Bogelsker og katteelsker

Denne weekend har jeg tilbragt hjemme hos min mor. Sammen med min søster, min bror og vores kat. Vores skønne, gamle, elskede hunkat med et drengenavn. Hun har lagt i min fodende og spundet mig til søvn, trampet rundt i mine bøger og på mit tastatur, og kigget bebrejdende på mig, når jeg ikke straks rejste mig, når hun vækkede mig med højlydte klagesange klokken fire om morgenen. Hun er et skørt lille væsen, og jeg elsker hende af hele mit hjerte.

Jeg har altid været en kattedame. Jeg elsker katte for deres selvstændighed, deres smukke ydre, deres vedvarende spinden og det faktum at man aldrig helt ved, om de griner hånligt af en i deres indre eller elsker en betingelsesløst. Som katteejer føler så man ofte, at katten ejer en og ikke omvendt.

Og jeg er heldigvis ikke den eneste, der sommetider har haft stirrekamp med en kat i et forsøg på at regne ud, hvad katten tænkte om mig. Fiktionen er fyldt med katte – onde, gode, magiske og ordinære – og jeg elsker at støde på dem, når jeg læser. Der er noget i mit indre, som på en eller anden måde sammenkæder katte med læsning. Mit perfekte læsescenarie inkluderer en spindende kat, og jeg har selv tilbragt så mange dage med en opslået bog og en kat ved min side. Der er noget hjemligt ved katte. Noget sært beroligende. Og noget mystisk der så let kan lede en til at tro, at katten i virkeligheden hører hjemme i fiktionen og ikke i virkeligheden. Sommetider forekommer katte mig mere som fantasivæsener end egentlige skabninger. De kunne så let være slentret ud af siderne på en bog.
Min kattekærlighed influerer i høj grad min læsning. Faktisk har jeg en tendens til at skrive alle bøger med en kat på forsiden eller i bagsideteksten på min læseliste. Mine bogreoler er fyldt med skønne kattehistorier, og jeg tænkte, jeg ville anbefale et par til jer. 

De fineste historier om (og med) katte; 

• "The Fur Person" af May Sarton er en morsom lille bog, der er skrevet fra en katten Tom Jones synspunkt. Tom Jones er besat af regler og etikette og betragter sig selv som en vaskeægte gentleman. Det kommer der sjove og meget genkendelige scenarier ud af.
• "The Guest Cat" af Takashi Hiraide som er en lyrisk fortælling om katten Chibi, der slentrer ind hos et ægtepar og giver dem noget at leve for igen. Det er en rørende fortælling om kærligheden mellem kæledyr og menneske, men også en fortælling om et ægtepar, der opdager flere måder at elske og leve sammen på.
• "The Cat Who Came for Christmas" af Cleveland Amory er en julefortælling, der beskriver hvordan en mand en dag op til juletid redder en gadekat. Det er vældigt sukkersødt, men det er også en hjertevarm fortælling, der passer perfekt til de kommende vinterdage.
• "Coraline" af Neil Gaiman er som sådan ikke en historie om en kat. Men det er en stemningsfuld børnehistorie, hvor en talende kat indgår. Og det er virkelig en sjov, pudseløjerlig og lidt skræmmende historie. Muligvis det mest oplagte valg til katteelskerens Halloween. 
• "The Underneath" af Kathi Appelt blev udgivet i 2008 og var i finalist til National Book Award. Det er en nervepirrende roman om en kattefamilie der bliver adskilt, og som må navigere forbi ondsindede mennesker, en hævngerrig slange og en sulten krokodille for at finde hinanden igen. Skrivestilen er lyrisk, og teksten kan betyde mange ting på samme tid. Det er en bog om at overleve, og de ultimative overlevere i den er tilfældigvis katte.
• "Alice's Adventures in Wonderland" af Lewis Carroll indeholder nok en af de mest kendte fiktive katte. Filurkatten der griner og kaster om sig med gåder, når Alice kommer til den for råd. Lewis Carroll fanger kattens egenrådige og mystiske væsen så virkelighedsnært i sin sludderfortælling. 
• "The Black Cat" af Edgar Allan Poe er en dyster novelle om en mand, der begår mord og en kat, der bliver ved med at dukke op som et vidne og et symbol på mandens sorte samvittighed. Det er uhyggeligt velskrevet.

Hvilken fiktiv kat er din favorit? Kender du en god kattehistorie, jeg bare må og skal læse – eller har du måske læst en af de ovenstående?