"A Young Doctor's Notebook" af Mikhail Bulgakov

"A Young Doctor's Notebook" (org. titel "Записки юного врача") af Mikhail Bulgakov fra Alma Classics. Udgivet i 2012 (org. udgivet i 1925). Læst på engelsk – originalsproget er russisk. 3/5 stjerner.

Mikhail Bulgakov er en højt anerkendt russisk forfattere. Hans navn nævnes ofte i sammenhæng med Dostojevskij, Gogol og sågar Tolstoj, og hans roman "Mesteren og Margarita" er en del af den næsten ufravigelige klassikerkanon. Han er kendt for at være en mester med ord; men før han var forfatter, var han faktisk læge. Og det er det, "A Young Doctor's Notebook" handler om.

I bogen følger man Dr. Bomgard, som netop har færdiggjort sit medicinstudie. Blot et par måneder efter hans sidste eksamen kastes han ud i en verden af dilemmaer og komplekse operationer, da han får et job som landsbylæge. Helt alene skal han styre en praksis bestående af to sygeplejerske og en apoteker, og han alene har ansvaret for at behandle og diagnosere patienterne korrekt. Han får ingen oplæring, ingen træning, ingen hjælp; bortset fra den han selv kan opstøve i sine studiebøger.

Det resulterer hurtigt i mange groteske scener. Det ene øjeblik står den stakkels Dr. Bomgard og bladrer febrilsk i sin studiebog for at slå en operation op, og det næste udfører han den med rystende hænder. Som så mange andre lærer han ved at prøve sig frem; men det han prøver sig frem på er mennesker, og det han lærer er på deres livs bekostning. Det er grufulde vilkår, og alligevel formår Bulgakov at gøre dem ganske underholdende. Næsten morsomme, faktisk.

“Ah, what stars there are in the Ukraine. I’ve been living in Moscow almost seven years, but I still feel drawn to my homeland. My heart aches, I get a terrible urge to board a train and be off. To see the cliffs covered in snow, the Dnieper … there’s no more beautiful city in the world than Kiev.”

For Bulgakov skildrer ikke kun lægens usikkerhed under de kritisable vilkår. Han skildrer også landsbyboerne med al deres uvidenhed og forvirring. Deres skepsis for operationer (og foragt for sund fornuft) står side om side med lægens indre monologer om, hvorvidt han burde hjælpe dem eller hjælpe sig selv. Og det er faktisk en morsom kontrast at være vidne til, for Dr. Bomgard ved udmærket godt, at han er nødt til at pakke sin fornuft sammen for at hjælpe de uoplyste landsbyboere. Han må handle på deres præmisser – selvom de ser ham som en alvidende gud, og han selv føler sig som en nyudklækket student.

Bulgakov formår at tegne et fuldendt billede af landsbylægens kvaler og de mange mærkelige situationer, han må finde sig i. Det er sjovt, skarpt, samfundskritisk og tankevækkende – og alligevel vil jeg ønske, det var gjort skarpere endnu, at bogen ikke gentog sig selv så meget, og at hele plottet havde mere sammenhæng. Men det skyldes måske mest af alt bogens struktur.

“I am a doctor, thrown straight from the university bench into a far away village, in the beginning of the revolution.”

 "A Young Doctor's Notebook" er ikke helt en roman, men det er omvendt heller ikke rigtigt en novellesamling. Det er nok snarere en episodisk roman, hvor hvert kapitel byder på en ny episode i lægens liv. Det har lidt karakter af serielæsning og føljetonroman; et lille drama i hvert kapitel, som løses og afsluttes, inden det næste kapitel går i gang. I sin helhed får det bogen til at virke afstumpet og gentagende; de mange episoder ender nemlig alle med doktorens sejr, for derefter ikke at blive refereret til igen. 

Måske burde jeg have læst bogen i flere små bidder i stedet for ud i én køre. Måske ville de små episoder have været sjovere, hvis de havde været adskilt af flere pauser. Eller måske er Bulgakovs bog bare repræsentant for en populær struktur, jeg aldrig har lært at forene mig med. Jeg ved det ikke.