"The Underneath" af Kathi Appelt fra Atheneum Books. Udgivet i 2008. 4/5 stjerner.
Sommetider når jeg læser en virkelig god bog, kan jeg ikke lade være med at fortælle andre om den. Jeg rabler løs om fiktive karakterer og forsøger med store armbevægelser at få andre til at investere sig lige så meget i historien, som jeg selv gør. Det lykkedes kun sjældent – og med "The Underneath" lykkedes det slet ikke. Da jeg fortalte Nico, jeg var ved at gå ud af mit gode skind over en bog om forældreløse kattekillinger og en væmmelig krokodille, kiggede han på mig med et hævet øjenbryn. Især da jeg fortalte ham, at det var så spændende, jeg ikke kunne holde det ud. "Spændende? Hvordan kan en bog om kattekillinger være spændende?" spurgte han, og jeg kunne ikke svare. For det lyder så usandsynligt.
Men ikke desto mindre er "The Underneath" en af de mest medrivende læseoplevelser, jeg har haft i lang tid. Kathi Appelt fortæller en uhyre simpel historie om en gravid kat, der bliver efterladt af sine ejere. Katten søger derfor i skjul under en forfalden veranda i et hus, hvor der bor en fordrukken og voldelig mand, der mishandler sin hund. Hunden bliver, helt mod sit jagtinstinkts natur, tiltrukket af kattens selskab, og under verandaen ligger de og er fælles om deres ensomhed. Katten føder sine killinger, og de lever et forholdsvist fredeligt liv – men altid i frygt for manden over verandaen, der ikke vil tøve med at drukne dem, så snart han øjner chancen.
Imens hunden og kattenes skrøbeligt opbyggede fællesskab vokser, er en slange ved at vågne i sit fængsel; levende begravet i en krukke under et træ, fastlåst af ældgammel magi. Slangens bitterhed er det, der holder den i live – og så snart den kommer ud, vil den opsøge sin krokodillebror for at plotte hævn over menneskene, menneskene der har berøvet slangen dens frihed. Og imens slangen drømmer om sin hævn, drømmer hundens ejer om krokodillen; besat af at tanken om at dræbe. Plottet danner en perfekt cirkel.
“(He) had not realized how much he needed this sweet, friendly sound. How much he needed someone to settle in next to him. He didn't know that he needed to not be so solitary until at last he wasn't. So many needs in one old dog.”
Appelts historie er simpel, men den er så velfortalt. Hendes velkomponerede sætninger er lyriske, der er en rytme i hendes ord, som hurtigt afsløres ved højtlæsning. Der er noget hypnotiserende over skrivestilen; som en godnatvise eller en sangremse, der væver sig om halsen, om kroppen, om hænderne på en som en glat slange. Og som truer med at kvæle en.
For uanset hvor smuk og poetisk bogen er, uanset hvordan kattekillingernes spinderi beskrives, er der noget klaustrofobisk over bogens atmosfære. Hvert eneste ord er ladet med en følelse af undergang; af ventende katastrofer, af noget uundgåeligt og uforudsigeligt. Fortælleren er en stemme, der ved mere end læseren, og som hele tiden hinter om en fatal slutning. Det er hele tiden tydeligt, at de fire historietråde vil samle sig. Det er bare nervepirrende ikke at kunne se, hvordan det vil ske.
Sproget i "The Underneath" er noget, jeg kunne nærlæse i evigheder og stadig sukke over. Det er så ufatteligt stille og så ufatteligt stemningsfuldt. Plottet er bygget som en gåde, hvor løsningen hele tiden er inde for rækkevidde men alligevel ikke kan nås. Det er grusomt. Og samtidig er det – paradoksalt nok – rørende, sødt og fuldstændig uimodståeligt.
For uanset hvor smuk og poetisk bogen er, uanset hvordan kattekillingernes spinderi beskrives, er der noget klaustrofobisk over bogens atmosfære. Hvert eneste ord er ladet med en følelse af undergang; af ventende katastrofer, af noget uundgåeligt og uforudsigeligt. Fortælleren er en stemme, der ved mere end læseren, og som hele tiden hinter om en fatal slutning. Det er hele tiden tydeligt, at de fire historietråde vil samle sig. Det er bare nervepirrende ikke at kunne se, hvordan det vil ske.
Sproget i "The Underneath" er noget, jeg kunne nærlæse i evigheder og stadig sukke over. Det er så ufatteligt stille og så ufatteligt stemningsfuldt. Plottet er bygget som en gåde, hvor løsningen hele tiden er inde for rækkevidde men alligevel ikke kan nås. Det er grusomt. Og samtidig er det – paradoksalt nok – rørende, sødt og fuldstændig uimodståeligt.
“It's a soft-sounding word, 'never,' but its velvety timbre can't hide its sharp edges...Never pressed down on him. It grabbed him by the neck and shook him. He sucked in a deep breath, sucked in all that never and started to sneeze. Never filled his nose, his eyes, his soaking fur.”
"The Underneath" er en fortælling om kattekillinger med silkeblød pels, en ældre jagthund uden jagtinstinkt, et afstumpet og ondskabsfuldt menneske og en bidsk slange. Men det er først og fremmest en poetisk roman om familiedynamik i forandring, om ensomhed, om traumer, om tillid – og ultimativt om overlevelse.
Jeg sad på kanten af min stol, da jeg læste den her bog.
Jeg sad på kanten af min stol, da jeg læste den her bog.
Den solgte du rigtig, rigtig godt! Den bliver jeg nødt til at læse - sammen med mine katte! :D ♥
SvarSletMvh.
Den lille Bogblog
Den er virkelig god! Glæd dig!
SletDen lyder lige som noget for mig - den må jeg læse snart!
SvarSletPS: fantastisk at kunne læse dine boganmeldelser igen - finder virkelig meget inspiration her på din blog :-)
Jeg kan kun anbefale den. Den vandt faktisk også National Book Award et år!
SletOg tusind tak for dine søde ord. Det sætter jeg stor pris på! :)
Det lyder som en underfundig bog. Den må jeg have in mente :)
SvarSletDen er virkelig skøn. Og så stemningsmættet. Det er virkelig imponerende!
Slet