Spørgerunde #3: Om læsehastighed, læseklub og boggaver

Jeg har stadig et hængeparti i form af forårets spørgerunde, og de sidste svar drysser jeg ud over den kommende måned. Denne gang besvarer jeg spørgsmål om læseklubben, om min læsehastighed og om at give de bedste boggaver. Næste gang vender jeg tilbage med boglige hemmeligheder og bogindkøbsbudgetter. 

Er du typen, der kan finde på at kommentere, hvis en fremmed i bussen fx læser en af dine yndlingsbøger? Nej. Jeg er mere typen, der observerer og smiler for mig selv, når jeg spotter en fremmed helt absorberet i en elsket yndlingsbog. Til gengæld blev jeg selv stoppet i sommers, da jeg trådte ind i et regionaltog med den syvende Harry Potter-bog under armen. En ældre herre kommenterede på Rowlings skrivestil, og vi faldt i snak; det viste sig, han var filosofiprofessor og en stor science fiction-fan. Han blev vidunderligt begejstret, da han fandte ud af, at jeg havde læst Frank Herberts "Dune", og på den måde forsvandt en fem minutters togtur hurtigt. Det mindede mig om hvor hyggeligt det er, når fremmede stopper en for en bogsnak. 

Hvad synes du er den bedste bog at give i gave? Det kommer naturligvis an på personen, bogen gives til – og også anledningen. Selv har jeg dog foræret forfærdeligt mange eksemplarer af "Kaninbjerget" af Richard Adams væk, for det er sådan en letlæselig bog, det er svært ikke at holde af.

Desuden har jeg også foræret mange Mumi-bøger væk i dåbsgaver og en lille stak af "The Bookshop Book" af Jen Campbell til ligesindede bogelskere. Oftest giver jeg dog folk de bøger, de ønsker sig; krimier til min mor, Douglas Adams bøger til min kæreste og "Alice i Eventyrland" til min lillebror. Det sjoveste er, når man kan opspore den helt særlige bog, som kombinerer flere af modtagerens interesser. Som da jeg f.eks. fandt en Star Wars-fortælling omskrevet til et Shakespeare-skuespil, som jeg bare blev nødt til at forære Mette. Eller da det gik op for mig, Stine som åbnede mine øjne for Carlos Ruiz Zafón, endnu ikke havde læst "The Prince of Mist", og jeg derfor kunne få fornøjelse af at give introducere hende til den. Den slags er fantastisk.

Hvilken bog ville du ønske, at alle havde læst? Peter Plys-bøgerne af A. A. Milne. Fordi de så fint formidler, hvor simpel verden ser ud i barneøjne. Og fordi de er noget af det smukkeste, der nogensinde er skrevet.

Nævn den værste bog, du nogensinde har læst. Det er svært, for der er et par. Og jeg kan selvfølgelig tydeligst huske dem, jeg har læst for nylig; "Death Comes to Pemberley" af P. D. James, som ganske enkelt er et rædsomt forsøg på Austen-omskrivning, "The Swiss Family Robinson" af Johan David Wyss som er en fantastisk snæversynet børnebog, der prædikerer kolonialisme og racisme. 

Jeg kan også huske at have set mig forfærdeligt sur på "Mr. Rosenblums liste" af Natasha Solomon, fordi den ganske enkelt var utroligt intetsigende. Ligeledes var "The Ragged Trousered Philanthropists" af Robert Tressell en virkelig lang, virkelig tung bog om kommunisme, som jeg kun læste, fordi den stod på BBC's must-read liste. 

Er der en forfatter, hvis værker du ikke kan lide? Der er mange forfattere, som har skrevet bøger, jeg ikke kan lide. Problemet er bare, at jeg typisk ikke har tendens til at læse videre i forfatterskaber, som jeg ikke har haft en god førstehåndsoplevelse med.
Et bud på en forfatter hvis værker jeg har det svært ved, kunne dog være Henry James. Jeg er, stædigt, blevet ved med at læse hans bøger, men jeg har endnu ikke stødt på en bog af ham, jeg kunne lide. Måske kommer det, når jeg (endelig) får taget mig sammen til at læse "The Turn of the Screw". Der er bare lang vej dertil.

Hvor mange bøger læser du om måneden? Det varierer. Meget. Over sommeren læste jeg nærmest ikke én eneste bog, og i sidste måned læste jeg 9 bøger. Et månedligt gennemsnit for året ville fortælle, at jeg læser 10 bøger om måneden, men virkeligheden er nok en helt anden. Jeg læser nemlig meget i perioder. Når jeg har tid – og ikke mindst ro – til at fordybe mig og til at nyde ordene på papiret.

Du har nævnt at du læser hurtigt, og mængden af anmeldelser tyder også på det, men hvor hurtigt læser du egentlig? Jeg ved godt, at det også afhænger af interesse, sprog, emne osv., men kan du komme en form for overslag? Det er sjovt, det med læsehastighed. Det er også noget af det, jeg oftest bliver spurgt om. Og i virkeligheden er det ikke noget jeg tænker over. Det er noget, der næsten virker ligegyldigt, når blot bogen er god.
Jeg læser hurtigst, når en bog virkelig kryber under huden på mig, og jeg glemmer viserne på uret og stopper med at bemærke sidetallene. Og jeg læser langsomt, når bogen ikke er så god, og jeg hele tiden holder øje med, hvor mange sider der er tilbage, hvor mange sider jeg skal kæmpe mig igennem. Sådan tror jeg, de fleste har det. De bedste bøger har det med at forsvinde mellem siderne på en alt for hurtigt – uanset hvor hurtigt man egentligt læser.
Jeg tror, jeg læste rundt regnet 100 sider i timen, sidste gang jeg målte. Men hvornår og hvilken bog det var, husker jeg ikke. Det kan have forandret sig 100 gange siden dengang.

