"The View from the Cheap Seats" af Neil Gaiman

"The View from the Cheap Seats" af Neil Gaiman fra Headline. Udgivet i 2016. 4/5 stjerner.

I den seneste uge har jeg bladret i "The View from the Cheap Seats" af Neil Gaiman. Jeg har læst helt ukarakteristisk ustruktureret, har sprunget enkelte dele af bogen over og genlæst andre, startet med slutningen og sluttet med begyndelsen. Jeg har dyppet mine tæer i enkelte kapitler og dykket helt ned i andre – og jeg sidder tilbage med indtrykket af en vidunderligt helstøbt bog.

"The View from the Cheap Seats" er en mærkværdig blanding af Gaimans essays, artikler, anmeldelser, forord og taler. Den indeholder meget rørende mindeord til Terry Pratchett, en tankevækkende artikel om syriske flygtninge, en lang artikel om den mundtlige eventyrstradition og tilblivelsen af Gaimans "Stardust", en hyldest til boghandlere og refleksioner over tegneseriemediet, den berømte "Make Good Art"-tale og mange andre brudstykker af litterær eller dybt personlig karakter.

Bogen vil helt sikkert ikke interesse alle, og alt i den interesserede heller ikke mig. De 500 sider kan bestemt ikke sluges i én mundfuld, og bogen er bedst, når man kan lægge den fra sig og komme tilbage igen – men så er den også helt fantastisk. Under min læsning er jeg blevet opslugt af forord til bøger, jeg ikke har læst, af hyldester til mennesker jeg ikke kender og om muligt blevet mere imponeret over Gaimans syn på sin kunst og sit håndværk. 

“You can no more read the same book again than you can step into the same river.”

I sit forord til "The View from the Cheap Seats" skriver Gaiman, at der ikke er noget system i bogen; at artikler, essays, forord og taler filtrer sig sammen i et majestætisk rod. De er forsøgt inddelt i overordnede temaer som bøger, tegneserier, skribenter, musikere, eventyr, kunst og – til sidst – personlige skriverier. Hvor bogen starter med takketaler afholdt til officielle ceremonier og artikler til antologier, ender den med dybt personlige skriverier om ensomhed, sorg, tab og mindeord til afdøde venner. Og det er dybt rørende.

Bogen får sin titel fra et af de sidste essays, "The View from the Cheap Seats" som beskriver hvordan Neil Gaiman tog til Oscarshowet i 2010 på årsdagen for hans fars død, og sad på de bagerste rækker i en verden af kamerablitz og glamour og følte sig komplet uglamourøs og alene. Han beskriver så fint, hvordan det føles ikke at høre til, og hvorfor man tvinger sig selv til at gå ud, når man burde være alene. Det er rørende og vemodigt – og dog holder han sig fra det rørstrømske med et tiltrængt drys af humor.

“We win some, but we lose many. We lose a lot. We lose our friends and we lose our family. In the end we lose everything. No matter who's with us, we always die alone. When you fight your battles, whatever battles you fight, it's always going to be about life.”

I virkeligheden er Gaimans nonfiktion ikke så anderledes fra hans fiktion. Hans skrivestil er elegant, uanset om han lovpriser Tolkien, interviewer Stephen King eller opfinder karakterer og situationer, der aldrig har fundet sted. Hans væsen og hans intelligens skinner igennem siderne, og det er svært ikke at høre hans britiske accent i ens indre, imens man læser. Teksterne er vedkommende og giver et fint indblik i Gaimans skriveproces; det er let at se sammenhænge i hans taler, temaer og anekdoter han vender tilbage til, genbruger og omskriver til de er uigenkendelige igen. 

"The View from the Cheap Seats" er en sjov bog at anbefale. Det er et must-read for Gaiman-fans, men jeg tvivler på, at man vil blive lige begejstret for de 84 bidrag. Nogle vil man springe over. Nogle vil man hade. Nogle vil man glemme igen – men andre vil ramme plet og gøre bogens andre indslag helt overflødige. 

Du vil komme ud på den anden side af denne bog med optimisme og en betydeligt forlænget læseliste. For boganbefalinger fra Neil Gaiman må være boganbefalinger, der er værd at følge. 

“I believe we have an obligation to read for pleasure, in private and in public places. If we read for pleasure, if others see us reading, then we learn, we exercise our imaginations. We show others that reading is a good thing.”