"Six of Crows" af Leigh Bardugo, fra forlaget Henry Holt and Company, udgivet i 2015. 3/5 stjerner.
Kaz Brekker er berygtet. Som en ung kriminel leder han Ketterdams underverden. Han er en spidsfindig tyv, og han stjæler både for andre og for sig selv. For at overleve og for at leve. Han står i spidsen for en gruppe, der kalder sig for krager – specialiserede tyve, der klatrer og balancerer på umulige murbrokker og bliver lejet ud for at begå hemmelighedsfulde kup. Da han en dag bliver tilbudt en farefuld opgave, der vil gøre ham rigere, end han nogensinde drømte om, siger han ja og samler hurtigt seks krager sammen. Sammen skal de bevæge sig igennem fjerne bjerge og ind i hjertet af et velbevogtet palads. Planen tåler ingen komplikationer – men de seks forbrydere har meget mellem sig, og deres indbyrdes forhold er langt fra ukompliceret.
“The heart is an arrow. It demands aim to land true.”
Bardugos Grisha-trilogi overraskede mig. Bøgerne forvandlede sig fra en stille læseoplevelse til en kostbar eskapisme, da jeg påbegyndte og færdiglæste de tre romaner på en enkelt weekend. Jeg var betaget af Bardugos smukke sprog og maleriske fraser, jeg forelskede mig hovedkuls i hendes karakterer og levede og åndede for dem, mens jeg endnu befandt mig i deres verden. En verden der både var uforståelig, grusom og velkendt. Og så vidunderligt velskrevet.
Da "Six of Crows" pludselig dukkede op ud af det blå og eksploderede i et utal af gode anmeldelser på Goodreads og på BookTube, blev jeg draget. Jeg blev nødt til at vende tilbage til Bardugos univers i en ny historie og genopleve lidt af den magi, som Grisha-trilogien havde efterladt bag sig.
Som sådan har "Six of Crows" og Grisha-trilogien ikke meget med hinanden at gøre. Der er tale om nye karakterer, nye problematikker og fuldstændig anderledes dynamikker. Men universet er det samme, og selvom man godt kan læse en uden at læse den anden, tror jeg alligevel, man bør læse "Shadow and Bone" først. For Bardugo går ud fra, at læseren kender universet og dets væsener og kaster sig ud i et nyt, hæsblæsende eventyr uden tid til forklaringer eller beskrivelser. Der er kun plads til det allermest nødvendige, og de seks krager rejser uden unødvendig bagage.
Hvor Grisha-trilogien var meget smuk og karakterdrevet, er "Six of Crows" plotbaseret, hurtigtbevægende og omhyggeligt koreograferet. At læse bogen føltes sommetider som at se en actionfilm; hurtige scener, skarpe klip og en susende følelse af adrenalin og angst når noget ikke gik efter planen. Det var en 400-siders nervepirrende rutschebanetur. Og det lykkedes mig aldrig at forudsige så meget som en eneste sætning.
Kaz Brekker er berygtet. Som en ung kriminel leder han Ketterdams underverden. Han er en spidsfindig tyv, og han stjæler både for andre og for sig selv. For at overleve og for at leve. Han står i spidsen for en gruppe, der kalder sig for krager – specialiserede tyve, der klatrer og balancerer på umulige murbrokker og bliver lejet ud for at begå hemmelighedsfulde kup. Da han en dag bliver tilbudt en farefuld opgave, der vil gøre ham rigere, end han nogensinde drømte om, siger han ja og samler hurtigt seks krager sammen. Sammen skal de bevæge sig igennem fjerne bjerge og ind i hjertet af et velbevogtet palads. Planen tåler ingen komplikationer – men de seks forbrydere har meget mellem sig, og deres indbyrdes forhold er langt fra ukompliceret.
“The heart is an arrow. It demands aim to land true.”
Bardugos Grisha-trilogi overraskede mig. Bøgerne forvandlede sig fra en stille læseoplevelse til en kostbar eskapisme, da jeg påbegyndte og færdiglæste de tre romaner på en enkelt weekend. Jeg var betaget af Bardugos smukke sprog og maleriske fraser, jeg forelskede mig hovedkuls i hendes karakterer og levede og åndede for dem, mens jeg endnu befandt mig i deres verden. En verden der både var uforståelig, grusom og velkendt. Og så vidunderligt velskrevet.
Da "Six of Crows" pludselig dukkede op ud af det blå og eksploderede i et utal af gode anmeldelser på Goodreads og på BookTube, blev jeg draget. Jeg blev nødt til at vende tilbage til Bardugos univers i en ny historie og genopleve lidt af den magi, som Grisha-trilogien havde efterladt bag sig.
Som sådan har "Six of Crows" og Grisha-trilogien ikke meget med hinanden at gøre. Der er tale om nye karakterer, nye problematikker og fuldstændig anderledes dynamikker. Men universet er det samme, og selvom man godt kan læse en uden at læse den anden, tror jeg alligevel, man bør læse "Shadow and Bone" først. For Bardugo går ud fra, at læseren kender universet og dets væsener og kaster sig ud i et nyt, hæsblæsende eventyr uden tid til forklaringer eller beskrivelser. Der er kun plads til det allermest nødvendige, og de seks krager rejser uden unødvendig bagage.
Hvor Grisha-trilogien var meget smuk og karakterdrevet, er "Six of Crows" plotbaseret, hurtigtbevægende og omhyggeligt koreograferet. At læse bogen føltes sommetider som at se en actionfilm; hurtige scener, skarpe klip og en susende følelse af adrenalin og angst når noget ikke gik efter planen. Det var en 400-siders nervepirrende rutschebanetur. Og det lykkedes mig aldrig at forudsige så meget som en eneste sætning.
