Jeg har tidligere skrevet om min fascination af konceptet bag Jane Mounts kunstprojekt "My Ideal Bookshelf". Læs indlægget her.
"My Ideal Bookshelf" af Thessaly La Force og Jane Mount, fra forlaget Little Brown, udgivet i 2012. 3/5 stjerner.
Kunstneren Jane Mount har med sine ideelle boghylder skabt et både smukt og enormt interessant projekt. I flere år har hun med sirlige blyantstreger tegnet opstillinger af andres yndlingsbøger - og resultatet har både en stor kunstnerisk og dybt personlig værdi. For med sine firkantede streger og påskrevne titler, tegner Jane Mount ikke blot bøger - hun skaber også et lille billede af personen bag. For de bøger vi vælger til at repræsentere os selv kan sommetider være ekstremt afslørende og dybt personlige.
I "My Ideal Bookshelf" har hun udvalgt en lang række af kreative personligheder - kendte såvel som ukendte navne - og tegnet deres ideelle boghylde, bestående af deres yndlingsbøger. Thessaly La Force har derefter sammensat små interviews med disse personer, hvor de fortæller om de bøger, de har valgt, og hvordan de har påvirket dem. På den måde fremstår bogen som et slags nøglehulsglimt ind i bogreoler og bogværdien.
“I think books find their way to you when you need them. Whenever I feel like I'm not going to live to read all the books I want to read, I remind myself that the important ones find their way to me” - Rosanne Cash, muskier og forfatter
Egentligt er jeg slet ikke sikker på, at denne bog bør læses, som jeg læste den. Den bliver købt og solgt som en coffee-table book, en dekorationsgenstand, en bog til at bladre frem og tilbage i, i ledige og inspirationsløse stunder. Men jeg følte mig draget af den, og læste den, fra ende til anden, fra A til Z.
Naturligvis var mit engagement i læsningen afhængig af, hvem jeg læste om og hvilken hylde jeg betragtede. Jeg bladrede hurtigt forbi rækker af dygtige kokkes yndlingskogebøger, og jeg trak på skuldrene af modedesignernes sorte bogrygge med Chanel-logoet påtrykt. Jeg spejdede nærmest udelukkende efter de velkendte navne og læserne af skønlitteratur. I virkeligheden tror jeg, jeg søgte efter mine egne yndlingsbøger på disse fremmedes hylder; og mit hjerte bankede en anelse hurtigere, når jeg fandt dem.
På den måde fremkaldte genkendelsen af George Eliots "Middlemarch" på en af de omhyggeligt tegnede hylder store smil, og medfølgende kærlighedserklæringer til Austens heltinder fyldte mig med lykke og nysgerrighed. Jeg læste med stor interesse om de mennesker, jeg delte en så stor litterær kærlighed med; og jeg fik lyst til at lære dem bedre at kende. Forfattere jeg aldrig har skænket en tanke, hviler nu på min uendelige læse-liste; for deres syn på mine yndlingsbøger, inspirerede mig til at læse deres bøger.
“What more could one ask of a companion? To be forever new and yet forever steady. To be strange and familiar all at once, with enough change to quicken my mind, enough steadiness to give sanctuary to my heart. The books on my shelf never asked to come together, and they would not trust or want to listen to one another; but each is a piece of a glass-stained whole without which I wouldn't make sense to myself, or to the world outside.” - Pico Iyer, forfatter
I forordet til "My Ideal Bookshelf" klargør Jane Mount og Thessaly La Force den proces, de har brugt til at skabe bogen. Tilsyneladende var ønsket blot at interviewe en så bred vifte af kreative mennesker som overhovedet muligt. En nærmere udvælgelsesproces har ikke fundet sted, og de opstillede bogreoler og menneskerne bag er snarere resultatet af tilfældigheder end eftertanke. Og det bærer bogen stort præg af.
Siderne er fyldt med designere, illustratorer, grafikere, app-udviklere, journalister, redaktører, sportsudøvere, musikere, og kokke. Tegninger af både Tony Hawks, Patti Smiths, Stephenie Meyers og Dave Eggers ideelle boghylder dukkede op, side om side med navne jeg aldrig har hørt om før.
Naturligvis var min glæde største, da jeg bladrede forbi nogle af de mere velkendte navne. Jeg læste med stor interesse om Coralie Bickford-Smith (designeren bag Penguin Clothbound Classics- serien), Daniel Handler (manden bag Lemony Snicket) og Dave Eggers, men måtte som sagt ofte give fortabt på ukendte navne med hylder fyldt af faglitteratur.
