The Folio Society
Det mest fantastiske ved Folio Societys bøger er, at de alle er forskellige. I modsætning til så mange andre bøger i min samling, er de ikke tænkt som en serie eller som en række af bøger, der skal stå side om side. Tværtimod er den eneste fællesnævner mellem dem, at de alle er af god kvalitet og gennemført omtanke.
Hver en bog derfra er formet, så udtrykket passer til bogens indhold. Alt lige fra højde, skrifttype, bogryg, forsideprint, farver, åbningssider og medfølgende slipcase er tilpasset til den enkelte bog og dermed de enkelte ord. Illustratorer og forords-skribenter udvælges vidt forskelligt fra bog til bog - og der findes ingen standardiserede løsninger. Hver bog er sit eget mesterværk.
Jeg har i flere år drømt om at eje bøger fra Folio Society - ikke kun på grund af de designmæssige aspekter, men også på grund af kvaliteten. Tykke (velduftende) sider, omhyggelig og stærk indbinding og altid medfølgende slip-cases til beskyttelse af bøgerne frem for smudsbind. Prisen på bøgerne er høj og har altid holdt mig tilbage - men bøgernes værdi er mindst ligeså høj. Det er bøger, der er designet til at holde i flere år - flere liv, måske. Som bogelsker kan man ikke andet end beundre al den arbejdskraft, der ligger i dem.
Jeg fik min første bog fra Folio Society i december, og jeg stirrer stadig på den. Juleaften tilføjede yderligere eksemplarer til min bogreol, og ligeså gjorde januar. Alligevel tror jeg ikke, det er bøger, jeg vil samle på. Det er hverken bøgerne eller min bogreol beregnet til, og titlerne spreder sig også så bredt, at langtfra alle har min interesse.
I stedet forestiller jeg mig, at det er bøger, jeg kan ønske mig til særlige lejligheder og øjeblikke. Bøger jeg kan gemme, skatte og elske. Bøger der kan symbolisere noget specielt og helt usammenligneligt. (Med mindre der selvfølgelig dukker en udgave af Jane Austens "Persuasion" op. I så fald klikker jeg øjeblikkeligt.) Bøger der betyder noget særligt, fordi de er noget særligt - de smukkeste byggesten i en bibliofils mest elskede bibliotek. Måske er ordet 'bogskønhed' en underdrivelse i dette tilfælde.
I kan klikke ind på Folio Societys hjemmeside her. Og til de interesserede viser jeg bøgerne frem fra flere leder og kanter i nedenstående video.
Hold nu op nogle fantastiske og smukke bøger.
SvarSletJeg synes virkelig at det visuelle udtryk af en bog har stor indflydelse på min læseoplevelse. Naturligvis kan jeg godt læse en paperback med kedelige biografplakattryk (eller lignende), men der er noget særligt ved en smuk bog som, man lægger ærbødigt fra sig når noget forstyrrer, og ikke bare smider på bordet.
De bøger du her viser, er jo en hel oplevelse i sit ydre alene, og jeg må sige at jeg akutdrømmer om hver eneste af dem :)
Du er ikke den eneste, der har det sådan. Naturligvis er indholdet altid det vigtigste, men jeg tænker ofte om særligt klassikere, når de er udgivet i så mange udgaver, er det næsten fjollet ikke at købe den pæneste, man kan finde. Det kan man jo ligeså godt! Jeg elsker at bruge tid på at søge efter smukke bøger.
SletJeg forstår godt dine drømmerier! Jeg kunne også fortabe mig i de smukke bøger i en evighed.
Guud hvor er de smukke Ö Hvem der bare var millionær og kunne fylde sin boghylde med dem. I virkeligheden er de jo smukke, fordi de er så enkle og så bare virkelig udstråler kvalitet. Dyb misundelse herfra!
SvarSletDe er virkelig smukke i deres enkelhed! Jeg elsker den slags. Åh, og kunne købe mig så fattig derinde! Hvem der bare var millionær, ja!
SletHvor er de pæne! :) Hvornår er The Princess Bride fra?
SvarSletDe er meget pæne! Åh, suk. Altså, Folio har lavet udgaven af "The Princess Bride" i år, så den er helt ny derfra. Men bogen blev originalt udgivet i 1973, mener jeg :) Det er virkelig en GOD bog!
SletHvor er det dog nogle smukke bøger, hold da wauw...
SvarSletDe er virkelig smukke. Jeg kan slet ikke lægge låg på min begejstring!