“She'd laughed, and if he could have bottled the sound and gotten drunk on it every night, he would have. It terrified him.”
"Six of Crows" er underholdende læsning. Spændende, medrivende og sommetider også vidunderligt humoristisk. Den indeholdt alt, hvad bagsideteksten lovede, og alligevel blev jeg en smule skuffet. For selvom jeg nød det høje tempo og de mange intriger, ville jeg ønske, jeg kunne sætte i bakgear og betragte Grisha-verdenen i slowmotion. Karakterer og stemninger er Bardugos force, og "Six of Crows" var fyldt med så mange frustrerende muligheder, der aldrig blev grebet. Karaktererne skreg på fordybelse, men var fanget i action. Og jeg ville så gerne have lært mere om den påtaget hårdkogte Kaz, den distancerede Inej og den hemmelighedsfulde Nina. Jeg ville gerne have læst mere om deres minder, om deres komplicerede tilhørsforhold og om alt det, der bandt dem sammen og skilte dem ad. De skiftende synsvinkler var interessante, men alt for ofte druknede de individuelle stemmer i fælles action. Og sommetider var det svært at skille dem ad.
Jeg har lært at elske den dystre Grisha-verden, det iskolde vinterlandskab og de nådesløse Heartrenders med deres evner, rang og historie. Jeg har lært at holde af fantasitilføjelserne til de russiske traditioner, og jeg forbandt mere end noget andet Grisha-verdenen med de barske snefnug, der omgav den. Men alt det er væk i "Six of Crows". Den stille melankoli er erstattet med humor og action, og jeg kan ikke andet end at mene, at noget er gået tabt i processen.
Så vidt jeg ved, er "Six of Crows" dog første bog i en ny trilogi. Og da Grisha-trilogiens første bind også skuffede mig, vil jeg med glæde læse videre. For måske gemmer Bardugo endnu en positiv overraskelse i ærmet. Og måske vil de nye karakterer og deres hjertekvaler også hjemsøge mig inden længe.
"Six of Crows" er underholdende læsning. Spændende, medrivende og sommetider også vidunderligt humoristisk. Den indeholdt alt, hvad bagsideteksten lovede, og alligevel blev jeg en smule skuffet. For selvom jeg nød det høje tempo og de mange intriger, ville jeg ønske, jeg kunne sætte i bakgear og betragte Grisha-verdenen i slowmotion. Karakterer og stemninger er Bardugos force, og "Six of Crows" var fyldt med så mange frustrerende muligheder, der aldrig blev grebet. Karaktererne skreg på fordybelse, men var fanget i action. Og jeg ville så gerne have lært mere om den påtaget hårdkogte Kaz, den distancerede Inej og den hemmelighedsfulde Nina. Jeg ville gerne have læst mere om deres minder, om deres komplicerede tilhørsforhold og om alt det, der bandt dem sammen og skilte dem ad. De skiftende synsvinkler var interessante, men alt for ofte druknede de individuelle stemmer i fælles action. Og sommetider var det svært at skille dem ad.
Jeg har lært at elske den dystre Grisha-verden, det iskolde vinterlandskab og de nådesløse Heartrenders med deres evner, rang og historie. Jeg har lært at holde af fantasitilføjelserne til de russiske traditioner, og jeg forbandt mere end noget andet Grisha-verdenen med de barske snefnug, der omgav den. Men alt det er væk i "Six of Crows". Den stille melankoli er erstattet med humor og action, og jeg kan ikke andet end at mene, at noget er gået tabt i processen.
Så vidt jeg ved, er "Six of Crows" dog første bog i en ny trilogi. Og da Grisha-trilogiens første bind også skuffede mig, vil jeg med glæde læse videre. For måske gemmer Bardugo endnu en positiv overraskelse i ærmet. Og måske vil de nye karakterer og deres hjertekvaler også hjemsøge mig inden længe.
Med så dystert og smukt et design er det allerede der svært at lade være med, at lade sig lokke af bogens indre. På sin vis føler jeg mig heldig over endnu ikke at have stiftet bekendtskab med Bargudos Grisha-serie, for det får mig til at tro, at jeg ville kunne nyde spændingen og dramaet i denne bog langt højere, uden sammenligningens skuffelse ventende i skyggerne. Det lyder i hvert fald som en vildt spændende bog, som jeg håber jeg får chancen for at læse en dag! :)
SvarSlet// www.moonlitmadness.dk
Den er virkelig fin, ja. Både udenpå og indeni. For det er ikke en dårlig bog. Det er bare ikke Bardugos bedste :)
SletOmvendt tror jeg, den er lidt forvirrende, hvis man ikke har læst Grisha-trilogien. Hele universet er i virkeligheden meget komplekst, og jeg aner ikke, hvordan man læser det bedst :)
Jeg er meget enig i din anmeldelse. Jeg kan godt lide, at den stilmæssigt er anderledes (så jeg ikke føler, at jeg 'bare' læser endnu en bog i Grisha-serien, men at denne serie har sin egen stil). Omvendt savnede jeg mere dybde i personerne, for som du skriver, er der skam potentiale til det - forfatteren udnytter det bare ikke. Jo, savnede også noget af den frostklare atmosfære, der var i Grisha-serien - jeg syntes, den nye serie var lidt for overfladisk/mainstream på det punkt.
SvarSletLigesom dig håber jeg også, at det er en serie, der bliver bedre i takt med, at der kommer flere bøger til. Sådan havde jeg det i hvert fald med Grisha-serien, som bare blev bedre og bedre trods en lidt vag start.
Mvh.
Den lille Bogblog
Du har helt ret. Jeg glæder mig meget til at læse mere, og håbe at det bliver bedre i takt med, historien udfolder sig mere. Jeg vil så gerne vide mere om Kaz.
Slet