Selvom jeg både bifalder og værdsætter dette tilfældige og brede udvalg af kreative personligheder, er det også bogens endegyldigt største svaghed. Manglen på struktur og sammenhæng er vedvarende; og når man vender en side har man ingen idé om, hvilket navn vil tone frem. Ligeledes følger de sideløbende interviews også et uigennemskueligt mønster; nogle af de interviewede præsenterer omhyggeligt deres boghylde bog for bog, mens andre fortæller om bøger generelt - og nogle slet ikke nævner bøger overhovedet. Alle interviews er personlige og smukke - men de er ikke ensartede eller systematiske.
Jeg er dog stadig dybt forelsket i bogens koncept og Jane Mounts kunst. Der er noget magisk ved at opstille de bøger, der har påvirket en som læser og som menneske. For der er intet så sigende og så dyrebart som en elsket yndlingsbog.
“Books make a space feel like home - you spend time with them, they have meaning for you, and they actually look good, too. I have clients who tell me that they don't need a library because they do most of their reading on a iPad. It makes me sad. To me, nothing is more beautiful than a wall of books.” - Tom Delaven, indretningsarkitekt
Kunstneren Jane Mount har med sine ideelle boghylder skabt et både smukt og enormt interessant projekt. I flere år har hun med sirlige blyantstreger tegnet opstillinger af andres yndlingsbøger - og resultatet har både en stor kunstnerisk og dybt personlig værdi. For med sine firkantede streger og påskrevne titler, tegner Jane Mount ikke blot bøger - hun skaber også et lille billede af personen bag. For de bøger vi vælger til at repræsentere os selv kan sommetider være ekstremt afslørende og dybt personlige.
I "My Ideal Bookshelf" har hun udvalgt en lang række af kreative personligheder - kendte såvel som ukendte navne - og tegnet deres ideelle boghylde, bestående af deres yndlingsbøger. Thessaly La Force har derefter sammensat små interviews med disse personer, hvor de fortæller om de bøger, de har valgt, og hvordan de har påvirket dem. På den måde fremstår bogen som et slags nøglehulsglimt ind i bogreoler og bogværdien.
“I think books find their way to you when you need them. Whenever I feel like I'm not going to live to read all the books I want to read, I remind myself that the important ones find their way to me” - Rosanne Cash, muskier og forfatter
Egentligt er jeg slet ikke sikker på, at denne bog bør læses, som jeg læste den. Den bliver købt og solgt som en coffee-table book, en dekorationsgenstand, en bog til at bladre frem og tilbage i, i ledige og inspirationsløse stunder. Men jeg følte mig draget af den, og læste den, fra ende til anden, fra A til Z.
Naturligvis var mit engagement i læsningen afhængig af, hvem jeg læste om og hvilken hylde jeg betragtede. Jeg bladrede hurtigt forbi rækker af dygtige kokkes yndlingskogebøger, og jeg trak på skuldrene af modedesignernes sorte bogrygge med Chanel-logoet påtrykt. Jeg spejdede nærmest udelukkende efter de velkendte navne og læserne af skønlitteratur. I virkeligheden tror jeg, jeg søgte efter mine egne yndlingsbøger på disse fremmedes hylder; og mit hjerte bankede en anelse hurtigere, når jeg fandt dem.
På den måde fremkaldte genkendelsen af George Eliots "Middlemarch" på en af de omhyggeligt tegnede hylder store smil, og medfølgende kærlighedserklæringer til Austens heltinder fyldte mig med lykke og nysgerrighed. Jeg læste med stor interesse om de mennesker, jeg delte en så stor litterær kærlighed med; og jeg fik lyst til at lære dem bedre at kende. Forfattere jeg aldrig har skænket en tanke, hviler nu på min uendelige læse-liste; for deres syn på mine yndlingsbøger, inspirerede mig til at læse deres bøger.
“What more could one ask of a companion? To be forever new and yet forever steady. To be strange and familiar all at once, with enough change to quicken my mind, enough steadiness to give sanctuary to my heart. The books on my shelf never asked to come together, and they would not trust or want to listen to one another; but each is a piece of a glass-stained whole without which I wouldn't make sense to myself, or to the world outside.” - Pico Iyer, forfatter
I forordet til "My Ideal Bookshelf" klargør Jane Mount og Thessaly La Force den proces, de har brugt til at skabe bogen. Tilsyneladende var ønsket blot at interviewe en så bred vifte af kreative mennesker som overhovedet muligt. En nærmere udvælgelsesproces har ikke fundet sted, og de opstillede bogreoler og menneskerne bag er snarere resultatet af tilfældigheder end eftertanke. Og det bærer bogen stort præg af.
