"The Darling Buds of May" (The Pop Larkin Chronicles #1) af H.E. Bates

The Darling Buds of May af H.E. Bates fra The Folio Society. Udgivet i 2011 (org. udgivet i 1958). 3/5 stjerner.

"The Darling Buds of May" er den perfekte sommerbog. Den starter med otte store dryppende is midt i sommerheden, og hvert eneste kapitel byder på jordbærplukkeri, overfyldte picnickurve, kølige (og heftige) drinks, syrlige ananasdesserter og talrige teselskaber. I betragtning af romanen kun fylder 140 sider, er det en enorm procentdel af den, der bruges på at beskrive mad. Faktisk er handlingen ganske sparsom, og Bates bruger i stedet tiden på at beskrive karaktererne og den mad, de spiser. Det er simpelt og utrolig letlæst. 

Bogen følger familien Larkin, som består af to forældre og deres seks børn. I bogens første kapitel kommer familien hjem fra en lang køretur – med nyindkøbte is i hånden, selvfølgelig – og møder en fremmed mand i deres indkørsel. Han har ventet på dem for at få registreret, hvad de skylder i skat – en ting, som familien kæmper for at distrahere ham fra ved at tilbyde ham mad og skrappe drinks i én lang køre.

Familiens ældste datter, Marietta, bliver hurtigt interesseret i den fremmede. Og da hun er blevet ubelejligt gravid og leder efter en far til sit kommende barn, forsøger hun at lokke den unge mand til at blive. Han kunne jo blive hendes redning.

“After distributing the eight ice-creams – they were the largest vanilla, chocolate and raspberry super-bumbers, each in yellow, brown and almost purple stripes – Pop Larkin climbed into the cab of the gentian blue, home painted thirty-hundredweight truck, laughing happily.”

I hovedtræk består plottet således af, at familien Larkin lurer en ung mand ind og drikker ham fuld, hver gang han nævner ordet 'skat'. De kommer ud for en håndfuld skøre eventyr og lever fra dag til dag med deres friskplukkede jordbær og spontane havefester. Deres liv lyder som én lang sommerferie – og sådan føles bogen også.

"The Darling Buds of May" er en skøn, lille feel-good bog. Den er hurtigt læst, og den er tilpas absurd til rent faktisk at lokke latteren frem. Vidunderligt britisk og fuldstændig meningsløs – perfekt til en sommerdag. Jeg forstår godt, bogserien senere fik succes som en komedieserie, men jeg har ikke selv et behov for at læse videre i serien. Jeg kan allerede forudse, hvad Larkin-familien vil blive udsat for i fremtiden; flere uheld, flere børn – og langt flere skovture.