en god høst. Tror jeg nok.

      Åh, glæd dig til "Dream Days". Jeg har lige færdiglæst den, og den er virkelig sød. Ville slet ikke kunne bære, hvis den gik ud af lager, før jeg fik den i min samling.

      Slet
  5. Another wonderful book haul of yours, all made of Folio Society books <3 I wish I could own at least one of them but they are too expensive. Although those covers, bindings, illustrations and even book cases that are inseparable part of each FS book, indicate that they conceal real bookish treasures :)

    SvarSlet
    Svar
    1. I adore Folio, they're really something special! Their binding is exquisite!

      Slet
  6. Jeg kender ikke lige disse titler. Jeg givet mig selv den nyoversatte udgaver af Fornuft og Følelse, samt Jane Eyre i en clothbound udgaver fra Penguin. Begge i ret fine indbindinger.

    SvarSlet
    Svar
    1. Åh, den nyoversatte 'Fornuft og følelse' er virkelig også en fryd for øjet (og for bogreolen). Jeg synes virkelig, den er så køn!

      Slet