Spørgerunde #4: Om bloghemmeligheder, bogskønhed og bogkøb

Jeg fortsætter (som lovet) spørgerunden og giver jer svar på alle jeres skønne, sjove og tankevækkende spørgsmål. Denne gang handler det især om bogskønhed og bogkøb – og om tilhørende bloggerhemmeligheder.

På nuværende tidspunkt mangler jeg stadig en lille håndfuld spørgsmål. Dem samler jeg snart i en lille videoblog. Indtil da skal I bare have tak; for jeres interesse og for alle jeres gode spørgsmål.

Har du nogensinde overvejet at købe vitrineskabe i stedet for reoler til dine bøger, så at de bliver mere beskyttet mod støv? Det har jeg. Mange gange. Det er den bedste måde at passe på sine bøger, men omvendt synes jeg også, det hurtigt bliver for aflukket. For privat. 

Hvor irrationelt det end lyder, ville det gå mig på ikke at kunne slentre langs mine bogreoler og glide fingrene over de mange bogrygge. Det ville irritere mig, at min bogreol ikke var åben for mine gæster; at lågerne ville signalere, at bøgerne ikke måtte trækkes ud eller bladres i. Derfor har jeg indtil videre besluttet mig for et åbent læselandskab – selvom vitrineskabe ville være langt bedre for bøgernes holdbarhed. 

Hvor mange bøger ejer du, kun for udseendets skyld? Som sådan ikke nogen. Når jeg beslutter mig for at købe en bog, er det altid fordi, jeg oprigtigt gerne vil læse den. Der findes mange smukke bøger i verden, som jeg har stillet tilbage på hylden i boghandlen, fordi de ikke lød som noget, jeg ville læse. Uanset hvor smukke de var. Alle bøger i mit hjemmebibliotek er bøger, jeg gerne vil læse. Før eller siden. 

Når det er sagt, er jeg også bogsamler. Jeg samler på smukke udgaver af bøger, der betyder noget særligt for mig. "Little Women" af Louisa May Alcott, "Winnie the Pooh" af A. A. Milne, Jane Austens bøger og Lewis Carrolls historier om Alice. Jeg køber dem i flere udgaver, fordi der findes så mange smukke – men jeg samler på dem, fordi de betyder noget for mig. Jeg kunne aldrig drømme om at købe et ekstra eksemplar af en bog, jeg ikke bryder mig om. Og på den måde er mine samleprojekter ikke udelukkende forsidebaserede alligevel. 

Har du nogle læse guilty-pleasures? Guilty pleasures er svære. Udtrykket modsiger lidt sig selv, for hvorfor i alverden føle sig skyldig over noget, der bringer en glæde? Omvendt genkender jeg også princippet; jeg har selv læst store portioner Jane Austen-fanfiction, som jeg på den ene side har hadet for deres banalitet, og på den anden side virkelig har moret mig over. Det er nok også det eneste eksempel, jeg rigtigt kan komme i tanke om.

  

Har du nogle hemmeligheder om bøger som du ikke har delt med dine læsere? (Fx. Er der en af dine læderindbundne skønheder fra Barnes and Noble som du aldrig har fået læst/faktisk slet ikke kunne lide efter at have læst den? Eller har du nogensinde levet af havregrød i en halv måned for at få råd til en flot bog mens du var på SU?) Jeg må indrømme, at jeg har moret mig lidt over det her  spørgsmål. Jeg forstår godt behovet for at komme bag om bloggerkulissen og få en hemmelighed eller to af vide, men jeg betragter som sådan ikke mine læsevaner som hemmeligheder. Der står så mange bøger på min bogreol, og jeg vil gerne indrømme, at jeg langt fra har læst dem alle. Heller ikke alle mine læderindbundne bøger, da nogle af dem er samlede forfatterskaber, som jeg ikke har læst til ende endnu. Men faktisk har jeg læst langt de fleste af bøgerne på min bogreol – også de læderindbundne skønheder – og dem, jeg endnu ikke har læst, har jeg alle intentioner om at få læst. En dag.

Hvad havregrøden angår, har jeg ofte levet skrabet på min SU. Det gør man jo. Jeg ved dog ikke, om man direkte kan bebrejde mine bogindkøb – de stramme måneder var ofte en kombination af flere ting; det har aldrig været et bevidst valg, i hvert fald. 

