"Dewey: Bibliotekskatten, der ændrede verden" af Vicky Myron og Bret Witter

"Dewey: Bibliotekskatten, der ændrede verden" (org. titel "Dewey: The Small-Town Library Cat Who Touched the World") af Vicky Myron og Bret Witter, fra forlaget Bazar, udgivet i 2008. Læst på dansk – originalsproget er amerikansk. 1/5 stjerner. 

Vicky Myron arbejdede som bibliotekar i en lille by i Iowa. Omkring hende var biblioteket ved at smuldre og byen ved at falde i søvn. Hendes privatliv lå i ruiner, men alting blev ændret da hun en dag reddede en forladt kattekilling og lod den flytte ind på biblioteket.

Katten fik navnet Dewey. Og Dewey fik lov til at blive boende på biblioteket, hvor den opmuntrede og tiltrak byens beboere. Denne bog er historien om kvinden, der reddede katten – eller katten, der reddede kvinden. 

For nylig skrev jeg et indlæg om de buzzwords, der altid kunne vække min læsetrang. Og denne bog havde dem alle; katte, biblioteker og bogreferencer. Jeg elskede bagsideteksten – men jeg hadede hvert sekund af bogen. Jeg troede, det ville blive hurtig hyggelæsning i toget, men i stedet blev det til tvungen pligtlæsning. Det var, uden tvivl, en fiasko fra start til slut. Og jeg har stadig ikke helt forstået hvordan det kunne gå så galt.

For det er ikke Deweys skyld. Katten, der pryder bogens forside og dens titel, er vidunderligt charmerende og sød at læse om. Jeg kan let forestille mig den som en legende killing, der jager elastikker dagen lang eller som en halvgammel kat, der hviner af flagermuse og traver langsomt rundt i biblioteksgangene. Jeg ville elske at have stødt på Dewey eller en kat som Dewey i mit lokale bibliotek. Og jeg ville have elsket, hvis Dewey rent faktisk var bogens hovedperson.

For lad dig ikke snyde af titlen eller forsidebilledet: dette er ikke en bog om en kat. Det er en bog om en kvinde, der finder en kat og alt det, hun lader katten være vidne til. Det er en fortælling om et almindeligt liv, kludrede familieforhold, et nedadgående biblioteksbesøgstal, og om en kvinde der møder en kat og gør den til den messias, der skal redde dem alle.

Kattens rolle i bogen er ligegyldig og fyldt med antagelser. På hver eneste side står der formuleringer som "Dewey tænkte", "Dewey mente" eller, værst af alt: "Dewey ville redde biblioteket og gøre alle glade". Den stakkels kat tillægges motiver, den nok slet ikke har. Og resultatet er oversentimentalt og gentagende.

Sommetider føles det endda som om, bogen er skrevet af et lille barn. Myron bliver ved med at observere, hvordan andre tror, Dewey bedst kan lide dem, når hun ved, katten bedst kan lide hende (hvilket nok er sandt, eftersom det er hende, der serverer kattemaden). Hun fnyser af alle, der tror de har et særligt forhold til katten – mens hun samtidig igen og igen skriver, hvor særligt hendes forhold med Dewey er. Det er både selvmodsigende og intetsigende.

Bogen er også fyldt med personlige anekdoter fra Myrons eget liv samt lange beskrivelser af Iowas økonomi. Historien om katten blev ofte brudt og glemt til fordel for fortabelser i Iowas landskab eller halve hentydninger til et anstrengt mor-datter forhold (som katten Dewey naturligvis også kurerede). Det interesserede mig ikke. I sidste ende var det eneste i bogen der interesserede mig de søde katteanekdoter. Og dem var der overraskende få af, men alligevel nok til, at Vicky Myron har skrevet en hel serie af bøger om Dewey. Eller om alt muligt andet.