"Dream Days" af Kenneth Grahame

"Dream Days" af Kenneth Grahame fra forlaget The Folio Society. Denne udgave er fra 2010, bogen blev originalt udgivet i 1898. 3/5 stjerner.

Drømmedage. Er det ikke en yndig titel? En sådan titel kombineret med en lyseblå bog med en læsende drage påtrykt var nok til at vække min opmærksomhed og vinde mit hjerte på forhånd, næsten.

Bogen er et af de sjove tilfælde, hvis popularitet er blevet omvendt med tiden. Da "Dream Days" udkom var det en så jublende succes, at "The Wind in the Willows" som fulgte bagefter var en skuffelse – både salgsmæssigt og litterært. Eftertiden har byttet rundt på de to, og i dag kender de fleste børn historien om Hr. Tudse og ikke om dragen, der ikke vil kæmpe. Bøgerne er blevet byttet rundt.

Og selvom jeg er enig med masserne, selvom jeg elsker "The Wind in the Willows" langt højere end "Dream Days", er jeg alligevel glad for, jeg opdagede den lille, blå bog. Det er nemlig en sød og nostalgisk samling af fortællinger om barndommens leg og fantasi.

“ I slid the book off its desk with some difficulty, for it was very fine and large, and staggered with it to the hearthrug — the only fit and proper place for books of quality, such as this.” 

Bogen indeholder otte episoder, plukket ud af fem børns rige oplevelser. Det er som sådan ikke en sammenhængende roman, men episoderne involverer de samme karakterer og traditioner på kryds og tværs, og kapitlerne står på den måde ikke helt alene. Selvom de med lethed også kan læses hver for sig. 

Historierne er børnehistorier, men de er fortalt af en voksenstemme; et tilbagetrukket, ukendt jeg, der ser tilbage på sin barndom og mindes tiden med en smule længsel i stemmen. For voksne læsere er det en levende påmindelse om, hvad barndommen var – og for yngre læsere vil det være en samling kulørte eventyr. Grahame skriver dog så fint, at bogen også sagtens kan være begge dele. Det er svært ikke at blive revet med af børnenes talrige eventyr – også selvom eventyrene først og fremmest er noget, børnene oplever gennem deres fantasi. I historien "The Walls Were of Jasper" fortaber en dreng sig i en billedbog og drømmer sit eget eventyr. I forbifarten bemærker Grahame, at det gode ved billedbøger er, at man ikke behøver teksten for at få historien – i stedet kan man blot skabe sin egen ud fra billederne. Og det er netop, hvad børnene gør.

 “This was altogether a more sensible sort of room that I had got into; for the walls were honestly upholstered with books, though these for the most part glimmered provokingly through the glass doors of their tall cases. I read their titles longingly, breathing on every accessible pane of glas.”

"Dream Days" lever så fint op til sin titel. Det er en fortælling om drømme, om fantasier og om barndom. En skildring af uskyldige fornøjelser der sommetider leder til kaotiske hændelser. Og samtidig er alle fortællingerne også farvet af noget vemodigt; tabet ved at se tilbage på noget, der aldrig mere kan blive.

Jeg holdte meget af at læse "Dream Days". Men det var også umuligt ikke at bide mærke i, at nogle fortællinger bar bogen i højere grad end andre. Et par af kapitlerne forekom mig mærkværdigt tunge og kludrede i deres formuleringer, mens andre lykkedes så fint i både at være underholdende og tankevækkende. Særligt "The Reluctant Dragon", som er illustreret på forsiden, vandt mit hjerte, da det er en fortælling om en poesilæsende drage, der ikke vil slås. I stedet udtænker dragen og dens ven en plan om en opstillet slåskamp, så normerne kan opretholdes. Det hele er tilpas pudsigt til at være elskeligt. 

For beundrere af edwardiansk børnelitteratur, barndomsnostalgi, krøllede sætninger og poetiske indfald, vil denne bog, eller dele af den, ramme helt plet. Det kræver bare lidt tålmodighed undervejs.