Spørgerunde #1: Feriedestinationer, fremtidsplaner og mascara

Det kom helt bag på mig, hvor mange spørgsmål der dukkede op til spørgerunden. Jeg har et helt Word-dokument fyldt med spørgsmål, som jeg skal besvare – og selvom svarene kommer lidt senere end planlagt, håber jeg, de kan bruges alligevel. De vil dukke op i emneopdelte indlæg løbende, og i dag har jeg valgt at svare på de mere personlige spørgsmål om mine fremtidsdrømme, yndlingsfilm og barndomsminder. Næste gang dykker jeg ned i de blogrelaterede spørgsmål. 

Tusind tak for alle jeres spørgsmål og jeres interesse! 

Har du et yndlingsord? Jeg har mange. Jeg elsker især ord, der lyder som det, de betyder. Der er en særlig melodi over 'regndryp', der næsten matcher lyden af regnvejrsdråberne selv. 'Tvivl' er et skrøbeligt ord, der beskriver en tyndslidt følelse. Og 'stille' og 'tyst' er ord, der kan være så uendeligt bløde, når de hviskes i mørket.
Dengang jeg var yngre brugte jeg også altid ordet 'sagte' i mine stile. Jeg syntes, det lød poetisk. Og det gør det faktisk også. Ligesom 'morgendug', 'purpur', 'spindelvæv' og 'fløjl'. Det er ord, der smyger sig om tungen, ord man kan male med, og ord jeg kan finde på at sige højt bare for at høre dem. 

Hvad er din yndlingsfilm? Min ultimative yndlingsfilm må være 'You've Got Mail' fra 1998. Det er sådan en sjov film; så hyggelig og varm. Og så formår den at være tidløs, selvom dens koncept er fuldstændig uddateret. For den handler ikke blot om at chatte anonymt med hinanden og skrive lange mails – den handler om basal onlinekommunikation, og så handler den om bøger, om kærlighed og om de forandringer, bogbranchen hele tiden tilpasser sig. Jeg synes, det er den fineste film i verden. Og jeg genser den så ofte. 
Af andre filmfavoritter kan jeg også hurtigt nævne 'A Beautiful Mind' fra 2001, 'Bright Star' fra 2009, 'North and South'-miniserien fra 2004, Disneys 'Askepot' fra 1950 og 'The Prestige' fra 2006.

Hvilken mascara bruger du? Jeg veksler mellem to forskellige. Jeg sværger trofast til 'The Falsies' fra Maybelline som hverdagsmascara og bruger altid en mascara fra Lancôme til mere festlige anledninger – det giver bare lige lidt ekstra. Jeg har i mange år brugt 'Doll Eyes' fra Lancôme, men lige for tiden tester jeg 'Grandiôse'. Mest af alt købte jeg den, fordi den så så skæg ud, at jeg blev nødt til at prøve den. Men den er faktisk meget god, når man lige har vænnet sig til den bøjede børste. 

Har du nogle hobbyer (udover at læse), fx. at strikke, brodere, lave togbaner, hvad som helst? Af mine andre hobbyer kan jeg nævne løb (jeg løber tre gange om ugen, og det betyder meget for mig) og skriveri. Engang brugte jeg meget tid på bagning, men det gør jeg desværre ikke så ofte mere. Til gengæld bruger jeg mere og mere tid på fotografi, og jeg tager ofte ud i skoven for at fotografere. Generelt udnytter jeg enhver undskyldning for at tage ud i skoven, for jeg elsker den ro, man finder blandt træerne. Jeg bruger desuden meget tid på at holde mig opdateret på sociale medier – af både personlig og professionel interesse. Jeg kan så hurtigt glemme tiden, når jeg læser op på ændringer af Facebook-algoritmen og betydningen af smileybrug på Instagram. Hvor sært det end lyder, fascinerer den slags mig virkelig.

Efter din anmeldelse af "Northern Lights" har jeg tænkt over, hvad dit forhold er til religion? Er du for eksempel medlem af folkekirken? Jeg er medlem af folkekirken, men jeg betragter ikke mig selv som religiøs. Sommetider tror jeg på en højere magt, men det skyldes snarere problemer med tomhedskonceptet end egentligt tro.
Jeg definerer sommetider mig selv som kristen – men udelukkende fordi kristendommen gennemsyrer den danske livsstil og levevis. Religion er som sådan ikke noget, jeg har taget stilling til, det er snarere noget, jeg har fået foræret. Og på den måde er jeg nok ikke religiøs alligevel.

Må vi se flere billeder fra din nye lejlighed? Er den stadig i Odense? Jeg bor stadig i hjertebyen Odense, og jeg elsker det. Jeg kan ikke forklare hvorfor eller hvordan, men byen har kravlet dybt under huden på mig. Jeg føler mig hjemme her.
Der er overraskende mange af jer, der har spurgt om videoer eller billeder af vores nye lejlighed. Pudsigt! Jeg havde slet ikke troet, den slags havde interesse. Måske vil jeg vise flere hjørner af vores hjem frem her på bloggen – ellers kan i scrolle igennem et par billedserier på min anden blog her. De trænger dog til opdatering.

Hvor er du opvokset? Jeg synes ikke, du har en tydelig dialekt, der afslører det. Jeg er født og opvokset i Kolding – en by, der stadig betyder meget for mig. Da jeg var 12, flyttede jeg dog med min mor og mine søskende til en lille by udenfor Varde, hvor jeg boede, indtil jeg som 21-årig flyttede sammen med Nico i Odense. Min accent er derfor en herlig blandet landhandel – og den er nok ikke blevet mere tydelig af, at jeg nu arbejder i København.

Hvor vil du gerne rejse hen på din næste ferie? Når dette indlæg bliver udgivet, er jeg i Skotland. Nærmere betegnet Edinburgh, som var et skørt lille feriekompromis, Nico og jeg indgik i foråret. Jeg er sikker på, det bliver sit helt eget lille eventyr – måske mest af alt, fordi vi har taget beslutningen om at rejse dertil uden så meget research og omtanke. Og så skulle Skotland være så uimodståeligt smukt.
Den næste ferie vi skal på, befinder sig på et vippepunkt. Vi vil gerne på storbyferie i påsken – men hvortil, aner vi ikke. Jeg vil så gerne vise Nico Paris, og han vil gerne have mig med til Berlin. Ingen af os har endnu været i Rom, og vi drømmer begge om at udforske Barcelona. Præcist hvor vi ender, ved vi endnu ikke. For alle valgmulighederne er lige smukke, synes jeg.
Noget der næsten er sikkert er dog, at vi skal til Athen næste sommer. Jeg glæder mig til at opleve den historiske by med alle sine monumenter og rester fra en storslået mytologisk tid. Nico ved så meget om græsk mytologi og har haft byen øverst på rejselisten i mange år.

Hvad ville du være, da du var barn? I mange år var jeg overbevist om, at jeg skulle være lærerinde (ikke lærer – men lærerinde. Det lød i mine øjne meget finere). Måske hang det sammen med, at jeg havde en fantastisk dansklærer, som jeg idoliserede. Eller måske var det bare et udtryk for, hvor meget jeg elskede at gå i skole. 
Da jeg blev lidt ældre, drømte jeg om at leve af at skrive. Jeg ville være digter ligesom L. M. Montgomerys Emily – kun afløst af korte perioder, hvor jeg drømte om at være journalist. Som teenager gik mine drømme dog en helt anden vej, og da jeg begyndte på handelsskolen, drømte jeg om at arbejde med marketing. Nærmere bestemt satsede jeg på at blive Disneys næste reklameguru. 

Er der noget, du savner fra barndommen? Der er mange ting, jeg savner fra barndommen.  Jeg havde en vidunderlig barndom i Kolding; jeg forsvandt ind i fantasiverdener med min søster, slæbte bøger i massevis hjem fra biblioteket, besøgte Disneyland igen og igen, og jeg var omgivet af kærlighed. Jeg var meget priviligeret, og mindes altid min barndom med et smil og et lille stik af vemodighed. For der er så meget, jeg ville ønske, jeg kunne opleve for første gang igen. Især de små ting; første gang jeg læste Harry Potter og glemte tid og sted. Første gang jeg blev forelsket og nærmest blev helt syg af det. Alle de gange jeg gyngede i haven og næsten følte, jeg fløj. Da jeg var i biografen med min mormor for at se 'Løvernes Konge' og for første gang græd over en film. Første gang jeg viste min mor en historie, jeg havde skrevet og baskede mig i hendes begejstring. De mange kør-selv-ferier, hvor min mor brugte flere timer på at oversætte Spice Girls-sange for mig, så jeg kunne forstå dem. Dagevis omgivet af byggeklodser og Belleville. Mødet med Peter Plys i Disneyland. At endelig forstå en svær ligning. Første gang jeg tog bussen selv og stoltheden, der fulgte.
Jeg savner så mange små ting, men mest af alt savner jeg nok evnen til at blive forundret. At se verden gennem så nye øjne, at selv de mest mondæne ting var magiske.

