Studiesnak #2: Blandede bolsjer og et nyt semester

For de af jer, der ikke ved det, så studerer jeg litteraturvidenskab på kandidatuddannelsen. Jeg har tidligere skrevet et indlæg om det, som I kan læse her, og I kan læse nærmere om studiet lige her. Jeg besvarer (som altid) også gerne de spørgsmål I end måtte have i kommentarfeltet.

Det første semester på kandidatuddannelsen har været en mærkelig oplevelse. En pose ekstremt blandede bolsjer med både studielykke og en summende følelse af utilstrækkelighed. Jeg har for første gang set mig nødsaget til at udsætte en eksamen, og jeg gjorde det med en stor knude i maven. Til gengæld har jeg også fået lov til at fordybe mig i nye teorier, prøve kræfter med en helt ny læseform, og formået at benytte en fransksproget roman til analyseformål. Det sidste semester har således både været fyldt med succesoplevelser og små nålestik i min stolthed. I virkeligheden er begge dele vel sundt nok, og jeg har lært en masse undervejs.
Grundlæggende adskiller kandidatuddannelsen sig ikke så voldsomt fra bacheloruddannelsen, som jeg havde forventet. Læsebyrden er blevet markant større i takt med at flere obskure forfatternavne er blevet introduceret - men de analytiske vinkler er ikke ændret drastisk. Der er derimod tale om en form for trappestigning; noget nyt bygges konstant ovenpå noget velkendt, og vi efterlades ikke på bar bund. Der er ingen pludselige skift i forventningsniveauet.
Men der har også været svære øjeblikke, og særligt et fag fra sidste semester har sat sig som en torn i øjet på mig. De omfattende tekster af Nietzsche, Marx, Freud og Kant, drænede mig for energi og læselyst. Det har aldrig været dér, min styrke lå. Jeg tog min eksamen i februar i stedet for i januar, og selvom det var med nagende samvittighed, er det et valg, jeg er glad for. Jeg havde brug for den ekstra tid, og jeg brugte den godt. Ofte kan reeksamen godt være underlagt et mærkeligt tabu - men muligheden eksisterer af en grund, og sommetider er det nødvendigt at benytte sig af den.

Ovenpå et så farverigt og flimrende semester, er det en lettelse atter at befinde sig i en litteraturvidenskabelig lykkeboble. Jeg trækker vejret lidt lettere med mit nye skema i hånden. Et skema der er så varieret, som noget kan være; fransk middelalder, krigslitteratur og et diskussionsfag om hvad en god bog egentligt er, udfylder mine skoledage for tiden. Den ene dag læser jeg mærkværdigt oldengelsk (se billede 2), og den næste dag C. S. Lewis' litteraturkritik.
Noget af det jeg altid har elsket ved litteraturvidenskab er introduktionen til og forståelsen af værker, jeg aldrig tidligere har skænket en tanke. Jeg ville sjældent samle en roman om første verdenskrig op, hvis jeg ikke blev påbudt det. Og selvom jeg ikke nødvendigvis bryder mig om de mange krigsromaner, ændrer jeg syn på dem, når jeg sidder i undervisningslokalet, og en passioneret underviser med store armbevægelser udbreder sig om, hvor voldsomt og storslået litteratur det er. Begejstring smitter; og pludselig færdes vi alle mellem linjerne på en bog, som vi slet ikke troede, havde noget at sige. Det er de oplevelser, jeg elsker. Det er dem, jeg går i skole for.

Hvordan går det med jeres studier? Har jeres seneste semester været lærerigt, lykkeligt eller uudholdeligt? Hvad udgør jeres skoledage?
I videoen nedenfor fremviser jeg de studiebøger, jeg har anskaffet mig på det seneste, og fortæller nærmere om mine fag i dette semester.