Tema-tirsdag #117: Kan du koncentrere dig om din læsning?

En dampende kop te i et yndlingskrus. En luksuriøs hjørneplads i sofaen med tæppe og puder. Og en bog foran dig, som du i ugevis har glædet dig til at læse. Uret tikker, men det er ligegyldigt – det er endelig blevet læsetid, og du har et par dyrebare timer foran dig, som du har øremærket til dig selv, til stilheden og til læsningen. Først skal du bare lige tjekke et eller andet på din telefon ... 

Ovenstående scenarie er mere genkendeligt, end jeg vil indrømme. Og det er det nok for mange. For er det ikke i virkeligheden det moderne menneskes største problem? At vi så gerne vil være til stede alle steder i nuet, at vi slet ikke er i nuet alligevel? Telefonen er en forlængelse af os selv, og vi samler den op uden at tænke over det. Hånden føles tom uden telefonen i den. Og den ligger ved siden af os med samme selvfølgelighed, som vi bruger til at montere sko på fødderne. 

Jeg er på ingen måder teknologiforskrækket eller mobilmodstander som sådan. Jeg tror på, at de mange funktioner og online fristelser som mobilen symboliserer er en uundgåelig del af fremtiden og nutiden, og jeg tror, at min mobil i lige så høj grad er et værktøj som et legetøj, der er lige dele hjælpsomt og forstyrrende. Intet er sort/hvidt, og det gælder naturligvis også mobilforbrug.

Men jeg ved også, at forbrug sommetider bliver til misbrug. Og at min mobils konstante, selvfølgelige tilstedeværelse sommetider modarbejder mig. Jeg ved, at jeg sommetider bruger mere tid på at instagramme en bog end på at læse en bog – også selvom målet var det modsatte. At min telefons lys ved siden af mig og nye meddelelser fra Twitter sommetider forstyrrer mig unødvendigt meget, når jeg læser, fordi jeg bliver nødt til at læse online såvel som offline. Og der har været dage, hvor jeg har sat mig til rette i sofaen for at nyde en sød læsestund og i stedet spildt hele tiden i et tomrum af YouTube-videoer, Instagram-klikkeri og Goodreads-opdateringer. Hvilket selvfølgelig også er fint nok indimellem, men havde været endnu finere hvis jeg blot havde det planlagt det sådan. At sætte tid af til at læse og ikke få læst er sådan en skuffelse. 

Online forstyrrelser af læsning er et mærkeligt fænomen. Især fordi læsning af papirsbøger nok er det mest analoge, der findes. Der er intet, der opfordrer til klik eller internetstrejferi i en bog. En bog er derimod en invitation til fantasiflyveri, til tanker og til stille sidevenden. Alene og måske senere i diskussionsselskab. Men i selve læseøjeblikket er man alene. Offline i sin egen drømmeverden.
Læsning er, og har altid været, en fordybelseskunst. Forudsætningen for at læse en bog er at koncentrere sig om den. At fokusere på linjerne, at sammenkæde ordene og danne matchende billeder i sit eget indre. Traditionelt set har det altid været svært at multitaske, imens man læser (lydbøger har gjort det nemmere for nogle), men for papirbogslæsere forbliver øjnene på papiret en forhindring, der er svær at overkomme med en mobil i hænderne samtidig. Og fordi brug af mobilen ofte involverer sin egen form for læsning, bliver kombinationen af de to umulig. Man må vælge; mobilen eller papiret.
Dermed ikke sagt, at valget er urimeligt svært for mig. Oftest læser jeg for at læse og lægger hurtigt telefonen fra mig, når den distraherer for meget. Men de små koncentrationsbrud går mig på. Før kunne jeg læse i timevis, forsvinde i dagevis, og glemme alt omkring mig når jeg læste en god bog. Nu er mine drømmevisioner ofte afbrudt af små mobilpauser på alt fra et halvt minut til fem, fordi jeg lige skal se noget, gøre noget, skrive noget. Og de mange små koncentrationsbrud ødelægger sammenhængen. Fornemmelsen af at forsvinde ind i en bog er sværere at opnå, når man lige skal tjekke mail, Instagram og Twitter i mellemtiden.

Helt i samme tråd, tippede Ann-Christine for nylig om en app, hvis formål er at styre dit telefonklikkeri. App'en hedder Forest, og går ganske enkelt ud på at du planter et træ, og selv bestemmer hvor lang tid, træet skal vokse. Siger du f.eks. 10 minutter, kan du ikke gå ud af app'en i 10 minutter – og hvis du gør, bliver dit træ ikke plantet. Når du er inde i app'en, tæller den minutterne (og sekunderne) for dig og kommer med små heppehilsner undervejs.

For mig har det tankevækkende ikke været at sætte app'en til i en time. Det tankevækkende har derimod været at sætte app'en til i en time, give mig til at læse og næsten helt ubevidst tage telefonen op for at kigge – for at konstatere, at der kun er gået 5-7 minutter uden jeg kunne lade min telefon være. Det er lige dele skræmmende og tankevækkende. Og jeg er så glad for at have midlerne til at stoppe op og tænke over det. Læsning er mit frirum, og jeg burde ikke have behov for at overspringshandle midt i min yndlingstid. 

Kan du koncentrere dig om din læsning? Bliver du også sommetider offer for mobilklikkeri og ligegyldigt internetlæsning alle andre steder end i den bog, du havde tænkt dig at læse? Eller er det ikke et problem for dig overhovedet? Hvordan håndterer du distraheringer, når du læser – af både den virkelige og den virtuelle slags?