"Seen Reading" af Julie Wilson, fra forlaget HarperCollins, udgivet i 2012. 2/5 stjerner.
Dette var en blog, før det blev en bog. I årevis har Julie Wilson skrevet om læsere, hun har spottet i det offentlige transportsystem i Toronto; virkelige mennesker, hun har bemærket i sin dagligdag. Julie Wilson har gennem år 2006-2011 observeret over 700 læsere, og derefter skrevet små brudstykker af fiktion, om det liv hun forestiller sig, den enkelte person kunne have.
"Seen Reading" er en udgivelse af 100 af disse læserobservationer og mikrohistorier. Bogen er bygget op på den måde, at Wilson kort præsenterer den læser, hun har spottet (køn, alder, påklædning, hvilken bog vedkommende læser og hvor langt de er nået i den), efterfulgt af en kort historie, den pågældende læser har inspireret.
Konceptet er en slags særpræget stalker-projekt, en videreudviklet form for people-watching, og samtidig en reel observation af et urbant samfunds læsevaner. Dybest set er det blot en iagttagelse af fremmede, og en forestilling om hvem de kan være.
Dette var en blog, før det blev en bog. I årevis har Julie Wilson skrevet om læsere, hun har spottet i det offentlige transportsystem i Toronto; virkelige mennesker, hun har bemærket i sin dagligdag. Julie Wilson har gennem år 2006-2011 observeret over 700 læsere, og derefter skrevet små brudstykker af fiktion, om det liv hun forestiller sig, den enkelte person kunne have.
"Seen Reading" er en udgivelse af 100 af disse læserobservationer og mikrohistorier. Bogen er bygget op på den måde, at Wilson kort præsenterer den læser, hun har spottet (køn, alder, påklædning, hvilken bog vedkommende læser og hvor langt de er nået i den), efterfulgt af en kort historie, den pågældende læser har inspireret.
Konceptet er en slags særpræget stalker-projekt, en videreudviklet form for people-watching, og samtidig en reel observation af et urbant samfunds læsevaner. Dybest set er det blot en iagttagelse af fremmede, og en forestilling om hvem de kan være.
“I began to look for readers everywhere. You may be the woman I see who, each week, is deeper into yet another book. You may be the man whose weathered copies of science fiction novels betray multiple readings. It's likely that the book you carry bears the splatter of last night's dinner or the crumbs of this morning's breakfast, the vague odour of your bed sheets or your partner's cologne. Under my observation, the reader both reads and reveals a narrative, the act of reading in turn inspiring an act of writing.”
Måske er dette en velskrevet bog. Måske er dette endda en god bog. Det var bare ikke den bog, jeg havde håbet på, det ville være. Mine forventninger stemte ikke overens med virkeligheden, og derfor var min læseoplevelse skuffende.
"Seen Reading" er markedsført som en bog om bøger og deres læsere. Det er tydeligt allerede i titlen. Julie Wilson lader sig ikke inspirere af hvilke som helst mennesker, hun møder på sin daglige transportrute - hun koncentrerer sig udelukkende om de, der rejser med en bog i hånden. Hun observerer små detaljer ved læserens udseende og fremtoning - bemærker blå paraplyer, hårfarver og påklædning - og holder øje med bogtitler og sidetal. Ud fra disse observationer skaber hun små historier, og lader fiktioner og forestillinger udspringe fra virkeligheden foran hende. Disse historier er udformet som mikrofiktion; ultrakorte noveller på 2-25 linjers længde.
Under en stor del af min læsning, forsøgte jeg desperat at sammenkæde de to ting med hinanden; jeg troede, den bog Wilson havde set personen læse i toget, ville have indflydelse på de forestillinger, hun gjorde sig om vedkommende. Jeg troede, det særlige fokus på læsende mennesker ville spille ind i novellerne. Alt for ofte er der dog intet synligt link mellem den læser, Wilson har set, og den historie hun har nedskrevet.
