Oktober: Efterårsfarver og læsestunder

Det er sjovt. Med det samme kalenderen ramte oktober, kom efteråret. Som om vejret også selv lige kom i tanke om kalenderen og skyndte sig en årstid frem; fra den ene dag til den anden blev bladene gule og røde, blæsten blev hårdere og himlen mere diset.

Men det er også fint med mig, for åh hvor er efteråret dog smukt. Jeg har brugt mine weekender på at trække stikket ud og nyde synet af forfald og sæsonskift omkring mig. Jeg har gået lange ture (med og uden kamera), og jeg har betragtet små paddehatte, klumper af mos, faldne blade og Narnia-lignende tilstande med et smil på læben og en kop kakao i hånden. Det har været herligt – hvis man ser bort fra den obligatoriske halsbetændelse, jeg har fået pådraget mig i mellemtiden.

Fordi jeg har haft afsindigt travlt i arbejdslivet (bogsæsonen er over os!), har jeg forsøgt at tage det lidt mere roligt i privatlivet. Jeg har ikke haft så mange planer i weekenderne, og jeg har i stedet brugt tiden med Nico og skabt små hyggestunder for mig selv.
Af samme grund har jeg læst hele 14 bøger i oktober, hvoraf størstedelen dog var børnebøger. De er nu også så hyggelige at læse, når mørket sænker sig, og vinden hyler udenfor. Den mest passende Halloween-bog jeg har læst er faktisk "Lord Arthur Savile's Crime" af Oscar Wilde. Det er en virkelig fin og sjov kommentar til gotiske spøgelseshistorier, og jeg nød at læse den.

Den bog som har gjort størst indtryk på mig i denne måned er afgjort "Love Letters of the Great War", som er fyldt med smukke, hjerteskærende, desperate, hverdagslige og sommetider absurde breve fra soldater til deres pårørende – eller fra de pårørende til soldaterne. Det var virkelig rørende læsning. Sommetider var det endda decideret uudholdeligt.
“The roses are lasting as never before, dark red, every day I bring a whole basket in; when you come, everything is to be full of roses” står der i et af brevene. Jeg læste den sætning flere gange, fordi den er så fyldt med mening. Og så er den plukket fra virkeligheden.

Jeg mødte med læseklubben i søndags for at tale om denne måneds bog. Vi havde Halloween-tema og havde derfor forsøgt os med en vaskeægte gyser. Bogen vi læste var "Hex" af Thomas Olde Heuvelt, og ingen af os var synderligt glade for den. Jeg kunne personligt ikke finde  gyset i den. Den var forudsigelig og ligegyldig – men det gjorde mig egentligt ikke så meget, nu når jeg havde så godt selskab at diskutere den i.

Denne måned bød også på en afsked med noget så basalt som min seng. Siden jeg var helt lille, har jeg altid drømt om min egen himmelseng – en drøm jeg fik opfyldt, da Nico og jeg flyttede sammen i 2011. Men ak, den kære seng kunne ikke tåle at blive flyttet fra en lejlighed til en anden, og den har trængt til udskiftning siden vi flyttede ind i vores nye lejlighed sidste år.

Så, i går hviskede jeg farvel til min elskede hule og hjalp Nico med at samle en ny sengeramme. Det er ikke en himmelseng, og jeg savner allerede mine tynde gardiner, men jeg håber, at jeg med tiden kan blive lige så glad for denne. Nico er i hvert fald meget begejstret for udskiftningen indtil videre.

I november har Irene indbudt til read-along af "Jane Eyre". Det er en af mine yndlingsbøger, og jeg glæder mig til at læse med under hashtagget #janeeyredk på Twitter og Instagram. Skal du også læse med? Det kunne være enormt hyggeligt.

(På billedet ovenfor sidder jeg i øvrigt med verdens bedste navnesøster og medblogger Rikke, som også glæder sig til Jane Eyre-(gen)læsningen.)

Min planlægning er lige nu delt i to. Der er et "før Bogforum" og et "efter Bogforum". Jeg glæder mig til årets store bogfest, men jeg har også meget travlt op til den. Men tiden nærmer sig, og travlheden tager til, for derefter at aftage igen.

Jeg har planlagt meget i november. Venindebesøg, indflytterfest, årets første julefrokost, fødselsdagsfester og koncerter – og midt i det hele tager Nico til Indien i arbejdssammenhæng, hvilket betyder stille aftener herhjemme og alverdens tilhørende overspringshandlinger.

November bliver en god måned, tror jeg. Det ser i hvert fald sådan ud, når jeg kigger på kragetæerne i min kalender.