"The Little White Horse" af Elizabeth Goudge

"The Little White Horse" af Elizabeth Goudge, fra forlaget The Folio Society, udgivet i 2012 (org. udgivet i 1946). 4/5 stjerner. 

Maria tilhører Merryweather-klanen; en familie med et ædelt våbenskjold, egne legender og kvinder med månesind. Da Marias forældre dør, bliver Maria derfor sendt til Moonacre Manor – Merryweather-familiens gods, der ligger i en henrivende blomsterdal. Sir Benjamin, Marias grandfætter, har boet på godset alene, og byder Maria velkommen med åbne arme. Og selvom hun befinder sig et fremmed sted blandt fremmede mennesker, føler hun sig øjeblikkeligt hjemme.
Men Moonacre gemmer også på mysterier, og der er meget, som Maria ikke aner om sin egen familier. Fortiden gemmer på talrige tragedier, og menneskerne i dalen lider under dem. Maria beslutter sig for at opklare og forandre den melankoli, der plager Moonacre Manor. Og sådan begynder en helt eventyrlig rejse. 

“Humanity can be roughly divided into three sorts of people - those who find comfort in literature, those who find comfort in personal adornment, and those who find comfort in food.” 

"The Little White Horse" befinder sig på vippekanten mellem virkelighed og fantasi; barndomseventyr og fortidstragedie. For uanset hvor forunderlig Moonacre Manor virker, og hvor mange enhjørninger, løvehunde og alfetjenere der vrimler frem fra skove og tårne, så er bogens kernehistorie en alt for virkelig beretning om stædige skænderier, kuldsejlede forelskelser og familiefejder. På trods af den fortryllende stemning er bogens handling ikke umulig. Snarere, tværtimod.
Goudge fletter en alvorlig historie sammen med et sandt eventyr. Og hun gør det så smukt. Bogen er yndig fra start til slut; fyldt med beskrivelser af måneskin, cirkulære rum med ild i pejsen, overraskende køkkenlækkerier der tilsyneladende dukker op af sig selv, og de sporadiske glimt af en hvid hest, der lyser som sølv i den måneklare nat. Moonacre Manor virker som et sandt drømmerige, og Marias nye barneværelse i tårnets øverste rum, virker næsten urimeligt perfekt. Moonacre Manor er efter sigende inspirereret af Elizabeth Goudges egen hjemegn; en hjemegn jeg ikke kan andet end længes efter at se, efter at have læst de henrivende passager i bogen.
Sproget er noget af det, jeg holder allermest af i "The Little White Horse". Bogen er så stemningsmættet og velskrevet, at det næsten føles som om, man er med, som en tredje, unavngivet karakter, når Maria rider med Sir Benjamin gennem dalen eller opdager underjordiske huler sammen med vennen Robin. Det hele er så levende, så smittende, så ubærligt ægte. 

“There is always something particularly delightful about exceptions to a rule.”

Maria er en fantastisk hovedperson, der handler med omtanke og kærlighed. Hun er skiftevis bange for og imponeret af sin barske onkel, og hun træder rundt på Moonacre Manor på tåspidser – nysgerrig og hele tiden på udkig efter nye eventyr, nye mysterier og nye venner. Jeg elskede Maria og hendes milde barnesind. Hun var aldrig usandsynligt modig eller voldsomt egenrådig; hun var et troværdigt barn. Hvilket nok også var derfor, bogens slutning kom så meget på mig, da den viste mig, at hun var langt ældre, end jeg først havde antaget. Måske er det blot eventyrtraditionens foragt for løse ender – men jeg havde aldrig anet, at Maria karakterudvikling ville ende, som den gjorde. Det var både en hjertevarm og mystisk overraskelse. 
Resten af bogens persongalleri er også fornøjelige skikkelser. Jeg elskede Miss Heliotrope, som er Marias meget praktiske guvernante, der konstant rydder op, spekulerer højt og opdrager på alt fra hunde til potteplanter. Og hundene er et andet vidunderligt aspekt ved bogen – der er både den forfængelige Wiggins, som går højt op i at pleje sin pels, og den majestætiske Wrolf, der slet ikke er, hvad han ser ud til at være.
"The Little White Horse" er muligvis den mest bedårende, henrivende, vidunderlige bog, jeg længe har læst. Den er fyldt med magi, mysterier og stemningsbeskrivelser, og alle med en forkærlighed for hyggelige, gammeldags børnebøger vil sandsynligvis falde hovedkulds for denne. Den er så elskelig.