... Er det kun bogbloggere, der læser bogblogs? (Eller: lad være med at sælge dig selv for billigt)

Jeg havde egentligt ikke tænkt mig at blogge her til aften. Men efter at have læst Lunas blogindlæg fløj mine fingre automatisk til tasterne. For Luna fik mig til at spekulere på måden vi taler om bogblogs og bogbloggere på og de fordomme, vi ligger under og selv skaber.

Lunas tankevækkende debatindlæg handler hovedsageligt om anmeldereksemplarer og forlagssamarbejde, men det er ikke dét, jeg her kommenterer på. I stedet skriver jeg ud fra mine egne erfaringer som bogblogger om den måde, bogbloggere taler om bogblogs på. Om hvordan en niche sommetider modarbejder sig selv.
Dette er nok hovedsageligt et indlæg for og til bogbloggere – men også bogblogslæsere er mere end velkomne til at dele deres tanker. Som altid.

Der er ingen tvivl om, bogbloggere er et forholdsvist lille folkefærd. Både af størrelse og i forhold til besøgstal. Få bogblogs, hvis nogen, kan fremtrylle lige så blændende besøgstal som livsstilsbloggere, mommyblogs eller madbloggere. Delvist fordi nichen endnu er ny, og delvist fordi det netop er en niche, hvor henholdsvist livsstilsbloggere, mommyblogs og madbloggere appelerer til et bredere og mere generelt publikum. Bogblogs er et smalt felt – og de bliver kun yderligere afgrænsede af, at læseren helst skal dele bogsmag med bloggeren.  Det er derfor ikke underligt, at bogblogs endnu ikke er eksploderede i læsertal. Og det er heller ikke underligt, hvis de aldrig gør det.
Men det betyder ikke, at bogblogs ikke har markedsværdi. Faktisk kan de være ekstremt værdiladede for de rigtige interessenter. Fordi bogblogs er så genremæssigt smalle, kan interessenter (forlag, forfattere og andre) ramme læserne meget præcist. Det er ikke bred markedspenetration, men meget dyb, og det er faktisk også imponerende at kunne pinpointe et publikum så præcist. Hvis publikummet altså er der.

For den store bogbloggermyte, den vi så ofte kæmper imod, er, at ingen læser bogblogs. Og at de der gør er bogbloggere selv. "Udfordringen er, at dem der læser bogblogs er også tit dem, der skriver bogblogs," skriver Luna i sit blogindlæg.
Jeg er uenig i den antagelse, men jeg kan også godt se, hvorfor den eksisterer. For kigger man i kommentarfelter, er det ofte bogbloggere, der kommenterer på bogblogs. Men hvorfor skulle de ikke gøre det? Ved at kommentere internt i bogbloggercommunitiet, støtter man sine medbloggere, man skaber aktivitet, og man promoter sin egen bogblog. Det er både community building, networking og promotion i ét.
Men sagen er, at blogs er større end deres kommentarfelt. Besøgstal, kliks, engagement og dedikation er besværlige faktorer, der ikke umiddelbart kan måles udefra. Det er en svær cocktail, der er opgjort af rigtig mange ting – nogle målbare og faktuelle, andre umålbare og kontekstuelle. 
Personligt ved jeg, at selvom mine besøgstal på ingen måde har nået svimlende højder, så er de ganske pæne. Jeg ved også, jeg har en dedikeret læserskare, hvoraf størstedelen ikke selv blogger. Jeg ved også, mine ord har vægt, og at jeg ofte har fået kommentarer såvel som mails, der påpeger det. Jeg ved, min blog er noget værd. Både for mig selv og for udefrakommende, og det er vigtig viden; viden vi som bogbloggere er nødt til at fastholde, fremvise og være stolte af.

Jeg hæfter mig ofte ved, at bogblogs selv er med til at sprede myten om, at læserne af bogblogs er bogbloggere. Med sådanne ord, gør vi os selv en bjørnetjeneste. Vi er med til at sprede en myte, vi burde bekæmpe. Vi underminerer bogbloggeres potentiale, og vi overser det faktum, at 100 læsere på en bogblog er 100 læsende læsere.
Bogblogs er en smal og forholdsvist ny bloggenre, der sandsynligt aldrig når et niveau som livsstilsbloggere eller madblogs. Vi dækker ikke et alment behov – men vores publikum er et dedikeret publikum, der deler en hobby med os. Det har værdi. For os som community og for vores blogs som samarbejdspartnere. Der er ingen grund til at tale om bogblogs som noget uden værdi i forhold til livsstilsbloggere, for i mine øjne er det slet ikke dem, vi bør sammenligne os med.   
Min bøn er i virkeligheden ganske simpel; lad være med at sælge dig selv for billigt. Lad være med at konstatere, at fordi en bogblog er (forholdsvist) lille, er den værdiløs. Og lad være med at tro, at bogblogs generelt ikke har læsere eller vækstpotentiale. Det har de. Det ved jeg, for jeg er en af dem. Og jeg vil gerne kæmpe for, at bogbloggergenren ikke bliver undervurderet eller skåret over én kam. Ikke mindst af bogbloggerne selv.