Read-a-Thon - En minutiøs opdatering (#7)

I dag er en læsedag. De næste 24 timer er markeret og reserveret i min kalender til læsning og online læsesnak med bogelskere fra hele verden. Det er nemlig atter blevet tid til det halvårlige Dewey's Read-a-Thon, som indebærer 24 timers læsning. Og jeg er sikker på, det bliver 24 vidunderlige timer.

I dette indlæg vil jeg løbende tilføje opdateringer og tanker om mit læsedøgn. Tilføjelser af billeder og ord vil ske gradvist, og på den måde vi indlægget være under konstant opbygning. Alternativt kan I også følge med i dagens læseeventyr på Twitter og Instagram. 

Jeg håber, at I alle får en vidunderlig lørdag – og hvis du også er en del af dagens læsefællesskab, ser jeg frem til også at følge dine læseeventyr. 

Kl. 13.52 – Af en eller anden årsag starter mine Read-a-Thon's altid med et drys af panik. En halv time før læsemarathonnets start kommer jeg altid i tanke om noget, jeg mangler; jeg løber i butikker og løber tilbage, opstiller bøger og snacks, og når kun akkurat at lande i lænestolen, inden startskuddet lyder og læsedøgnet starter. Sådan var det naturligvis også i dag – selvom jeg egentligt startede i god tid med afhentning af bøger på biblioteket, anretning af snacks og finjustering af bogstakken. 

Men nu er jeg klar. Jeg sidder i min lænestol, omgivet af bøger og med øjnene på uret. Om lidt går det i gang. Om lidt skal hele verden læse.

Kl. 14.00 – Startskuddet er lydt, og flere tusinde mennesker over hele kloden åbner i dette øjeblik en bog. Jeg er ingen undtagelse, og den første bog på dagens læseliste er den kærlighedsfine "A Song for Summer" af Eva Ibbotson, som jeg synkronlæser med Anne Nikoline. Jeg glæder mig til at forvilde mig ind i historien – og endnu mere til at diskutere den undervejs. 

I skrivende stund sidder jeg i lænestolen på mit bibliotekskontor. Jeg er alene hjemme, lejligheden er stille, og ved siden af mig damper en kop te på livets løs. Det er det perfekte læsescenarie på en perfekt læsedag. 

Kl. 15.44 – Næsten to timer og 165 sider senere, sidder jeg stadig og læser på livet løs. "A Song for Summer" er akkurat så sukkersød og velskrevet, som jeg havde forestillet mig. Det er en traditionel fortælling om hjemlige dyder, overklasseslivet under Anden Verdenskrig og naturligvis om kærlighed. Jeg nyder at bladre i den.
Jeg har dog ikke nonstop læst siden startskuddet lød – min mor ringede nemlig, og en kort samtale udviklede sig til tre kvarters hyggesnak. Men den slags skal der nu også være plads til. Og det var, som altid, rart at høre hendes stemme. 

Kl. 16.52 – Jeg har netop færdiglæst min første readathon-bog. "A Song for Summer" var, på sin vis, alt jeg havde forventet, den ville være; en sød og rosenrød fortælling om en pige, der forelsker sig. Men den var alligevel slet ikke, som jeg troede; en smule for bekvemmelig og en sær blanding mellem eventyrlig og umulig. Ikke desto mindre var det en sød bog, som kun blev sødere af løbende Facebook-snak med Anne Nikoline. 

Kl. 17.41 – Efter næsten en times online klikkeri, vasketøjssortering og snackopdatering, er jeg tilbage i min læsekrog med en ny bog foran mig. Jeg har byttet lidt rundt på rækkefølgen i mine bøger og vil nu begive mig ind i en fantasy-verden, jeg længe har drømt om. Bogen der gør mig selskab er nemlig "A Wrinkle in Time" Madeleine L'Engle. Og mine forventninger er skyhøje.