Skal jeg grave en hemmelighed frem om bøger og bloggen, må det være denne; jeg elsker at fotografere, og jeg elsker især at fotografere udendørs. Men jeg er meget stædig hvad mine billeder angår og duer ikke til at instruere andre i at tage dem, så i stedet slæber jeg kamerastativ og fjernbetjening med mig ud på kilometerlange gåture og sætter mig ned og forsøger at se fredfyldt læsende ud – selvom folk vandrer forbi og sender nysgerrige blikke, det småregner eller jeg får ondt i hånden af at holde bøger i en kunstigt-idyllisk læseposition. Bloggen er sjov på den måde; og hver gang I ser et harmonisk naturbillede herinde, ser I i virkeligheden mig bakse med kamerastativ og bogstakke i fuld offentlighed. Det er egentligt ret komisk.

Hvor mange penge bruger du på bøger om måneden? Jeg har ikke et fastlagt bogbudget. I stedet køber jeg bøger, når jeg mangler læsestof, eller når en ny, længe ventet bog udkommer. I nogle måneder køber jeg ingen bøger, i andre måneder køber jeg ti. Det varierer helt vildt – og efter jeg har færdiggjort studiet, bruger jeg langt flere penge på bøger, fordi jeg har langt mindre tid til at læse.

Hvor foretrækker du at købe dine bøger? Mine bogindkøb skifter lidt, alt efter hvad jeg er på udkig efter. Hvis jeg har en liste over titler, jeg drømmer om, klikker jeg mig altid ind på saxo.com, hvor jeg har plusmedlemsskab, og hvis det er Folio Society-bøger, jeg søger, køber jeg dem selvfølgelig på foliosociety.co.uk. 

Men jeg bruger i høj grad også de danske boghandlere. Ikke til specifikke titler eller bøger, jeg bare må eje i en bestemt udgave (for ofte har de dem ikke, eller også har jeg undersøgt på forhånd, om de er billigere andetssteds), men til bøger jeg ikke anede, jeg manglede. Det er dét, boghandlerne kan; skubbe bøger ind på ens radar, som man aldrig har tænkt på før, minde en om forfattere man engang skrev på sin læseliste, eller lokke en til at læse bagsidetekster og granske forsider på lange romaner, som tilfældigt fangede ens øjne. Jeg elsker at gå i boghandlen for at lede efter bøger, jeg endnu ikke har opdaget. Jeg elsker at gå ind mellem reolerne og blive overrasket.

Hvilken bog ligger på dit natbord fortiden? Jeg har lige færdiglæst "Et lille liv" af Hanya Yanagihara, som ellers har været fast inventar på mit natbord de sidste to uger. Det er den første lange roman, jeg har læst i lang tid; og jeg har opdelt den i små bidder og drysset dem ud over mine hverdagsaftener. Nu, hvor jeg har færdiglæst den, føler jeg mig helt tom ... 

Den næste bog ligger dog allerede klar på mit natbord. Jeg skal nemlig have færdiglæst "The Christmas Cookie Club" af Ann Pearlman, inden mødet med læseklubben på lørdag. Jeg tror dog også, den hurtigt er læst.

Hvor meget tid bruger du på at læse i hverdagen? Det varierer meget. Jeg forsøger altid at læse lidt i toget på vej hjem, men halvanden time går hurtigt med alt muligt andet, når man er træt eller har hovedet fyldt af tanker. I hverdagen er den halvanden time ofte den eneste læsetid jeg har – og så selvfølgelig den obligatoriske halve time inden sengetid, hvis jeg ikke er for træt. Jeg læser langt mere i weekenderne.

Læser du mere eller mindre efter du har fået bloggen? Mere. Det tror jeg i hvert fald – men omvendt kan det også godt skyldes, at jeg ikke førte regnskab over min læsning på samme måde, før jeg fik bloggen. Jeg har altid læst meget, men bloggen har fået mig til at reflektere mere over de bøger, jeg læser. Og på den måde er det altid de seneste års læsning, der står tydeligst i min hukommelse, både hvad indgår antal og indhold.