En af Wilsons korteste historier lyder: “His mother's poodle is named after Esther, his great aunt who left the monastery in her 50s to study reproductive medicine.” I så fald - hvad betyder det, at læseren hun skriver om, er en 30årig mand i et nålestribet jakkesæt, der læser den første side af "The Origin of Species" af Nino Ricco? Hvordan influerer den mand, Wilson har set, den historie hun har skrevet? Hvilken betydning har hans nålestribede jakkesæt for noget som helst? Jeg kan hverken se det, eller forstå det. Sammenhængsgrundlaget er gennem hele bogen næsten ikke-eksisterende, og det kræver stor velvilje og fantasi at opspore nogen form for rød tråd.
“How do readers perform the private act of reading within the public realm, their preference for the written word on full display. The book becomes an invitation to look closer [...] I began to imagine who each reader might be, and how the text they read would ultimately impact the spaces in which they live.”
Wilson er, uden tvivl, en dygtig skribent og formår at komprimere sine historier til udtryksfulde linjer. Hendes små brudstykker af mikrofiktion formår at indfange hele scenarier og stemninger på mindre end en side. Men efterhånden som jeg bladrede igennem "Seen Reading", gik det op for mig, at jeg var langt mere interesseret i Wilsons observationsprojekt end hendes nedskrevne fiktion. Jeg ville hellere læse de kortfattede, stikordsagtige beskrivelser af læsere i det støjende transportsystem, og derved danne mig et litterært landkort, end jeg ville læse de historier, menneskerne resulterede i.
Jeg er dybt fascineret af denne blandingsform af genrer, som "Seen Reading" repræsenterer. Ved at lade sin fiktion have rod i virkeligheden, befinder bogen sig på et mellemsted, der hverken er virkeligt eller fiktionelt. Hele idéen om dette litterære betragteri foretaget i togets slingrende klapsæder, ræsonnerer dybt med mig. Jeg tror, vi alle forestiller os ting, om de mennesker vi tilfældigt møder. Vi forsøger at opdigte hele livshistorier til fremmede ansigter, og lader os inspirere af en falmet læderjakke, et løst snørrebånd eller en medbragt bog. Det er ganske naturligt - men dog ikke altid videre velbegrundet. Og måske slet ikke læseværdigt, når det kommer til stykket.
I kan besøge Julie Wilsons blog her.
Måske er dette en velskrevet bog. Måske er dette endda en god bog. Det var bare ikke den bog, jeg havde håbet på, det ville være. Mine forventninger stemte ikke overens med virkeligheden, og derfor var min læseoplevelse skuffende.
"Seen Reading" er markedsført som en bog om bøger og deres læsere. Det er tydeligt allerede i titlen. Julie Wilson lader sig ikke inspirere af hvilke som helst mennesker, hun møder på sin daglige transportrute - hun koncentrerer sig udelukkende om de, der rejser med en bog i hånden. Hun observerer små detaljer ved læserens udseende og fremtoning - bemærker blå paraplyer, hårfarver og påklædning - og holder øje med bogtitler og sidetal. Ud fra disse observationer skaber hun små historier, og lader fiktioner og forestillinger udspringe fra virkeligheden foran hende. Disse historier er udformet som mikrofiktion; ultrakorte noveller på 2-25 linjers længde.
Under en stor del af min læsning, forsøgte jeg desperat at sammenkæde de to ting med hinanden; jeg troede, den bog Wilson havde set personen læse i toget, ville have indflydelse på de forestillinger, hun gjorde sig om vedkommende. Jeg troede, det særlige fokus på læsende mennesker ville spille ind i novellerne. Alt for ofte er der dog intet synligt link mellem den læser, Wilson har set, og den historie hun har nedskrevet.
En af Wilsons korteste historier lyder: “His mother's poodle is named after Esther, his great aunt who left the monastery in her 50s to study reproductive medicine.” I så fald - hvad betyder det, at læseren hun skriver om, er en 30årig mand i et nålestribet jakkesæt, der læser den første side af "The Origin of Species" af Nino Ricco? Hvordan influerer den mand, Wilson har set, den historie hun har skrevet? Hvilken betydning har hans nålestribede jakkesæt for noget som helst? Jeg kan hverken se det, eller forstå det. Sammenhængsgrundlaget er gennem hele bogen næsten ikke-eksisterende, og det kræver stor velvilje og fantasi at opspore nogen form for rød tråd.