Kl. 20.02 – "It was a dark and stormy night". Med de ord begyndte "A Wrinkle in Time", og med de ord forelskede jeg mig øjeblikkeligt i den. Madeleine L'Engle leger skødesløst med fantasy-klichéer og science-fiction elementer, og resultatet er en finurlig fortælling med skæve og levende karakterer. Jeg elskede det kaotiske eventyr, bogen førte mig ind i – og havde jeg vidst, hvor skøn bogen var, ville jeg have sørget for at eje fortsættelsen. Nu er jeg efterladt med en cliff-hanger og en ulidelig trang til mere.
Om lidt vil jeg begive mig ud i køkkenet for at lave mad, og derefter er den næste bog på min læse-liste en kort klassiker på blot 55 sider. Jeg glæder mig til et gensyn med Gustave Flaubert – men først har jeg brug for at fordøje det sidste smil, som "A Wrinkle in Time" bragte mig. 

Kl. 20.56 – Jeg elsker Flaubert. Jeg elsker hans benhårde realisme, hans skildring af tragiske menneskeskæbner og den higen efter noget mere, noget større, noget andet, som hans karakterer så ofte gennemgår. "A Simple Heart" er en meget lille historie på blot 56 sider. Men jeg kan ikke lade være med at være imponeret over den stille historie om en kærlighedsløs kammerpige og hendes symbolske papegøje.

Kl. 21.32 – Mørket er faldet på. Jeg har tændt stearinlys og byttet aftensmaden ud med en skål Cornflakes. Og nu er jeg tilbage i lænestolen med en bog; aftenens sidste bog, tror jeg endda. Jeg skal nemlig læse "Blankets" – en grafisk roman fyldt af vinterstemning og kærlighed. Og måske er den i virkeligheden mere årtidspassende, end jeg troede. Det sneede i hvert fald tidligere i dag, som for at opsætte den helt perfekte scene til læseriet. 

Kl. 23.23 – "Blankets" er en virkelig fin dannelseshistorie. Den er ikke nødvendigvis romantisk, men måske snarere idealistisk. Den handler om den første forelskelse og om at indse, hvem man er, og hvem man betyder noget for. Fyldt med fine familieøjeblikke og skildringer af søskende, er den medrivende og velskrevet. Og en perfekt modgift til tunge øjenlåg.

Kl. 00.07 – “On my first visit to the public library, I was like a kid at a candy store where all the candy was free. I gorged myself until my tummy ached.” 
Nico er lige kommet hjem; en smule fuld og omtumlet, kærlig og pjattet, og sidder nu og stirrer på mig, imens han drikker Cola. Næsten i samme øjeblik som jeg hørte, nøglen dreje rundt i døren, vendte jeg den sidste side i "Blankets". Det var en rørende læseoplevelse, der så fint beskriver skrøbeligheden i den første kærlighed, og det skelsættende øjeblik hvor man indser, ens forældres livsstil ikke behøver at være ens egen. Det er en smuk historie med smukke tegninger, og den var så afgjort værd at læse.
Nu tror jeg, jeg vil gå i seng og sove fem-seks timer, inden jeg åbner den næste bog. Jeg er ikke voldsomt træt, men jeg ved, jeg får brug for min søvn. For jeg har mange planer for i morgen – og et behov for at hænge bedre sammen på mandag. Godnat til alle midnatslæsere og natteravne, der endnu er vågne. Gid I må sove godt! 

Kl. 06.12 – Jeg er vågen igen. Elkedlen damper, og jeg trisser rundt i sutsko og med uglet hår. Om lidt vil jeg starte på mit næste læseeventyr – "Kasyan from the Beautiful Lands" af Ivan Turgenev. Men først vil jeg lige tage mig lidt tid til at klikke rundt. Og til at vågne op.

