Harry Potter-magi i Edinburgh

Edinburgh er en magisk by. Af flere årsager. Og en af dem er J. K. Rowling. Hun flyttede nemlig til byen i 1995, hvor hun var midt i et stort skriveprojekt. Et skriveprojekt der senere skulle gøre hende verdensberømt og ændre hendes – og så mange børns – liv for evigt.

Fordi Rowling boede i Edinburgh, imens hun skrev Harry Potter-bøgerne, er byen fyldt med Potter-relaterede steder. Både faktuelle steder hvor Rowling skrev og boede, men også steder der er for evigt sammenblandet med fiktionen. Gader og kroge der ligner noget fra bøgerne – eller passager i bøgerne der ligner noget om byen. I Edinburgh bliver Harry Potter-myten blandet med virkeligheden. Og resultatet er fortryllende.

Jeg fremhæver her et par steder fra min Edinburgh-tur, som har et drys af troldmandsmagi over sig: 

En eventyrby ... 

Af alle de storbyer jeg endnu har været i, er Edinburgh den absolut eventyrligste. I byens hjerte ligger Edinburgh Castle på en høj klippe, og langs byens kanter smyger der sig et  barskt landskab med høje bakker, en udslukket vulkan og bølgende lyngplanter og kornstrå. Byen er fyldt med de klassiske britiske pubs og bittesmå butikker, der sælger alt fra tartanskørter til guldkantede bøger og luksuswhisky. Altsammen er så uhyggeligt velbevaret, at man knap tror sine egne øjne. Det føles som en tidsrejse. Det føles som et eventyr. 

Selv hvis jeg ikke vidste, Rowling havde færdedes her, ville det være umuligt at overse båndet til troldmandsverdenen. Alt fra slottet på klippetoppen til de travle handelsgader mindede mig om Hogwarts. Om Harry. Om Rowling. Det er svært ikke at tro på magi, når man befinder sig et sted så magisk. 

Diagonalstræde

Selv hvis der ikke havde været et skilt, der stolt udnævnte Victoria Street som Diagonalstræde, ville jeg have set ligheden. Mange af Edinburghs gader er som taget ud af Rowlings univers og de tilhørende film. De høje bygninger, bittesmå butiksfacader, brogede mursten og de mange sidegader og gyder emmer af magi. Det er som at vandre ind i en film. For enden af gaden ligger endda en spøg og skæmt-butik, der til forveksling ligner Brødrene Weasleys drilleunivers. 

Uanset om Victoria Street inspirerede Rowling til Diagonalstræde eller ej, er det et smukt sted. Et sted fyldt med gammeldags charme.

Tom Riddles gravsted

Rygterne siger, at Rowling ofte slentrede rundt på Greyfriars Kirkyard, som er Edinburghs mest berømte kirkegård. Mellem de gamle og forfaldne gravstene fra 1500-tallet, gik Rowling ture, altimens hun lod blikket glide henover de mange inskriptioner med navne, årstal og mindesord.

Og tager man selv en gåtur på kirkegården, vil man måske også møde kendte navne. En William McGonagall ligger begravet her – og i en afsides krog af kirkegården ligger også en Thomas Riddell og hans familie. Vejen til Riddells gravsten er mudret, og græsset er forlængst nedtrådt til en sti. Tusindvis af Harry Potter-fans har nemlig gået her for at kigge på navnet, der måske (eller måske ikke?) inspirerede Rowlings troldmandsskurk. Kirkegården selv danner desuden baggrund for Rowlings beskrivelse af kirkegården i "Harry Potter and the Goblet of Fire". 

Nico og jeg gik selvfølgelig også hen til gravstenen – og da vi gjorde, begyndte det at regne. Hårdt. Det var på en eller anden måde passende. Der var noget sært ildevarslende ved at se en gravsten med et så kendt skræmmenavn indgraveret.

Find Greyfriars Kirkyard på Candlemaker Row. Vejen til Riddells grav er illustreret her.