SletDu ruinerer mig RIkke! For hvert indlæg du laver bliver min must-buy liste større! Gid man havde råd til at købe alle de bøger man ønskede sig :)
SvarSletÅh, det beklager jeg! Men ja, der er så mange bøger, der er værd at eje. Det er skruen uden ende. :)
SletJeg elsker dem! Jeg er især vild med Pride and Prejudice, Peter Pan, The Princess Bride (som jeg heller ikke har fået læst endnu) for hvor er det faktisk en ret fed stil med det tegneserie udtryk. Jeg er også helt vild med alle de fairy tales udgaver de har - jeg har allerede været inde og snage og nu sat på min wishliste. Suk du er mig et dyrt bekendtskab! :0) Men hvor er det dog dejligt!
SvarSletJeg elsker dem virkelig også! Jeg beklager at være et så dyrt bekendtskab, men der er bare så mange bøger, der er værd at vise frem! :D Jeg håber, du kan bruge inspirationen :)
SletOg ja! Jeg elsker deres udgaver af Andrew Langs farverige Fairy Books. Men problemet er lidt, hvis man først køber en, skal man næsten købe dem alle (skal man ikke?), og det kan jeg slet ikke overskue. Men smukt, dét er det.
'The Princess Bride' er virkelig en fantastisk bog - både i denne smukke udgave men også bare i indhold. Jeg kan varmt anbefale den. Humoren er lidt ála Gaimans 'Stardust' med et drys af metafiktion. Genialt!
Elsker de bøger de er så gode :)
SvarSletHelt bestemt! :)
SletFolio Society er så fine, så smukke og netop så høj kvalitet! Da jeg boede i Skotland lå der en lille boghandel ude ved universitetet, som havde et helt lille indhug fyldt med dem - jeg kunne gå i timevis og bare bladre og drømme om en dag at have sådan et indhug hjemme hos mig selv ;)
SvarSletKvaliteten har virkelig også imponeret mig - det retfærdiggør uden tvivl den høje pris i mine øjne. Man får virkelig, hvad man betaler for (og mere til).
SletOg åh! Jeg tror slet ikke, jeg ville have selvdisciplin nok til at have en boghandel med så smukke bøger i nærheden. Mine fingre kribler bare ved tanken!
Puha, det blev en dyr omgang at læse dit indlæg ;)
SvarSletHvor er det nogle smukke bøger, der ser ud til at være i rigtig lækker kvalitet!
Jeg beklager! Folio Society er et fristende og dyrt bekendtskab! Men bøgerne er netop meget smukke, og kvaliteten er helt usammenlignelig. Jeg elsker alt det arbejde, der ligger i bøgerne.
SletHvor er de dog smukke, Rikke! Førhen købte jeg massevis af bøger, men på et tidspunkt måtte jeg indse, at det ikke holdt i længden - det var da vi havde bøger i to rækker (og altså en række bagved) stående på alle reoler ...:-)
SvarSletÅh, mine bøger står også dobbelt-stablet efterhånden. Det er et problem at købe flere bøger, end man har plads til ;)
SletNej, sikke da nogle smukke bøger! WOW! <3
SvarSletDe er virkelig smukke! Åh, mit bog-elskende hjerte glædes sådan over dem!
SletDe er simpelthen så smukke. Jeg afventer selv "The Princess Bride", som jeg virkelig glæder mig til at få hjem til en genlæsning i den allerfineste udgave.
SvarSletDe er virkelig smukke! Jeg forstår godt, du glæder dig til at modtage "The Princess Bride" - både historie og udgave er jo fantastisk. Og jeg synes virkelig bogens design fanger Goldmans humor enormt godt.
SletNej, nej, nej hvor er de flotte :) Jeg kendte slet ikke det forlag.
SvarSletFlotte er lige ordet. Folio Society er et fantastisk (men dyrt!) bekendtskab. Deres bøger er dog som intet andet, jeg nogensinde har ejet. De er så gennemførte.
SletHej Rikke
SvarSletJeg er simpelthen nødt til at spørge, hvor mange forskellige udgaver af den fantastiske "Pride and prejudice" ejer du egentlig? Synes nemlig at du har vist mange smukke frem, og som bogelsker bliver man selvfølgelig lidt nysgerrig :-)
Jeg ejer faktisk slet ikke så mange udgaver, som man kunne tro! :D Generelt hader jeg at have to udgaver af samme bog, men sommetider kan det ikke undgås, fordi den netop er udgivet i så mange smukke formater. Jeg ejer faktisk 'kun' den jeg viser her, en udgave fra Barnes & Noble Leatherbound Classics, en samlet udgave af Austens syv romaner også fra B&N, og en dansk oversættelse :) Så det er ikke så galt.
SletJeg forstår dig godt! Nøj, hvor jeg dog elsker den. Virkelig.
SvarSletOg jeg havde faktisk ikke set din mail, men det har jeg nu! :D Svarer straks i morgen tidlig :*
Synes klart Peter Pan er den smukkeste af dem du viser! Men de er allesammen virkelig fine, de må på ønskelisten :)!
SvarSletDe er virkelig alle smukke - men Peter Pan er også min favorit :)
Slet