Tema-tirsdag #118: Buzzwords & dealbreakers

Scenariet er velkendt; en boghandel fyldt med farverige bogrygge, bøger fra gulv til luft, og et næsten uoverskueligt antal læsemuligheder. Øjne der glider rundt og standser ved en gulddekoreret bogryg, en mærkværdig titel eller en velkendt forfatter. Bogen bliver hevet ud af reolen, bogforsiden bliver beundret for derefter at blive vendt om, så bagsideteksten kan nærstuderes. Og derefter kommer afgørelsen: om bogen forbliver mellem hænderne eller skubbet tilbage på hylden.

Hvad er det, der gør forskellen? Hvilke ord springer i øjnene og lokker bogen med hjem – eller hvilke ord forårsager tøven og tilbagesætten? Kan enkle ord gøre forskellen mellem læselyst og læseskræk? Det kan de for mig. 

Jeg har aldrig været i stand til at forklare, hvordan jeg vælger eller finder de bøger, jeg læser. Jeg har aldrig været i stand til at forklare, hvorfor nogle bøger ender i min bogreol, mens andre bliver lånt og læst via biblioteket. For sandheden er, at der ikke er nogen logik. Mine læsevalg er et stort følelsesspil, baseret på fornemmelser og anelser. Det kommer an på enkelte ord i særlige kontekster – og det behøver ikke engang at være nøgleord. 

Jeg tror, alle mennesker har ord eller emner, der tiltrækker og frastøder dem. Jeg er tilbøjelig til at læse hvad som helst, hvis det involverer en kat. Eller en rusten nøgle. Eller hvis bogen foregår i et cirkus, på et engelsk slot eller i Rusland. Særligt hvis det sammenblandes med 1800-tallet eller anbefales af Neil Gaiman. Hvorfor, ved jeg ikke. Der er blot ord og elementer, jeg ikke kan modstå. Uanset hvor gennemgående de er for bogen i sin helhed.

Og akkurat ligesom jeg har buzzwords, der lokker mig til, er der også adskillige ord, der fungerer som dealbreakers og skubber mig væk. Jeg er meget skeptisk overfor fantasy generelt og endnu mere, når det anbefales til læsere af "The Lord of the Rings" eller Harry Potter-serien. Jeg lægger øjeblikket en bog fra mig, hvis bagsideteksten benævner aliens, og jeg træder ti skridt tilbage fra bøger, der lover "hæsblæsende action" eller betegner sig selv som en "spirituel rejse". De fleste af mine dealbreakers er baseret på bitre erfaringer og skuffelser – mens andre er resultatet af irrationelle fordomme eller mangel på interesse. Det varierer. Og det kan slet ikke forklares rationelt. 

Nedenfor oplister jeg et par af mine buzzwords og dealbreakers. I den forbindelse vil jeg gerne spørge jer, om der er ord, der øjeblikkeligt giver jer læsetrang eller læseskræk? Hvilke ord er jeres buzzwords og dealbreakers? 

Et (meget smalt) udvalg af buzzwords: 

– "Anbefalet af Neil Gaiman". Enhver bog med et rosende citat fra Neil Gaiman på forsiden fanger øjeblikkeligt min opmærksomhed. Neil Gaimans ord er ren magi, og hans navn er næsten en sikkerhedsgaranti for et smukt læseeventyr. Jeg vil i hvert fald altid gerne læse, hvad han anbefaler. Og jeg er ofte ganske ukritisk med det.

– "Eventyrlig/ fortryllende/ whimsical". Jeg elsker eventyr, og jeg elsker, når fortællinger der ikke er eventyr, er eventyrlige alligevel. Jeg kan godt lide det lette og det fine; referencer til enhjørninger, skjulte skatte eller talende dyr. Jeg kan godt lide, når der bygges nye verdener, men jeg jubler mere over, når eventyret bliver trukket ind i vores verden. "The Night Circus" af Erin Morgenstern er det mest blændende eksempel, jeg har. 

