The Darling Buds of May af H.E. Bates fra The Folio Society. Udgivet i 2011 (org. udgivet i 1958). 3/5 stjerner.
Bogen følger familien Larkin, som består af to forældre og deres seks børn. I bogens første kapitel kommer familien hjem fra en lang køretur – med nyindkøbte is i hånden, selvfølgelig – og møder en fremmed mand i deres indkørsel. Han har ventet på dem for at få registreret, hvad de skylder i skat – en ting, som familien kæmper for at distrahere ham fra ved at tilbyde ham mad og skrappe drinks i én lang køre.
Familiens ældste datter, Marietta, bliver hurtigt interesseret i den fremmede. Og da hun er blevet ubelejligt gravid og leder efter en far til sit kommende barn, forsøger hun at lokke den unge mand til at blive. Han kunne jo blive hendes redning.
“After distributing the eight ice-creams – they were the largest vanilla, chocolate and raspberry super-bumbers, each in yellow, brown and almost purple stripes – Pop Larkin climbed into the cab of the gentian blue, home painted thirty-hundredweight truck, laughing happily.”
I hovedtræk består plottet således af, at familien Larkin lurer en ung mand ind og drikker ham fuld, hver gang han nævner ordet 'skat'. De kommer ud for en håndfuld skøre eventyr og lever fra dag til dag med deres friskplukkede jordbær og spontane havefester. Deres liv lyder som én lang sommerferie – og sådan føles bogen også.
"The Darling Buds of May" er en skøn, lille feel-good bog. Den er hurtigt læst, og den er tilpas absurd til rent faktisk at lokke latteren frem. Vidunderligt britisk og fuldstændig meningsløs – perfekt til en sommerdag. Jeg forstår godt, bogserien senere fik succes som en komedieserie, men jeg har ikke selv et behov for at læse videre i serien. Jeg kan allerede forudse, hvad Larkin-familien vil blive udsat for i fremtiden; flere uheld, flere børn – og langt flere skovture.
SÅ smukke billeder, søde Rikke!
SvarSletTak, evigt fine Riksen <3
SletEg har sett komedieserien som er bygga på bøkene, men kom aldri på i min tidlege ungdom at den var bygga på ei bok. Festlig serie, med mykje latter og mykje mat som i boka di. Catherine Zeta-Jones hadde ei av sine første roller i denne serien, som dottera Mariette.
SvarSletEj, hvor sjovt! Jeg anede ikke, Catherine Zeta-Jones var med. Men på en måde virker hun oplagt.
SletSå vidt jeg ved er der halvmange bøger i serien. Og jeg tror, de alle er lige så skøre som denne :)
Ih, jeg er tosset med blomster nederdelen :D
SvarSlet- A
Tak! Jeg er også ret glad for den, efterhånden. Et vaskeægte H&M-fund, endda!
SletKære Rikke
SvarSletTak for din blog, som jeg slet ikke får kommenteret nok på. Jeg læser hvert indlæg med stor interesse og elsker især dine boganmeldelser! Her har du fundet en bog jeg slet ikke kendte, og dine billeder er vildt smukke.
Kh Janne
Tak for de søde ord, Janne! Jeg er så glad for at høre, du kan bruge mine små anbefalinger til noget!
SletSmukke ord og smukke billeder. <3
SvarSletTak min søde <3
Slet