“How do readers perform the private act of reading within the public realm, their preference for the written word on full display. The book becomes an invitation to look closer [...] I began to imagine who each reader might be, and how the text they read would ultimately impact the spaces in which they live.”
Wilson er, uden tvivl, en dygtig skribent og formår at komprimere sine historier til udtryksfulde linjer. Hendes små brudstykker af mikrofiktion formår at indfange hele scenarier og stemninger på mindre end en side. Men efterhånden som jeg bladrede igennem "Seen Reading", gik det op for mig, at jeg var langt mere interesseret i Wilsons observationsprojekt end hendes nedskrevne fiktion. Jeg ville hellere læse de kortfattede, stikordsagtige beskrivelser af læsere i det støjende transportsystem, og derved danne mig et litterært landkort, end jeg ville læse de historier, menneskerne resulterede i.
Jeg er dybt fascineret af denne blandingsform af genrer, som "Seen Reading" repræsenterer. Ved at lade sin fiktion have rod i virkeligheden, befinder bogen sig på et mellemsted, der hverken er virkeligt eller fiktionelt. Hele idéen om dette litterære betragteri foretaget i togets slingrende klapsæder, ræsonnerer dybt med mig. Jeg tror, vi alle forestiller os ting, om de mennesker vi tilfældigt møder. Vi forsøger at opdigte hele livshistorier til fremmede ansigter, og lader os inspirere af en falmet læderjakke, et løst snørrebånd eller en medbragt bog. Det er ganske naturligt - men dog ikke altid videre velbegrundet. Og måske slet ikke læseværdigt, når det kommer til stykket.
I kan besøge Julie Wilsons blog her.
Jeg er ked af at høre, at du blev skuffet over bogen. Siden du nævnte den første gang, har jeg gået og drømt, som du også fortæller, om de små historier der er skrevet bygget op omkring af valg af bog og udseende - de forestillinger der dannes i ens indre når man ser en anden læser: Hvorfor denne bog? Og hvad er personens tanker om netop dette værk?
SvarSletNu er jeg i tvivl om hvorvidt jeg har lyst til at give mig i kast med bogen. For som du også nævner, er de korte, små observationer faktisk de mest interessante (specielt hvis der ikke er en rød tråd til selve 'novellen').
(En helt anden ting er, at jeg nu har været på bogshopping i Limerick og jeg har stødt på mange skatte! For eksempel er der en bogbutik (O'Mahony), der sælger Barnes and Nobles Leatherbound Classics samt Penguin Clothbound. Det er virkelig et farligt sted at begive sig hen! Oveni det, er der et fint lille marked hver weekend, der også byder på boder med genbrugsbøger. Der i blandt fandt jeg en smuk, grøn læder indenbunden udgave af Dickens' 'David Copperfield' med guld markeringer - fantastisk! - og en slidt udgave af 'The Wizard of Oz'. Mange andre skønheder har jeg også fundet, men jeg skal trods alt beherske mig lidt; det hele skal jo slæbes med hjem til Danmark igen om nogle måneder)
Det er lige præcis de samme tanker, jeg havde gjort mig. Jeg læste bogen som noget af det første efter jul, fordi jeg simpelthen ikke kunne vente. Desværre blev det bare sådan en skuffelse.
SletOg det er virkelig en skam at de små observationer bliver mere interessante end fiktionen. Jeg forstår bare ikke, hvorfor Wilson har valgt at betragte folk fra et bogligt perspektiv, og så ikke inddrage det i sine noveller. Det giver ingen mening for mig!