Kan du føle dig overvældet af de bøger, som du har købt men ikke har fået læst endnu? Kan dine ulæste bøger give dig "stress", fordi du ikke læse kan dem lige nu? I en periode havde jeg det sådan, ja. Tallet af ulæste bøger omkring mig steg og steg, og hver gang jeg læste en, var det som om, jeg købte to. Mine reoler havde ikke mere plads, og jeg var ved at mure mig inde i en verden af bøger. Og det stressede mig. For jeg følte, det altsammen var noget jeg skulle nå. Med det samme.
Nu har jeg det dog markant anderledes. Måske skyldes det den fysiske orden; mine bøger roder ikke længere overalt, men er afgrænset til min bogreol, som jeg elsker at se på og udvælge bøger fra. Tiden har dog også gjort, at jeg slet ikke har så mange ulæste bøger stående længere – og det savner jeg faktisk næsten. For det er gået op for mig, at et bibliotek ikke er fuldendt, før det også rummer bøger, man ikke har læst. Bøger man kan glæde sig til. Bøger man kan vente på. Og bøger der kan vente på en. For er det ikke det bedste ved et læserliv? Alt det man har til gode. 

Er der bøger du vælger ikke at færdiggøre? Og hvorfor? Kan du evt. give et eksempel på en bog du er begyndt, men så ikke har afsluttet - hvis der da er nogen? Jeg er en stædig læser. Det er som om, nogen har bildt mig ind, man ved en bogs begyndelse underskriver en kontrakt om færdiglæsning. Men det er løgn. Og det er fjollet. Så fjollet at blive ved med at læse, selvom man ved, læseoplevelsen allerede er ødelagt for en. Det er tid, man aldrig får tilbage.
Ikke desto mindre er det dog virkelig sjældent, jeg rent faktisk opgiver at færdiglæse en bog. Jeg har læst mig igennem så meget, jeg ikke nød – og de eneste bøger, jeg kan huske at have opgivet i nyere tid er "Én af os sover" af Josefine Klougart og "Fifty Shades Darker" af E. L. James. Jeg har dog også en længere fortid med "Ulysses" af James Joyce, som jeg har forsøgte at læse flere gange og altid har lagt fra mig før side 75.

Hvis du fik muligheden for at møde en forfatter, som ikke lever længere, hvem ville du så møde? Der er så mange forfattere, jeg gerne vil møde. Jane Austen er min yndlingsforfatter og befinder sig højt på min liste over ønskemøder, men sandheden er, jeg ikke ville ane, hvad jeg skulle sige til hende. Jeg forestiller mig ikke, hun var typen, der elskede at svømme i smigrer, og jeg tror, hun hurtigt kunne gøre mig ubehageligt nervøs.
Måske ville jeg i virkeligheden foretrække at møde en som C. S. Lewis, der elskede litterære diskussioner, teologi og almindelig hyggesnak. Jeg tror, han ville være skønt selskab! 

Hvis en valgfri kendis skulle læse godnateventyr op for dig, hvem valgte du så? Og hvilken fortælling, ville du tildele vedkommende? I virkeligheden har jeg svært ved at forestille mig noget bedre end Neil Gaimans egen højtlæsning af "Stardust". Hans stemme er så smørblød og indlevende, at det er svært ikke at lade sig rive med af eventyrstemningen. 
Men skulle jeg være mere kreativ, ville jeg gerne høre Daniel Radcliffe læse noget, der krævede mange stemmer. Måske Lewis Carrolls "Alice's Adventures in Wonderland"?

Hvor befinder dit yndlingslæsested sig? Mit yndlingslæsested er herhjemme. På mit kontor, i min lænestol med udsigt til mine elskede bogreoler. Der er noget særligt ved at læse omgivet af bøger; og der er noget særligt ved at læse derhjemme, hvor man kan kravle ud af sengen med uglet hår, lave en kop te og straks finde en bog frem. Jeg elsker det. Især hvis jeg samtidig kan lytte til regnvejr eller dufte den kaffe, Nico er ved at lave. Det er bare så hjemligt.

Hvordan opstod jeres læseklub? Og hvor meget tid bruger I sammen nu? Læseklubben var faktisk et ret impulsivt projekt. Jeg besluttede mig for, at nu skulle jeg starte den læseklub, jeg altid havde drømt om, og skrev på Twitter for at høre, om der var bogbloggere fra Odense, der sad med samme ønske. Mai, Nikoline og Anne meldte sig, og jeg sendte dem en mail, der senere blev til et møde – og derefter blev til en klub. Det er nu tre år siden, og det er en af de absolut bedste beslutninger, jeg nogensinde har taget.
Siden er Rikke også kommet til, og vi har lavet så meget sammen. Både som klub, men også som veninder. Vi har holdt mange, timelange, læseklubsmøder, har taget til litterære arrangementer sammen, festet sammen og nydt hinandens selskab til ikke-boglige ting såsom biografture og museumsudstillinger. Og det er så hyggeligt. Altid.