Hvis du skulle nævne tre Disney figurer der vil være din: "ven, fjende og elsker" - hvem vælger du så? Og hvorfor? Jeg tror gerne, jeg vil være venner med Genie fra 'Aladdin'. Han minder mig om min storesøster på så mange måder – sprudlende, overenergisk, sjov og fuldkommen elskelig. Desuden er han en af den slags karakterer, der tør sige sine venner imod og tør kræve af dem, at de er den bedste udgave af sig selv. Og desuden kan han trylle – og hvem drømmer ikke om den slags talenter i vennekredsen?
Min ultimative Disneyfjende er – og vil altid være – stedmoderen og hendes døtre fra 'Askepot'.  Mest af alt fordi, de er onde på en alt for hverdagslig måde. De nedbryder Askepot ved at fjerne hendes følelse af selvværd og selvtillid, og de forsøger aktivt at manipulere hendes selvforståelse. De ændrer hendes navn og stjæler en flig af hendes identitet. De nøjes ikke blot med at være onde for at få hævn eller nyde gavn af et magtfuldt plot – de trives decideret ved at hævdes sig over hendes elendighed.  Og er det ikke det, der definerer en fjende i sidste ende? 
Og min elsker? Det tror jeg næsten må være Jim Hawkins fra 'Skatteplaneten'. Han er så sympatisk, så stædig, så eventyrlysten og gennemført god. Og så har han en personlighed, der skinner igennem i modsætning til så mange af de ellers så charmerende Disneyprinser. 

Hvad står der på menuen, når du vender næsen mod barndomshjemmet, hvis mor/far vil forkæle dig med en nostalgi-hitter på middagsbordet? Faktisk ikke noget specielt. Jeg kan ikke som sådan komme i tanke om noget, i hvert fald. Hvis min mor virkelig skal forkæle mig, laver hun ofte pizza eller tomatsuppe. Tomatsuppe er min ultimative comfort-food, men om det går helt tilbage til barndommen, ved jeg faktisk ikke. 

Hvad ville I kalde jeres kat, hvis du og din kæreste havde en?  Jeg er helt sikker på, at hvis vi nogensinde fik en hankat, så skulle den hedde Balou. Af flere årsager; det er et kælenavn til Nico, og ordlyden alene kan få os begge til at smile. En lille grå og pelset hankat ved navn Balou ville det være det sødeste i verden.
Imens jeg har svaret på dette spørgsmål, har jeg diskuteret navngivningen af vores fiktive kat med Nico. Han mener, at hvis vi fik en hunkat, skulle den hedde Snorkfrøkenen. Især hvis det var en lidt raffineret hunkat med skinnende pels og forfængelige tendenser. Det ville være helt perfekt.

Drømmer du om selv at skrive og udgive en bog? Hvad skal det i så fald være for én? Gemmer du måske allerede på et udkast? Jeg vil gerne skrive en bog en dag. Det har jeg altid gerne ville. Det er en barndomsdrøm, der har vokset i mig i så mange år, at den nu er groet fast. Jeg er så forelsket i idéen om mit eget navn på print, at det næsten er forblændende. For jeg skriver ikke. Ikke lange prosatekster der vil kunne udgives som en roman, i hvert fald. Og når man ikke skriver, hvordan i alverden skal man så få udgivet en bog? Planen er på nuværende tidspunkt forfærdeligt utæt. Og næsten utænkelig.
Jeg gemmer ikke på et udkast i mine skrivebordsskuffer. Jeg har mange, lange tekster liggende, som sagtens kunne udvides til romanlængde, men ingen af dem er færdige. Jeg har det med at starte midt i det hele, med en scene jeg ser for mig, og derefter enten kun skriver starten eller slutningen på. Mine lange tekster ender derfor altid med at mangle en konklusion eller et udgangspunkt. 
Jeg har tidligere skrevet, at forfatter ikke er noget man overvejer at blive, men derimod noget, man gør sig selv til ved at skrive. Og eftersom jeg (stadig) ikke skriver målrettet, er det en tanke, der forbliver i drømmeriget. Måske får jeg gjort noget ved det, engang. Det vidunderlige og trivielle liv har det bare med at komme i vejen. 

Kan du slikke dig selv på albuen? Jeg har lige forsøgt, og det var ikke en succes. Jeg er simpelthen ikke smidig nok!