"Quiet" af Susan Cain

"Quiet: The Power of Introverts in a World That Can't Stop Talking" af Susan Cain, fra forlaget Penguin, udgivet i 2013 (org. udgivet 2012). 3/5 stjerner. 

Formålet med Susan Cains "Quiet" er at påvise, hvordan den vestlige kultur i flere år har idealiseret et ekstrovert (el. udadvendt) ideal, og dermed overset de mange styrker, der ligger gemt i de mere stille introverter (el. indadvendt). Bogen indeholder en massiv præsentation af den vestlige kulturhistorie, og undersøger hvordan opfattelsen af personlighedstyperne opstod.

Endvidere gennemgår bogen kendetegn ved den introverte og ekstroverte personlighedstype, og referer til adskillige kognitive og socialpsykologiske undersøgelser og teorier. Desuden er bogen fyldt med eksempler på berømte og talentfulde introverter, heriblandt Charles Darwin, Lewis Carroll, Rosa Parks, Eleanor Roosevelt og J. K. Rowling.

Ifgl. Cain er 33-50% af verdens befolkning introverter, og bogen søger målrettet at påvise, at introversion er ganske normalt - og ikke en defekt.

"Introverts, in contrast, may have strong social skills and enjoy parties and business meetings, but after a while wish they were home in their pajamas. They prefer to devote their social energies to close friends, colleagues, and family. They listen more than they talk, think before they speak, and often feel as if they express themselves better in writing than in conversation. They tend to dislike conflict. Many have a horror of small talk, but enjoy deep discussions." 

Jeg er introvert. Og som følge af talrige skole-hjem samtaler med bekymrede miner, har jeg næsten hele mit liv tænkt på det som en slags forhindring, der skal overkommes eller en fejl, der skal rettes. Hvor ulogisk det end lyder, er det aldrig gået op for mig, at det egentligt blot er en naturlig, til dels ukontrollerbar, og indgroet del af min personlighed. Indtil nu.

"Quiet" var på den måde en åbenbaring for mig. Eftersom Cain hylder og fremhæver de smukkeste aspekter ved den introverte personlighed, fik jeg et helt nyt syn på min indadvendthed. At være genert eller tilbageholdende betragtes ofte som værende usundt eller direkte forkert - også selvom det bare er sådan, man er af natur. Og det er den mening, "Quiet" gør op med.

"Or at school you might have been prodded to come "out of your shell" - that noxious expression which fails to appreciate that some animals naturally carry shelter everywhere they go, and that some humans are just the same." 

Jeg kunne bruge tusindvis af bogstaver og timevis af undertrykt harme på at skrive om det at være introvert i et ekstroverteret samfund. Men eftersom disse refleksioner snarere er en følge af læsningen end en direkte del af bogen, vil jeg atter vende tilbage til Cains egne ord.

"Quiet" er først og fremmest en hyldest til introverter; særligt beundringsværdige karaktertræk i form af eftertænksomhed og følsomhed påvises, og beskrives herefter med dybdegående eksempler og rosende ord. Dog kunne hele denne tilgangsvinkel ind imellem føles en anelse stereotypisk, og jeg undrede mig flere gange over den negativt ladede tone overfor ekstroverter. Cain begår den fejl at tale om "os" vs. "dem", hvilket blot er at omvende det problem, hun gerne vil udrydde.  

Bogen er udgjort af enorm grundig research, og de mange referencer til psykologiske studier er med til at formidle budskabet yderst hensigtsmæssigt. Til tider kunne de akademiske undersøgelser dog godt virke en anelse sløvende for læsningen, og Cains evne som formidler af disse var ikke altid lige fyldestgørende. Ofte måtte jeg genlæse hele afsnit adskillige gange, før jeg var sikker på, hvad der præcis mentes.

Før jeg begyndte bogen, var jeg bange for, den ville tendere over mod genren af de såkaldte selvhjælpsbøger, men det blev jeg heldigvis skånet for; den videnskabelige tone og de underbyggende påstande forhindrer enhver sammenligning med sådanne bøger. "Quiet" er først og fremmest et dybdegående studie i psykologi, genetik og kultur.

"There's zero correlation between being the best talker and having the best ideas."

"Quiet" er revolutionerende, fordi den stiller spørgsmålstegn ved et kulturelt ideal, vi alle blot tager for givet. Og jeg kan anbefale den varmt til enhver, der nogensinde har hørt ordet "genert" blive brugt om dem i et nedladende tonefald. Bogen bør dog læses med forbehold og åbenhed, eftersom alle sager har to sider, og Cain kun er forkæmper for det ene parti.
Bogens styrke ligger i dens trøst og opmuntring; dens klokkeklare budskab om, at introversion slet ikke er så ualmindeligt. Og det rørte noget i mig, fjernede en lille byrde fra mine skuldre, som jeg muligvis har ladet tynge mig af i flere år. Sommetider er det bare rart at blive forsikret om, at man ikke er alene; også selvom man bliver betragtet som en enspænder.