– "Inspireret af russiske eventyr/ mytologi/ historie". Jeg er så fascineret af Rusland. Af de russiske eventyr der adskiller sig så tydeligt fra resten af verdens eventyr med deres mærkværdige, abrupte slutninger, voldsomme billeder og helt særegne væsener. Af Ruslands virkelige kongehistorie der næsten forekommer så usandsynlig, at det føles som en historie. Af russiske bygninger, russisk kultur og særlig 1800-tallets skildringer af livet i Rusland. Enhver bog med russisk inspiration vækker min opmærksomhed. Ofte i så høj grad, at jeg ikke kan modstå.  

– "Stemningsmættet/ atmosfærisk/ detaljespækket". Jeg elsker bøger med en lidt tungere skrivestil. Bøger der formår at at bygge hele verdener og at udfylde dem med et virvar af detaljer. Jeg elsker når en bogs stemning flyder ud fra dens sider og hænger i luften der, hvor jeg sidder og læser. Det er nok i virkeligheden også derfor, jeg er så ellevild med gotik. 

– "Gammeldags sødme". Jeg falder for de ord igen og igen. Min kærlighed til charmerende, viktorianske børnebøger og pigefortællinger er endeløs, og jeg er altid på jagt efter den næste søde, gammeldags børnefortælling. Oftest tror jeg mest på ordene, når de bliver brugt om ældre bøger – men dermed ikke sagt, at jeg ikke af og til prøver nyere bøger, der lover gammeldags sødme. Det sker bare sjældent. 

– "Bøger om bøger/ Anbefalet til bogelskere". Bøger på forsiden af en bog. En hovedperson der læser. Bøger der foregår i bogbutikker eller omhandler boghandlere. Bøger om forfatterspirer eller bøger hvor man måske ligefrem træder ind i en bog. En bog der omhandler bogkærlighed vinder altid stort hos mig. 

– "Minder om "Little Women". Alt hvad der bliver sammenlignet med "Little Women" er et øjeblikkeligt must-read for mit vedkommende. Nok fordi jeg elsker, og altid har elsket, historien om de fire søstre så højt, at jeg altid er på udkig efter noget, der minder om. Og faktisk har jeg også opdaget skønne historie på den måde.

– "Minder/ hukommelse". Jeg er meget optaget af, hvad vi husker, og hvad vi glemmer. Og ikke mindst, hvad vi vælger at glemme. Bøger om hukommelse, erindringer og minder fascinerer mig. Fordi emnet og alle dets spørgsmålstegn er fascinerende i sig selv- 

Mine dealbreakers: 

– "Til alle der elskede Narnia/ Harry Potter/ Ringenes Herre". Sandheden er, at jeg blevet skuffet for mange gange til at tro på de anbefalinger. Og noget andet er, at netop de nævnte bogserier er læst og elsket af så mange, der ikke læser fantasy-genren generelt, at man nærmest taler om alle læsere fra en vis generation. Og så brede boganbefalinger er skabt til at fejle. 

– Aliens og rumskibe. Jeg har forsøgt. Jeg har endda forsøgt med nogen så klassisk som H. G. Wells. Og hvor meget jeg end gerne vil, har jeg stadig svært ved science fiction. Især klassisk science fiction med aliens, invasioner og rumskibe. Støder jeg på de ord på en bogbagside er det næsten utænkeligt for mig at samle bogen op. 

– "Hæsblæsende action". Jeg sukker altid lidt, når action bliver hevet frem som en bogs største styrke. Jeg mister tit koncentrationen, når jeg læser om kampscener, og jeg mister ofte tålmodigheden, når en bog er fyldt med den ene sensation efter den anden. Dermed ikke sagt, at jeg ikke sætter pris på drama – for mit vedkommende bør hovedvægten i en bog ikke ligge i dens tempo. 

– "En spirituel rejse". Uanset om der er tale om fagbøger eller skønlitteratur, fantasy eller selvhjælpsbøger, hader jeg udtrykket om en bog. Måske fordi ordene på forhånd lover en stor oplevelse, der alt for sjældent kan udleves (en spirituel øjenåbner er trods alt en sjældenhed), eller måske fordi jeg tidligere har læst en Paul Coelho-bog om en spirituel vandringsfærd og tilhørende voodoo. Der er noget ved ordet 'spiritualitet' alene, der giver mig myrekryb.