For de af jer, der ikke ved det, så studerer jeg litteraturvidenskab på kandidatuddannelsen. Jeg har tidligere skrevet et indlæg om det, som I kan læse her, og I kan læse nærmere om studiet lige her. Jeg besvarer (som altid) også gerne de spørgsmål I end måtte have i kommentarfeltet.
Det første semester på kandidatuddannelsen har været en mærkelig oplevelse. En pose ekstremt blandede bolsjer med både studielykke og en summende følelse af utilstrækkelighed. Jeg har for første gang set mig nødsaget til at udsætte en eksamen, og jeg gjorde det med en stor knude i maven. Til gengæld har jeg også fået lov til at fordybe mig i nye teorier, prøve kræfter med en helt ny læseform, og formået at benytte en fransksproget roman til analyseformål. Det sidste semester har således både været fyldt med succesoplevelser og små nålestik i min stolthed. I virkeligheden er begge dele vel sundt nok, og jeg har lært en masse undervejs.
Grundlæggende adskiller kandidatuddannelsen sig ikke så voldsomt fra bacheloruddannelsen, som jeg havde forventet. Læsebyrden er blevet markant større i takt med at flere obskure forfatternavne er blevet introduceret - men de analytiske vinkler er ikke ændret drastisk. Der er derimod tale om en form for trappestigning; noget nyt bygges konstant ovenpå noget velkendt, og vi efterlades ikke på bar bund. Der er ingen pludselige skift i forventningsniveauet.
Men der har også været svære øjeblikke, og særligt et fag fra sidste semester har sat sig som en torn i øjet på mig. De omfattende tekster af Nietzsche, Marx, Freud og Kant, drænede mig for energi og læselyst. Det har aldrig været dér, min styrke lå. Jeg tog min eksamen i februar i stedet for i januar, og selvom det var med nagende samvittighed, er det et valg, jeg er glad for. Jeg havde brug for den ekstra tid, og jeg brugte den godt. Ofte kan reeksamen godt være underlagt et mærkeligt tabu - men muligheden eksisterer af en grund, og sommetider er det nødvendigt at benytte sig af den.
Ovenpå et så farverigt og flimrende semester, er det en lettelse atter at befinde sig i en litteraturvidenskabelig lykkeboble. Jeg trækker vejret lidt lettere med mit nye skema i hånden. Et skema der er så varieret, som noget kan være; fransk middelalder, krigslitteratur og et diskussionsfag om hvad en god bog egentligt er, udfylder mine skoledage for tiden. Den ene dag læser jeg mærkværdigt oldengelsk (se billede 2), og den næste dag C. S. Lewis' litteraturkritik.
Noget af det jeg altid har elsket ved litteraturvidenskab er introduktionen til og forståelsen af værker, jeg aldrig tidligere har skænket en tanke. Jeg ville sjældent samle en roman om første verdenskrig op, hvis jeg ikke blev påbudt det. Og selvom jeg ikke nødvendigvis bryder mig om de mange krigsromaner, ændrer jeg syn på dem, når jeg sidder i undervisningslokalet, og en passioneret underviser med store armbevægelser udbreder sig om, hvor voldsomt og storslået litteratur det er. Begejstring smitter; og pludselig færdes vi alle mellem linjerne på en bog, som vi slet ikke troede, havde noget at sige. Det er de oplevelser, jeg elsker. Det er dem, jeg går i skole for.
Hvordan går det med jeres studier? Har jeres seneste semester været lærerigt, lykkeligt eller uudholdeligt? Hvad udgør jeres skoledage?
I videoen nedenfor fremviser jeg de studiebøger, jeg har anskaffet mig på det seneste, og fortæller nærmere om mine fag i dette semester.

Hvor er det spændende at høre om! Jeg er selv i gang med 6. semester på Europæisk Etnologi - dvs. der er tilvalgsfag nu, hvor jeg bl.a. har statistik, og det er noget af en forandring i forhold til hvad jeg er vant til, men samtidig også super spændende. Normalt er jeg vant til kvalitative metoder, så det er fedt også at få et indblik i kvantitative metoder. Og nu motiverede det her indlæg mig lige til at bruge det sidste af lørdageftermiddagen på at læse til næste uge :)
SvarSletAh, ja! Det lyder da bestemt også enormt spændende! Det er det gode ved tilvalg; at man kan gå i en helt ny retning og afprøve noget spændende! :)
SletDet lyder altså spændende. Selv læser jeg til ergoterapeut, og de sidste par uger, har det stået på obligatorisk valgfags-kursus, hvor man lærer at benytte noget der hedder H.E, som er et redskab, som sikre optimal tilgængelighed og anvendelighed i private hjem, for folk med funktionsnedsættelser. Det har været meget tørt og jeg må sige, at jeg ikke har været synderligt motiveret, men mest har set det som en mulighed for at smide beviset på CV'et.