Men selvfølgelig kan det godt tænkes, du har en anderledes oplevelse med bogen - det ved man jo aldrig! Den er i hvert fald hurtigt læst, hvis du vil give det et forsøg :)
Og åh, den form for bogshopping lyder himmelsk! Nøj det må være svært at begrænse sig - men selvfølgelig ved man jo også, man skal slæbe bøgerne med tilbage i kufferten igen :p Sikke mange skatte, du lader til at finde! Det lyder som en sand boghimmel eller noget lignende, hvert fald :)
Jeg var så spændt og nysgerrig, da du først snakkede om bogen. Havde forventet nogle finurlige, spændende fantasier og opdigtede scenarier, der kunne kædes tilbage til lige præcis den bog, individet læste, men det lader til at det slet ikke er sådan det hænger sammen. Hvor skuffende! Jeg er dog stadig enormt betaget af vinklen, hun har taget med bogen - en idé, der essentielt kunne være fantastisk, men så ikke blev ført ordentligt ud i livet. Tror jeg vil læse den alligevel, for at se hvor meget hun har ramt ved siden af.
SvarSletSom altid en flot anmeldelse, Rikke! Selv ved kritiske, måske endda negative, anmeldelser formår du altid at formulere dig så smukt og sobert. :-)
Jeg følte virkelig også, jeg havde fundet guldægget, da jeg opdagede bogen! Det kunne være så fint med så 'forklaringer' på, hvorfor folk læste, hvad de læste - eller forestillinger om, hvem folk var ud fra den bog, de læste. Men sådan var det altså bare ikke i mange af tilfældene, og det var for mig enormt utilfredsstillende.
SletVinklen er virkelig fantastisk, og jeg elsker tanken om, hun har set rigtige mennesker siddende med de nævnte bøger. Desværre stopper min begejstring også der - men måske vil du få noget mere ud af det? :)
.. Og mange tak! <3 Det betyder alverden.
Aj, hvor øv...! Det lyder ellers som et utroligt spændende og originalt koncept, som jeg også tror, at jeg ville have store forventninger til, inden jeg begyndte på læsningen.
SvarSletLige præcis! Jeg blev godt nok også skuffet.
SletJeg synes det virker ellers som et super interessant koncept! Det lyder dog bare lidt underligt at bogen ikke har nogen betydning for historien om personen der læser den, det ville jeg måske nok også forvente.
SvarSletDet er omså enormt fint fundet på, det var bare ikke udformet som jeg troede. Altså sommetider havde bogen da indflydelse (en mand der læser Dostojevskijs 'Forbrydelse og straf' får en historie om, at han skulle dræbe hummere og fik det dårligt over det), men ikke direkte indflydelse på den måde, jeg ville have troet. Det bliver lidt tyndt. Hvis du forstår?
SletHaha, det var dog et sjovt, og lettere creepy, koncept. Jeg kan forstå, at han observerer deres udseende, og hvilken bog de læser, men ligefrem at lure nok til også at bemærke sidetal. Det er lidt ekstremt :b
SvarSletMen ja, jeg tror faktisk godt jeg kan følge dig, uden selv at have læst bogen. Synes da at observationerne virker mega spændende - kan man andet end elske en mand i 50'erne der læser Harry Potter? Men noveller har bare aldrig været min kop te, så tror måske jeg ville have afskrevet bogen allerede dér (:
Ja, haha! Man skal virkelig være tæt på personerne så :D Ej, indimellem står der også bare, at personen er "i midten af bogen", "over halvvejs" og sådan - men der er også mange med påsat sidetal! Sikke stalker-evner, hva? :p
SletObservationerne er nemlig enormt spændende, og det er lidt en skam fiktionen ikke lever op til det.
Interessant koncept, men en skam, det ikke lever op til forventningerne!
SvarSletHelt enormt! Jeg havde forventet noget helt andet, end jeg fik!
SletHvor ærgerligt, at et så godt koncept går til spilde ... øv
SvarSletFuldstændig :/ Æv.
SletDet lyder til at være et super spændende koncept :)
SvarSletKonceptet var nemlig enormt interessant!
SletHæhæ, det er nemlig bare så irriterende, når noget så lovende bliver tabt på gulvet.
SvarSlet