Caféen hvor J. K. Rowling startede med at skrive

J. K. Rowling boede i Edinburgh, da hun skrev på de tre første bøger i Harry Potter-serien. Hendes skriveri foregik ofte på byens caféer og pubs – og en af de caféer, hun søgte tilflugt hos var The Elephant House. 

The Elephant House er i virkeligheden et pudseløjerligt sted. Udefra ligner det enhver anden pub, og indeni er det dekoreret med massevis af elefantbilleder og figurer. På menuen er te, kaffe, kakao, kager og let mad såsom lasagne og pizzaslices – og det er hverken prangende eller synderligt stemningsfyldt. Men alligevel er stedet altid fyldt med mennesker. Tusindvis af Harry Potter-fans søger hertil for at træde i deres yndlingsforfatters fodspor. For at sidde hvor hun sad og se, hvad hun så, når hun skrev. I virkeligheden er det nok en jagt på forståelse: et forsøg på at sætte sig ind i skabelsesprocessen og regne ud, hvordan sådan et værk blev til. 

Noget af det fineste ved den lille café er afgjort, at stedet samler så mange fans. Så mange dedikerede læsere. Så mange mugglere i søgen efter en smule magi. Og det er caféens toilet et bevis på: væggene er nemlig overskrevet med citater, tegninger, hilsner og rørende ord om Harry Potter-seriens indflydelse. Ejerne har efter sigende opgivet at male det over – de gange de har forsøgt, er væggene atter blevet overmalet efter få dage. Og helt ærligt? Det er også en stor del af charmen.

The Elephant House ligger på 21 George IV Bridge og har åbent fra klokken 8 til klokken 22. Kommer du i turistsæsonen vil jeg varmt anbefale at kigge forbi hen mod caféens lukketid. Da Nico og jeg gik forbi klokken 13, stod folk i lang kø for at komme ind, så vi vendte i stedet tilbage klokken halv ti om aftenen, fik en kop kakao med skumfiduser i og nød den (relative) stilhed, der havde sænket sig over stedet. 

Hotellet hvor J. K. Rowling sluttede med at skrive

The Balmoral Hotel er en smuk bygning. Næsten for smuk til 'bare' at være et hotel. Men det er det, og det har det været i over 100 år. Jeg kan levende forestille mig, hvor luksuriøst det må være at bo der. Og jeg kan godt forstå, hvorfor J. K. Rowling valgte at checke ind her af alle steder, da hun skulle færdiggøre sin bogserie om drengen, hele verden var begyndt at elske.

Den 11. januar 2007 sad Rowling på sit hotelværelse her og stirrede ud i luften efter at have sat det sidste punktum i den syv bogs lange saga. Hun greb en kuglepen og skrev på et af hotellets møbler: "JK Rowling finished writing Harry Potter and the Deathly Hallows in this room on 11th Jan 2007". Skribleriet er nu bevaret – og udstillet på hotellet – og fans kan booke sig ind i det præcise værelse, hvor Rowling sad og skrev. Det er (selvfølgelig) bare en dyr fornøjelse.

Egentligt ved jeg ikke, hvor specielt det var for mig at se hotellet, hvor Rowling skrev. I virkeligheden blev jeg nok mere imponeret over bygningen selv – som afgjort er et besøg værd, alene for arkitekturens skyld.

Find The Balmoral Hotel på 1 Princes Street. 


Den naturlige afslutning på mit Harry Potter-eventyr

Jeg havde egentligt svoret, jeg ikke ville gøre det. At jeg ikke ville læse den og slet ikke eje den. Men sommetider er holdninger til for at blive lavet om, og Waterstones storladne udstilling af bogen efter et bombardement af Harry Potter-indtryk, var det måske den helt naturlige afslutning på mit Harry Potter-eventyr. Jeg kunne simpelthen ikke modstå manuskriptet til teaterstykket "Harry Potter and the Cursed Child". Og selvom jeg er meget negativt indstillet på forhånd, tror jeg alligevel, jeg vil læse bogen snart. Jeg kan jo ikke lade være.