SvarSletNu her mandag, tager jeg hul på BA-modulet, så ja - herfra bliver det ikke lettere, men så er det tilgengæld også helt slut til sommer. Medmindre jeg da vælger en af de mange, spændende kandidatoverbygninger, men pyh, tror ikke jeg har selvdiciplinen til at skrive speciale (;
- Anne
Det lyder bestemt også spændende - og så er du snart færdig! Det er sådan en kæmpe milepæl at opnå sin BA, så det kan jeg godt forstå, er et lyspunkt!
SletJeg frygter virkelig også speciale-skrivningen, men håber disciplinen kommer af sig selv, når man vælger et emne, der står ens hjerte nært!
Læser selv International Virksomhedskommunikation med engelsk og medier, som er en overordentligt blandet landehandel, men meget spændende!
SvarSletEr dog meget interesseret i din kandidat - ved du nogen om, hvordan den er bygget op/fungerer, hvis man kommer fra et helt andet studie (altså ikke har BA i litteraturvidenskab)? Overvejer at tage den kandidat nemlig, da mit fag er et meget bredt område, så vejen frem i de fleste tilfælde er at specialisere sig, og hvorfor så ikke gøre det i litteratur? Tankerne er mange, men hvis du kunne dele et par ord ville det være dejligt (:
Det lyder bestemt også meget spændende!
SletSå vidt jeg ved, kan man sagtens tage den som kandidat, når man kommer fra IVK. Det er vist bare noget med, man enten skal have tilvalg i litt.vid eller have skrevet en BA-opgave med en litterær vinkel, for at komme ind. Men ellers kan man helt bestemt finde et smuthul, jeg kan varmt anbefale dig at kontakte en af studievejlederne på SDU, hvis du er interesseret :)
Linket jeg har delt øverst i indlægget kan sikkert også svare på nogle af dine spørgsmål. Mulighederne er mange og studiet er dejligt bredt. Jeg går på kandidat med mange fra andre BA-retninger, engelsk, historie, filosofi, oldtidshistorie osv. Så der er bestemt mange muligheder for at kombinere og tilpasse! :)
Jeg sidder og ser videoen, Noah kommer hen til mig og siger "HEY, det er RIKKE!! Heeeeej Rikkeeeee!! ... Hey mor, det er ligesom vores hus - vi har også de bøger!" ;)
SvarSlet<3
Åh, hej Noah, darling :'D Så sødt jo!
SletAltså, læser du på tysk? Den der vestfrontbog f.eks.? For det er da for syret, jeg kan ikke et ord tysk :p
SvarSletNjae, det er lidt en dobbeltting. På litt.vid skal man altid citere på org. sprog i eksamensopgaver, så anskaffer ofte de tyske udgaver til eksamensbrug, og låner så en dansk oversættelse på biblioteket. Mit tysk er reeet rusten, men kan da godt få mening ud af det, når der ikke er andre muligheder :p
SletEr på siste semester av en bachelor i allmenn litteraturvitenskap. Er ganske tungt, men også kjempegøy!
SvarSletDet lyder fantastisk! Nyd endelig det sidste semester, du har! :)
SletFine Rikke - jeg er vild med dine små film. Det lyder spændende men bestemt også som et krævende og hårdt semester du går i møde... Jeg forestiller mig du er yderst flittig og grundig omkring studiet og dine opgaver - jeg bliver revet med når du fortæller og får lyst til at høre meget mere :) håber du har haft en skøn weekend Kh Mille
SvarSletÅh tak du søde pige! Jeg elsker mit studie, og nyder at være grundig med det, men dette semester er dog ikke så krævende, da jeg har læst så meget af pensum i forvejen :)
SletJeg håber også, du har haft en fantastisk weekend!
Sikke en fin video! Elsker at høre om dit studie. Husk endelig at fortælle hvilken bog du beslutter dig for at skrive om. Kommer man her på bloggen til at læse lidt om opgaven og de tanker du gør dig?
SvarSletÅh tusind tak, det er jeg glad for, du synes! Jeg kunne sagtens finde på at dele lidt skriveovervejelser på bloggen! Jeg skal finde ud af det i løbet af april, så det kunne jo være meget fint at skrive lidt om til den tid! :) Gode bøger er jo hyggeligt at diskutere!
SletUh, her kan jeg være med :-) Jeg er netop startet på min videregående uddannelse her for 1,5 måned siden. Jeg studerer ernæring og sundhed, og selvom det er helt nyt, kan jeg allerede nu sige, at det er mit drømmestudie. Jeg har slet ikke noget begreb om weekend og hverdag, fordi hver dag byder på en masse spændende og ny viden, som jeg virkelig interesserer mig for og suger til mig. Det lyder virkelig også som om du har fundet lige præcis dit drømmestudie, det får jeg i hvert fald indtryk af ud fra din blog!
SvarSletDet er så fantastisk at befinder sig der, hvor man gerne vil være. Det er en gave at lave noget man elsker hver dag! Den følelse deler jeg afgjort.
Slet