Siderne er fyldt med designere, illustratorer, grafikere, app-udviklere, journalister, redaktører, sportsudøvere, musikere, og kokke. Tegninger af både Tony Hawks, Patti Smiths, Stephenie Meyers og Dave Eggers ideelle boghylder dukkede op, side om side med navne jeg aldrig har hørt om før.
Naturligvis var min glæde største, da jeg bladrede forbi nogle af de mere velkendte navne. Jeg læste med stor interesse om Coralie Bickford-Smith (designeren bag Penguin Clothbound Classics- serien), Daniel Handler (manden bag Lemony Snicket) og Dave Eggers, men måtte som sagt ofte give fortabt på ukendte navne med hylder fyldt af faglitteratur.
Selvom jeg både bifalder og værdsætter dette tilfældige og brede udvalg af kreative personligheder, er det også bogens endegyldigt største svaghed. Manglen på struktur og sammenhæng er vedvarende; og når man vender en side har man ingen idé om, hvilket navn vil tone frem. Ligeledes følger de sideløbende interviews også et uigennemskueligt mønster; nogle af de interviewede præsenterer omhyggeligt deres boghylde bog for bog, mens andre fortæller om bøger generelt - og nogle slet ikke nævner bøger overhovedet. Alle interviews er personlige og smukke - men de er ikke ensartede eller systematiske.
Jeg er dog stadig dybt forelsket i bogens koncept og Jane Mounts kunst. Der er noget magisk ved at opstille de bøger, der har påvirket en som læser og som menneske. For der er intet så sigende og så dyrebart som en elsket yndlingsbog.
“Books make a space feel like home - you spend time with them, they have meaning for you, and they actually look good, too. I have clients who tell me that they don't need a library because they do most of their reading on a iPad. It makes me sad. To me, nothing is more beautiful than a wall of books.” - Tom Delaven, indretningsarkitekt
Det er også en af de bøger jeg har ønsket mig længe.
SvarSletIkke fordi jeg som sådan tror at den vil bruge mig en masse ideer til hvilken slags bøger jeg kunne tænke mig at læse men mere fordi jeg er en meget nysgerrig person som elsker at læse om hvad andre mennesker læser og hvad de bedst kan lide.
Lige præcis. På det punkt fungerer den rigtigt fint; det er så hyggeligt at snage i andres bogreoler :)
SletIiih, det lyder nu som en af de fineste coffeetablebøger længe. Jeg tror faktisk, jeg netop vil finde det spændende at læse om personligheder jeg ikke kender, men som alligevel sidder i spændende erhverv eller lever livet på en (for mig) inspirerende måde - eksempelvis nyder jeg at læse hos Freunde Von Freunden. Har sågar købt app'en til min tablet. Det er hygge og afslapning for mig at dykke ned i den slags.
SvarSletOg så tror jeg, at jeg vil læse bogen på flere måder - både lidt som du gjorde - lede efter de bøger jeg holder af, genkendelsens glæde. Hvem kan mon lide de samme bøger som jeg? Og hvilke bøger har mine "idoler" ( i mangel af bedre ord) og jeg til fælles? Hvilke bøger kan mine "idoler" lide, men som jeg ikke kender? Og jeg vil også læse om personer, jeg ikke kender, men som lyder interessante, og se om der er nogle bøger jeg ikke kender til, som jeg får lyst til at stifte bekendtskab med.
Jeg havde ikke hørt om My Ideal Bookshelf før nu, men jeg tror den ryger på min ønskeliste. På trods af den usystematiserede præsentation af hver enkelt personlighed. Det lyder mest af alt som noget sjusk i mine ører ikke at ensrette interviewene - blot en smule.
Det er vrkelig et enormt skønt projekt! Det er så fint at læse/se hvordan mennesker vælger at repræsentere sig selv via deres bøger. Jeg elsker hvor meget det siger og fortæller om menneskene bag!
SletBogen kan netop læses på mange måder, og det er virkelig det fineste af det hele. Jeg holdte så meget af at læse om de, der deler mine yndlingsbøger, og om dem som måske har skrevet nogle af mine yndlingsbøger. Det er meget interessant - og der var også et par nye navne deri, som jeg gerne vil undersøge nærmere. Jeg var dog ikke så vildt med de fag-specifikke boghylder, hvor f.eks. kokke kun have kogebøger, eller grafikere kun havde computer-bøger. Men altså, det er jo bare et spørgsmål om interesse jo :)
Det er virkelig noget mærkeligt noget med de medfølgende interviews/essays. Men altså, nogle af dem er tilgengæld også lige i skabet, så det er lidt en vekselvirkning :)