Tema-tirsdag #110: Mit hjemmebibliotek

Da Nico og jeg flyttede i september, gik alting meget stærkt. Få uger forinden havde vi, halvt i alvor og halvt i sjov, skrevet os op til vores drømmelejlighed i Odenses midte; en plads i en af de tårnhøje bygninger som vi ofte gik forbi og mumlede om, at "der kunne det være skønt at bo". Vi havde bare ikke regnet med, at det kunne lade sig gøre så hurtigt. Det endte med at forårsage lige så megen panik som glæde, da vi trykkede 'ja' og pludselig skulle flytte. Det var alt for spontant – og egentligt ledte vi ikke rigtigt efter en lejlighed overhovedet. 

Men flytte gjorde vi, og pludselig var vi de lykkelige beboere i en stor lejlighed med flere rum, end vi havde fantasi og møbler til at udfylde. Efter en del snak og drømmeri endte vi med at aftale, at vi begge skulle have et kontor. Og mit skulle selvfølgelig fyldes med bøger. I et anfald af ekstatisk entusiasme gik jeg straks i gang med at indrette et hjemmebibliotek. Et lillebitte drømmerum hvor jeg kunne sidde omgivet af bøger og læse, skrive og forsvinde væk til helt nye og fremmede verdener.

I daglig tale har jeg som sådan ikke et hjemmebibliotek. Jeg har et kombineret kontor og bibliotek – men for mit vedkommende er det mere, end jeg nogensinde har turde håbe på. Det er flere år siden, mine bøger sidst kunne stå samlet på ét sted og ikke flyde rundt som uvelkomne gæster i vindueskarme, vakkelvorne bogstakke eller gemt væk i kasser under sengen. Nu er alle mine bøger samlet – og helt inde for rækkevidde i nye hvide reoler med massive hylder og fine udskæringer. Nu kan alle mine bøger for alvor komme til deres ret.
Jeg tror først, det er nu, det går op for mig hvor mange bøger, jeg egentligt har. Af en eller anden grund er mine 780 bøger langt mere imponerende, når de står på rad og række, fra gulv til loft. Når de tårner sig op omkring mig, og jeg kan blive ved med at lade blikket glide fra hylde til hylde og fra læseminde til læseminde. For selvom jeg ejer mange bøger, har jeg læst langt de fleste – måske blot i en anden udgave.
Mine nye bogreoler har også givet mig et lykkeligt gensyn. Jeg har nemlig fået plads til de bøger, som jeg tidligere opbevarede hjemme hos min mor. Bøger som jeg flere omgange har transporteret frem og tilbage mellem Fyn og Jylland; bøger jeg har stillet væk og pludselig manglet uden mulighed for hurtigt at finde dem frem. Nu er min bogsamling komplet på en måde, som den aldrig har været det før. Og jeg har moret mig i timevis med at sørge for, at bøgerne stod så dekorativt, logisk og intuitivt som overhovedet muligt. Jeg er endnu ikke sikker på, at jeg er færdig med at lege puslespilslege med de mange farverige bogrygge.
Min bogopstilling er dog stadig hverken alfabetisk, genre-inddelt eller farvesorteret. Mine nye bogreoler har faste hyldeindstillinger, hvilket betyder, at nogle hylder er langt mindre end andre. Derfor kan alfabetisk inddeling slet ikke lade sig gøre, og jeg sorterer i stedet bøger efter højde, designserier og bogserier. Systemet er ikke gennemskueligt eller tilnærmelsesvist logisk for andre end mig selv – men jeg har hurtigt lært at navigere rundt i de høje, lave, tykke og tynde bøger, der elegant læner sig op af hinanden.
Til fleres forbavselse stiller jeg også stadig mine bøger i to rækker. Både fordi jeg har vænnet mig til at have bøger bagved mine bøger, men også fordi jeg forsøger at udnytte enhver millimeter plads. For selvom en fyldt bogreol er uendeligt smuk, indeholder de tomme hylder et potentiale, der er endnu smukkere. Og det vil jeg gerne bevare.

Mit lille hjemmebibliotek er det sted, hvor alle mine bøger er samlet. De flyder ikke længere alle vegne, og selvom der er noget charmerende ved et bogbefængt hjem, nyder jeg at lade bøgerne have deres eget hjem. Et ståsted hvor de hører til.
Men mit hjemmebibliotek er også meget mere end bøgernes hjem; det er det sted, hvor min lænestol står, og hvor jeg sidder og læser til lyden af stille musik. Det er det sted, hvor mit skrivebord står, og hvor jeg skiftevis arbejder, blogger og skriver små brudstykker af historier, som måske aldrig bliver helt færdige. Jeg har drømt om et skrivebord næsten lige så længe, som jeg har drømt om et hjemmebibliotek – og nu er begge flyttet ind i et lille rum, hvor jeg kan finde den ro, jeg så længe har manglet. Mit hjemmebibliotek er et læserum, et skriverum, et kontorrum – men mest af alt er det et hjerterum. Og jeg føler mig så priviligeret over at have det. Det føles som et ønske, der er gået i opfyldelse.

Hvordan sorterer og opstiller I jeres bøger? Leger I også stadig puslespilslege med jeres bøger? Og hvordan ser jeres bogreoler ud? Fortæl endelig om jeres systemer og indretning af reoler og boghylder.

I videobloggen nedenfor viser jeg jer rundt i mine bogreoler og på mit lille kontor.