Kl. 06.59 – Jeg har lige haft en sært gensyn. "Kasyan from the Beautiful Lands" indeholder to noveller af Turgenev, og den ene var "The District Doctor", som var den første tekst, jeg nogensinde fik til opgave at læse og analysere på Litteraturvidenskab. Jeg havde næsten helt glemt den – og pludselig kom det hele tilbage til mig igen. Hvor usikker jeg var dengang, hvor svært jeg havde ved at forstå, hvad jeg skulle, og hvor god novellen rent faktisk var til formålet. Det er sjovt, som nogle bøger kan tage en så let tilbage i tiden. Akkurat som musik. 
Inden jeg samler min sidste planlagte bog op fra min læsestak, vil jeg ud i morgenlyset og løbe en tur. Intet vækker mig på en bedre måde.

Kl. 08.13 – Jeg er tilbage efter en opkvikkende (og hård!) løbetur og vil påbegynde den sidste bog fra min læsestak inden morgenmaden. Bogen er "Hotel Alpha" af Mark Watson – en bog, jeg hovedsageligt vil læse på grund af det smukke cover og den Fitzgerald-lignende bagsidetekst. Jeg glæder mig og håber, at det er det helt rigtige læsevalg. 

Kl. 09.47 – Jeg er 150 sider inde i "Hotel Alpha", som er en farverig bog med skiftende perspektiver. Jeg aner endnu ikke helt, hvad jeg synes om den – så jeg læser stille videre med en kop varm kakao og en lille skål jordbær i hånden. Det er ægte morgenidyl.

Kl. 11.02 – Bogen snød mig, og der var færre sider, end jeg troede. De sidste sider var nemlig blot ekstramateriale; spørgsmål og novellefragmenter. Det er sært, når den slags sker. Jeg bliver altid så forvirret, når jeg kan mærke historien slutte, og der stadig er massevis af sider tilbage. Jeg føler mig ofte snydt.
Men bogen er færdiglæst, og den var god. Det er en beskrivelse af et kaotisk og fashionabelt hotel fra 60'erne til 00'erne – og mest af alt er det selvfølgelig en historie om mennesker i hotellet. Mennesker som har deres egne problemer, hemmeligheder og private smerter. Som alle har. Det var en fin fortælling – blot en smule usammenhængende. Og også en smule undervældende. Jeg havde nok i virkeligheden aldrig læst den, hvis det ikke var for dens forside.

Kl. 12.34 – Nico er netop stået op, og vi har været nede at handle og spist en bid morgenmad sammen. Nu er jeg tilbage i lænestolen og klar til slutspurten af årets Read-a-Thon. I et anfald af komplet fantasiløshed har jeg blot besluttet mig for, at færdiglæse den bog jeg egentligt var midt i. Jeg har nemlig stadig 90 sider tilbage af "Fathers and Children" af Ivan Turgenev. 

Kl. 13.28 – Jeg har netop vendt den sidste side i "Fathers and Children", som bestemt var god og tankevækkende, men måske i virkelig ikke lige det, jeg var i humør til. Det er en meget filosofisk og politisk bog, der hovedsageligt består af diskussioner af karakterernes ideologier. Og det blev en anelse tungt efter en dag med så mange vidt forskellige læseoplevelser.
Nu er der kun en halv time tilbage af det famøse læsedøgn, og jeg tror, jeg vil bruge den sidste tid på at klikke rundt og foretage et par blogbesøg. 

Kl. 14.02 – Læsedøgnet er slut, og jeg vil snart prikke hul på min lille læseboble. Det har, som altid, været en fornøjelse at læse med så mange andre læsere; at dedikere et helt døgn til bøgerne og bogsnakken; og at føre tilfældige Twitter-samtaler med mennesker fra hele kloden. Bøger kan bringe folk sammen på så mange måder. Og det her er en af mine foretrukne.
I løbet af de sidste 24 timer har jeg læst 1828 sider fordelt på 7 bøger og 18 timer. Jeg har besøgt fjerne fantasilandskaber, østrigske kostskoler, befundet mig på snedækkede landeveje og læst om russisk idealisme. De seneste timer har budt på alskens bogstavseventyr – i bøger såvel som på internettet. Og det har været en fornøjelse.