For nylig læste jeg et forholdsvist ukendt teaterstykke om eventyrsfigurer og litterære begreber. Et teaterstykke der i 2013 blev opført med Ben Whishaw og Judi Dench i hovedrollerne – og som efterfølgende er blevet udgivet som tekst. Et teaterstykke om dén Alice, der inspirerede Lewis Carroll til at skrive "Alice's Adventures in Wonderland" og om dén Peter der inspirerede J. M. Barrie til at skrive om et barn, der aldrig voksede op.
"Peter and Alice" er et teaterstykke, der tager udgangspunkt i det faktum, at Alice Liddell en dag mødte Peter Llewelyn Davies til en litterær begivenhed. Forfatteren spekulerer i, hvad de to mennesker mon talte om, da de mødtes; to mennesker med så mange sære omstændigheder til fælles.
"Peter and Alice" er et fascinerende teaterstykke om, hvad det vil sige at være en fiktiv karakter og et virkeligt menneske – samtidig. Om den konflikt mellem at have en udødeliggjort barndom på papiret og et egentligt voksenliv, man selv lever videre i. Om de skuffede blikke andre sender, når de finder ud af, Peter Pan virkelig er vokset op – og at Alice er en ældre dame, ikke i Eventyrland men i England.
Jeg er slet ikke i tvivl om, at det må være sært, at få sin barndom skrevet ned og læst højt for alverdens børn over hele kloden. Og jeg er slet ikke i tvivl om, det må være sært at blive genkendt og anerkendt for noget, der egentligt aldrig er sket. "Peter and Alice" handler om netop dét, og jeg forestiller mig, at enhver barndomslæser af J. M. Barrie og Lewis Carroll vil finde det umådeligt fascinerende. Især hvis man er klar over de tragedier, der hjemsøgte Llewelyn Davies-familien, og den ensomhed Lewis Carroll var plaget af.
Stykket er som sagt relativt ukendt. Men for enhver eventyrelsker tror jeg, det er en hengemt perle, der vil fremkalde både læselykke og fascination.
"Peter and Alice" er skrevet af John Logan og udgivet af Oberon Books i 2013. Bogen kan bl.a. findes her.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar