Glædelig jul!

Det er jul, og familien er kommet fra nær og fjern for at samles om god mad, julemusik, fjolleri og snak. Jeg ankom i forgårs; forkølet og forvirret med minus stemme og plus feber. Min lillebror ankom i går, og med sig havde han Rasmus, verdens sødeste lille hunkat. Min storesøster ankom i går aftes i en rædsom gul bil, hun havde lejet til anledningen. Min faster kommer om lidt; fanget i en regnbyge i Esbjerg. Og sådan er vi snart fuldtallige. Vi er en lille familie, men det er stadig sjældent, vi samles. Og derfor elsker jeg julen så højt.

Denne december er fløjet afsted. Det siger jeg altid, men i år har jeg faret rundt til det sidste. Hver weekend siden midten af november har været booket til julefrokoster, fødselsdage, vennegensyn og andre arrangementer. Jeg har været til julefrokost i København, afholdt en i Odense, og rejst til Esbjerg for at ses med mine handelsskoleveninder. Jeg har drukket solide mængder glögg, og næsten alle decembers søndage har jeg vandret rundt i nattøj og udvekslet kys med Nico under misteltenen. Der har ikke været så meget tid til at tage den roligt; men det er jo vidunderligt at have travlt, når det er med rare ting. Og det har det bestemt været.

Og nu er det så jul. På uforklarlig vis. December er blevet kortere og kortere med årene, men julen er hvad den altid har været; et vidunderligt pusterum med familiehygge, kærlighed og tilbagevendende traditioner. Jeg ville ikke ønske mig det anderledes.

Rigtig glædelig jul til jer, verdens bedste læsere. Jeg er, som altid, så glad og taknemmelig for at I læser med. I har om nogen formet mit 2016, og for det ønsker jeg jer en stor tak. Jeg håber, I får den bedste juletid sammen med jeres kære. Det fortjener I nemlig. 

Spørgerunde #4: Om bloghemmeligheder, bogskønhed og bogkøb

Jeg fortsætter (som lovet) spørgerunden og giver jer svar på alle jeres skønne, sjove og tankevækkende spørgsmål. Denne gang handler det især om bogskønhed og bogkøb – og om tilhørende bloggerhemmeligheder.

På nuværende tidspunkt mangler jeg stadig en lille håndfuld spørgsmål. Dem samler jeg snart i en lille videoblog. Indtil da skal I bare have tak; for jeres interesse og for alle jeres gode spørgsmål.

Har du nogensinde overvejet at købe vitrineskabe i stedet for reoler til dine bøger, så at de bliver mere beskyttet mod støv? Det har jeg. Mange gange. Det er den bedste måde at passe på sine bøger, men omvendt synes jeg også, det hurtigt bliver for aflukket. For privat. 

Hvor irrationelt det end lyder, ville det gå mig på ikke at kunne slentre langs mine bogreoler og glide fingrene over de mange bogrygge. Det ville irritere mig, at min bogreol ikke var åben for mine gæster; at lågerne ville signalere, at bøgerne ikke måtte trækkes ud eller bladres i. Derfor har jeg indtil videre besluttet mig for et åbent læselandskab – selvom vitrineskabe ville være langt bedre for bøgernes holdbarhed. 

Hvor mange bøger ejer du, kun for udseendets skyld? Som sådan ikke nogen. Når jeg beslutter mig for at købe en bog, er det altid fordi, jeg oprigtigt gerne vil læse den. Der findes mange smukke bøger i verden, som jeg har stillet tilbage på hylden i boghandlen, fordi de ikke lød som noget, jeg ville læse. Uanset hvor smukke de var. Alle bøger i mit hjemmebibliotek er bøger, jeg gerne vil læse. Før eller siden. 

Når det er sagt, er jeg også bogsamler. Jeg samler på smukke udgaver af bøger, der betyder noget særligt for mig. "Little Women" af Louisa May Alcott, "Winnie the Pooh" af A. A. Milne, Jane Austens bøger og Lewis Carrolls historier om Alice. Jeg køber dem i flere udgaver, fordi der findes så mange smukke – men jeg samler på dem, fordi de betyder noget for mig. Jeg kunne aldrig drømme om at købe et ekstra eksemplar af en bog, jeg ikke bryder mig om. Og på den måde er mine samleprojekter ikke udelukkende forsidebaserede alligevel. 

Har du nogle læse guilty-pleasures? Guilty pleasures er svære. Udtrykket modsiger lidt sig selv, for hvorfor i alverden føle sig skyldig over noget, der bringer en glæde? Omvendt genkender jeg også princippet; jeg har selv læst store portioner Jane Austen-fanfiction, som jeg på den ene side har hadet for deres banalitet, og på den anden side virkelig har moret mig over. Det er nok også det eneste eksempel, jeg rigtigt kan komme i tanke om.

  

Har du nogle hemmeligheder om bøger som du ikke har delt med dine læsere? (Fx. Er der en af dine læderindbundne skønheder fra Barnes and Noble som du aldrig har fået læst/faktisk slet ikke kunne lide efter at have læst den? Eller har du nogensinde levet af havregrød i en halv måned for at få råd til en flot bog mens du var på SU?) Jeg må indrømme, at jeg har moret mig lidt over det her  spørgsmål. Jeg forstår godt behovet for at komme bag om bloggerkulissen og få en hemmelighed eller to af vide, men jeg betragter som sådan ikke mine læsevaner som hemmeligheder. Der står så mange bøger på min bogreol, og jeg vil gerne indrømme, at jeg langt fra har læst dem alle. Heller ikke alle mine læderindbundne bøger, da nogle af dem er samlede forfatterskaber, som jeg ikke har læst til ende endnu. Men faktisk har jeg læst langt de fleste af bøgerne på min bogreol – også de læderindbundne skønheder – og dem, jeg endnu ikke har læst, har jeg alle intentioner om at få læst. En dag.

Hvad havregrøden angår, har jeg ofte levet skrabet på min SU. Det gør man jo. Jeg ved dog ikke, om man direkte kan bebrejde mine bogindkøb – de stramme måneder var ofte en kombination af flere ting; det har aldrig været et bevidst valg, i hvert fald. 

Skal jeg grave en hemmelighed frem om bøger og bloggen, må det være denne; jeg elsker at fotografere, og jeg elsker især at fotografere udendørs. Men jeg er meget stædig hvad mine billeder angår og duer ikke til at instruere andre i at tage dem, så i stedet slæber jeg kamerastativ og fjernbetjening med mig ud på kilometerlange gåture og sætter mig ned og forsøger at se fredfyldt læsende ud – selvom folk vandrer forbi og sender nysgerrige blikke, det småregner eller jeg får ondt i hånden af at holde bøger i en kunstigt-idyllisk læseposition. Bloggen er sjov på den måde; og hver gang I ser et harmonisk naturbillede herinde, ser I i virkeligheden mig bakse med kamerastativ og bogstakke i fuld offentlighed. Det er egentligt ret komisk.

Hvor mange penge bruger du på bøger om måneden? Jeg har ikke et fastlagt bogbudget. I stedet køber jeg bøger, når jeg mangler læsestof, eller når en ny, længe ventet bog udkommer. I nogle måneder køber jeg ingen bøger, i andre måneder køber jeg ti. Det varierer helt vildt – og efter jeg har færdiggjort studiet, bruger jeg langt flere penge på bøger, fordi jeg har langt mindre tid til at læse.

Hvor foretrækker du at købe dine bøger? Mine bogindkøb skifter lidt, alt efter hvad jeg er på udkig efter. Hvis jeg har en liste over titler, jeg drømmer om, klikker jeg mig altid ind på saxo.com, hvor jeg har plusmedlemsskab, og hvis det er Folio Society-bøger, jeg søger, køber jeg dem selvfølgelig på foliosociety.co.uk. 

Men jeg bruger i høj grad også de danske boghandlere. Ikke til specifikke titler eller bøger, jeg bare må eje i en bestemt udgave (for ofte har de dem ikke, eller også har jeg undersøgt på forhånd, om de er billigere andetssteds), men til bøger jeg ikke anede, jeg manglede. Det er dét, boghandlerne kan; skubbe bøger ind på ens radar, som man aldrig har tænkt på før, minde en om forfattere man engang skrev på sin læseliste, eller lokke en til at læse bagsidetekster og granske forsider på lange romaner, som tilfældigt fangede ens øjne. Jeg elsker at gå i boghandlen for at lede efter bøger, jeg endnu ikke har opdaget. Jeg elsker at gå ind mellem reolerne og blive overrasket.

Hvilken bog ligger på dit natbord fortiden? Jeg har lige færdiglæst "Et lille liv" af Hanya Yanagihara, som ellers har været fast inventar på mit natbord de sidste to uger. Det er den første lange roman, jeg har læst i lang tid; og jeg har opdelt den i små bidder og drysset dem ud over mine hverdagsaftener. Nu, hvor jeg har færdiglæst den, føler jeg mig helt tom ... 

Den næste bog ligger dog allerede klar på mit natbord. Jeg skal nemlig have færdiglæst "The Christmas Cookie Club" af Ann Pearlman, inden mødet med læseklubben på lørdag. Jeg tror dog også, den hurtigt er læst.

Hvor meget tid bruger du på at læse i hverdagen? Det varierer meget. Jeg forsøger altid at læse lidt i toget på vej hjem, men halvanden time går hurtigt med alt muligt andet, når man er træt eller har hovedet fyldt af tanker. I hverdagen er den halvanden time ofte den eneste læsetid jeg har – og så selvfølgelig den obligatoriske halve time inden sengetid, hvis jeg ikke er for træt. Jeg læser langt mere i weekenderne.

Læser du mere eller mindre efter du har fået bloggen? Mere. Det tror jeg i hvert fald – men omvendt kan det også godt skyldes, at jeg ikke førte regnskab over min læsning på samme måde, før jeg fik bloggen. Jeg har altid læst meget, men bloggen har fået mig til at reflektere mere over de bøger, jeg læser. Og på den måde er det altid de seneste års læsning, der står tydeligst i min hukommelse, både hvad indgår antal og indhold.

Mød mig i Fredericia til blog- og bogsnak

At bogblogge har ændret mit liv. Det lyder så pompøst, men det er faktisk sandt. Min bogblog blev startet som et nyt fritidsprojekt og udviklede sig hurtigt til mit eget lille onlineunivers. Det var bloggen, som i sin tid banede vejen til min praktikplads hos Lindhardt og Ringhof. Det var bloggen, som gav mig en anledning til at opstarte verdens bedste læseklub. Det var bloggen, som introducerede mig til andre bogbloggere, hvoraf flere af dem i dag tæller blandt mine nære venner. Og det var bloggen, der gav mig et lille ånderum, et sted at dyrke min passion for bøgerne – en passion, der til tider kan føles så isoleret. Bloggen gjorde min læsning til noget socialt.

Jeg har meget, jeg kan takke bloggen for – og til alle, der selv overvejer at starte en bogblog, kan jeg kun sige: gør det. Alt efter ambitionsniveauet kan det være hårdt arbejde, men det er også det værd. Jeg har fået så mange positive oplevelser gennem min blog.

Hvis du selv drømmer om at starte en bogblog – eller bare gerne vil vide mere – vil jeg gerne invitere dig til et lille arrangement, jeg afholder i samarbejde med Fredericia Bibliotek. De har nemlig booket mig til en boglig hyggeaften, hvor jeg vil tale om bogblogging, dele tips, tricks og historier, og hvor jeg desuden tager en stor stak boganbefalinger med. Jeg glæder mig helt vildt til en aften i bøgernes tegn og til at møde flere ligesindede læseheste.

Kunne du tænke dig at komme med? Arrangementet finder sted mandag den 21. november fra kl. 19 til kl. 21, og du kan læse mere om det samt bestille (gratis) billetter lige her.

Oktober: Efterårsfarver og læsestunder

Det er sjovt. Med det samme kalenderen ramte oktober, kom efteråret. Som om vejret også selv lige kom i tanke om kalenderen og skyndte sig en årstid frem; fra den ene dag til den anden blev bladene gule og røde, blæsten blev hårdere og himlen mere diset.

Men det er også fint med mig, for åh hvor er efteråret dog smukt. Jeg har brugt mine weekender på at trække stikket ud og nyde synet af forfald og sæsonskift omkring mig. Jeg har gået lange ture (med og uden kamera), og jeg har betragtet små paddehatte, klumper af mos, faldne blade og Narnia-lignende tilstande med et smil på læben og en kop kakao i hånden. Det har været herligt – hvis man ser bort fra den obligatoriske halsbetændelse, jeg har fået pådraget mig i mellemtiden.

Fordi jeg har haft afsindigt travlt i arbejdslivet (bogsæsonen er over os!), har jeg forsøgt at tage det lidt mere roligt i privatlivet. Jeg har ikke haft så mange planer i weekenderne, og jeg har i stedet brugt tiden med Nico og skabt små hyggestunder for mig selv.
Af samme grund har jeg læst hele 14 bøger i oktober, hvoraf størstedelen dog var børnebøger. De er nu også så hyggelige at læse, når mørket sænker sig, og vinden hyler udenfor. Den mest passende Halloween-bog jeg har læst er faktisk "Lord Arthur Savile's Crime" af Oscar Wilde. Det er en virkelig fin og sjov kommentar til gotiske spøgelseshistorier, og jeg nød at læse den.

Den bog som har gjort størst indtryk på mig i denne måned er afgjort "Love Letters of the Great War", som er fyldt med smukke, hjerteskærende, desperate, hverdagslige og sommetider absurde breve fra soldater til deres pårørende – eller fra de pårørende til soldaterne. Det var virkelig rørende læsning. Sommetider var det endda decideret uudholdeligt.
“The roses are lasting as never before, dark red, every day I bring a whole basket in; when you come, everything is to be full of roses” står der i et af brevene. Jeg læste den sætning flere gange, fordi den er så fyldt med mening. Og så er den plukket fra virkeligheden.

Jeg mødte med læseklubben i søndags for at tale om denne måneds bog. Vi havde Halloween-tema og havde derfor forsøgt os med en vaskeægte gyser. Bogen vi læste var "Hex" af Thomas Olde Heuvelt, og ingen af os var synderligt glade for den. Jeg kunne personligt ikke finde  gyset i den. Den var forudsigelig og ligegyldig – men det gjorde mig egentligt ikke så meget, nu når jeg havde så godt selskab at diskutere den i.

Denne måned bød også på en afsked med noget så basalt som min seng. Siden jeg var helt lille, har jeg altid drømt om min egen himmelseng – en drøm jeg fik opfyldt, da Nico og jeg flyttede sammen i 2011. Men ak, den kære seng kunne ikke tåle at blive flyttet fra en lejlighed til en anden, og den har trængt til udskiftning siden vi flyttede ind i vores nye lejlighed sidste år.

Så, i går hviskede jeg farvel til min elskede hule og hjalp Nico med at samle en ny sengeramme. Det er ikke en himmelseng, og jeg savner allerede mine tynde gardiner, men jeg håber, at jeg med tiden kan blive lige så glad for denne. Nico er i hvert fald meget begejstret for udskiftningen indtil videre.

I november har Irene indbudt til read-along af "Jane Eyre". Det er en af mine yndlingsbøger, og jeg glæder mig til at læse med under hashtagget #janeeyredk på Twitter og Instagram. Skal du også læse med? Det kunne være enormt hyggeligt.

(På billedet ovenfor sidder jeg i øvrigt med verdens bedste navnesøster og medblogger Rikke, som også glæder sig til Jane Eyre-(gen)læsningen.)

Min planlægning er lige nu delt i to. Der er et "før Bogforum" og et "efter Bogforum". Jeg glæder mig til årets store bogfest, men jeg har også meget travlt op til den. Men tiden nærmer sig, og travlheden tager til, for derefter at aftage igen.

Jeg har planlagt meget i november. Venindebesøg, indflytterfest, årets første julefrokost, fødselsdagsfester og koncerter – og midt i det hele tager Nico til Indien i arbejdssammenhæng, hvilket betyder stille aftener herhjemme og alverdens tilhørende overspringshandlinger.

November bliver en god måned, tror jeg. Det ser i hvert fald sådan ud, når jeg kigger på kragetæerne i min kalender.

Spørgerunde #3: Om læsehastighed, læseklub og boggaver

Jeg har stadig et hængeparti i form af forårets spørgerunde, og de sidste svar drysser jeg ud over den kommende måned. Denne gang besvarer jeg spørgsmål om læseklubben, om min læsehastighed og om at give de bedste boggaver. Næste gang vender jeg tilbage med boglige hemmeligheder og bogindkøbsbudgetter. 

Er du typen, der kan finde på at kommentere, hvis en fremmed i bussen fx læser en af dine yndlingsbøger? Nej. Jeg er mere typen, der observerer og smiler for mig selv, når jeg spotter en fremmed helt absorberet i en elsket yndlingsbog. Til gengæld blev jeg selv stoppet i sommers, da jeg trådte ind i et regionaltog med den syvende Harry Potter-bog under armen. En ældre herre kommenterede på Rowlings skrivestil, og vi faldt i snak; det viste sig, han var filosofiprofessor og en stor science fiction-fan. Han blev vidunderligt begejstret, da han fandte ud af, at jeg havde læst Frank Herberts "Dune", og på den måde forsvandt en fem minutters togtur hurtigt. Det mindede mig om hvor hyggeligt det er, når fremmede stopper en for en bogsnak. 

Hvad synes du er den bedste bog at give i gave? Det kommer naturligvis an på personen, bogen gives til – og også anledningen. Selv har jeg dog foræret forfærdeligt mange eksemplarer af "Kaninbjerget" af Richard Adams væk, for det er sådan en letlæselig bog, det er svært ikke at holde af.

Desuden har jeg også foræret mange Mumi-bøger væk i dåbsgaver og en lille stak af "The Bookshop Book" af Jen Campbell til ligesindede bogelskere. Oftest giver jeg dog folk de bøger, de ønsker sig; krimier til min mor, Douglas Adams bøger til min kæreste og "Alice i Eventyrland" til min lillebror. Det sjoveste er, når man kan opspore den helt særlige bog, som kombinerer flere af modtagerens interesser. Som da jeg f.eks. fandt en Star Wars-fortælling omskrevet til et Shakespeare-skuespil, som jeg bare blev nødt til at forære Mette. Eller da det gik op for mig, Stine som åbnede mine øjne for Carlos Ruiz Zafón, endnu ikke havde læst "The Prince of Mist", og jeg derfor kunne få fornøjelse af at give introducere hende til den. Den slags er fantastisk.

Hvilken bog ville du ønske, at alle havde læst? Peter Plys-bøgerne af A. A. Milne. Fordi de så fint formidler, hvor simpel verden ser ud i barneøjne. Og fordi de er noget af det smukkeste, der nogensinde er skrevet.

Nævn den værste bog, du nogensinde har læst. Det er svært, for der er et par. Og jeg kan selvfølgelig tydeligst huske dem, jeg har læst for nylig; "Death Comes to Pemberley" af P. D. James, som ganske enkelt er et rædsomt forsøg på Austen-omskrivning, "The Swiss Family Robinson" af Johan David Wyss som er en fantastisk snæversynet børnebog, der prædikerer kolonialisme og racisme. 

Jeg kan også huske at have set mig forfærdeligt sur på "Mr. Rosenblums liste" af Natasha Solomon, fordi den ganske enkelt var utroligt intetsigende. Ligeledes var "The Ragged Trousered Philanthropists" af Robert Tressell en virkelig lang, virkelig tung bog om kommunisme, som jeg kun læste, fordi den stod på BBC's must-read liste. 

Er der en forfatter, hvis værker du ikke kan lide? Der er mange forfattere, som har skrevet bøger, jeg ikke kan lide. Problemet er bare, at jeg typisk ikke har tendens til at læse videre i forfatterskaber, som jeg ikke har haft en god førstehåndsoplevelse med.
Et bud på en forfatter hvis værker jeg har det svært ved, kunne dog være Henry James. Jeg er, stædigt, blevet ved med at læse hans bøger, men jeg har endnu ikke stødt på en bog af ham, jeg kunne lide. Måske kommer det, når jeg (endelig) får taget mig sammen til at læse "The Turn of the Screw". Der er bare lang vej dertil.

Hvor mange bøger læser du om måneden? Det varierer. Meget. Over sommeren læste jeg nærmest ikke én eneste bog, og i sidste måned læste jeg 9 bøger. Et månedligt gennemsnit for året ville fortælle, at jeg læser 10 bøger om måneden, men virkeligheden er nok en helt anden. Jeg læser nemlig meget i perioder. Når jeg har tid – og ikke mindst ro – til at fordybe mig og til at nyde ordene på papiret.

Du har nævnt at du læser hurtigt, og mængden af anmeldelser tyder også på det, men hvor hurtigt læser du egentlig? Jeg ved godt, at det også afhænger af interesse, sprog, emne osv., men kan du komme en form for overslag? Det er sjovt, det med læsehastighed. Det er også noget af det, jeg oftest bliver spurgt om. Og i virkeligheden er det ikke noget jeg tænker over. Det er noget, der næsten virker ligegyldigt, når blot bogen er god.
Jeg læser hurtigst, når en bog virkelig kryber under huden på mig, og jeg glemmer viserne på uret og stopper med at bemærke sidetallene. Og jeg læser langsomt, når bogen ikke er så god, og jeg hele tiden holder øje med, hvor mange sider der er tilbage, hvor mange sider jeg skal kæmpe mig igennem. Sådan tror jeg, de fleste har det. De bedste bøger har det med at forsvinde mellem siderne på en alt for hurtigt – uanset hvor hurtigt man egentligt læser.
Jeg tror, jeg læste rundt regnet 100 sider i timen, sidste gang jeg målte. Men hvornår og hvilken bog det var, husker jeg ikke. Det kan have forandret sig 100 gange siden dengang.

Kan du føle dig overvældet af de bøger, som du har købt men ikke har fået læst endnu? Kan dine ulæste bøger give dig "stress", fordi du ikke læse kan dem lige nu? I en periode havde jeg det sådan, ja. Tallet af ulæste bøger omkring mig steg og steg, og hver gang jeg læste en, var det som om, jeg købte to. Mine reoler havde ikke mere plads, og jeg var ved at mure mig inde i en verden af bøger. Og det stressede mig. For jeg følte, det altsammen var noget jeg skulle nå. Med det samme.
Nu har jeg det dog markant anderledes. Måske skyldes det den fysiske orden; mine bøger roder ikke længere overalt, men er afgrænset til min bogreol, som jeg elsker at se på og udvælge bøger fra. Tiden har dog også gjort, at jeg slet ikke har så mange ulæste bøger stående længere – og det savner jeg faktisk næsten. For det er gået op for mig, at et bibliotek ikke er fuldendt, før det også rummer bøger, man ikke har læst. Bøger man kan glæde sig til. Bøger man kan vente på. Og bøger der kan vente på en. For er det ikke det bedste ved et læserliv? Alt det man har til gode. 

Er der bøger du vælger ikke at færdiggøre? Og hvorfor? Kan du evt. give et eksempel på en bog du er begyndt, men så ikke har afsluttet - hvis der da er nogen? Jeg er en stædig læser. Det er som om, nogen har bildt mig ind, man ved en bogs begyndelse underskriver en kontrakt om færdiglæsning. Men det er løgn. Og det er fjollet. Så fjollet at blive ved med at læse, selvom man ved, læseoplevelsen allerede er ødelagt for en. Det er tid, man aldrig får tilbage.
Ikke desto mindre er det dog virkelig sjældent, jeg rent faktisk opgiver at færdiglæse en bog. Jeg har læst mig igennem så meget, jeg ikke nød – og de eneste bøger, jeg kan huske at have opgivet i nyere tid er "Én af os sover" af Josefine Klougart og "Fifty Shades Darker" af E. L. James. Jeg har dog også en længere fortid med "Ulysses" af James Joyce, som jeg har forsøgte at læse flere gange og altid har lagt fra mig før side 75.

Hvis du fik muligheden for at møde en forfatter, som ikke lever længere, hvem ville du så møde? Der er så mange forfattere, jeg gerne vil møde. Jane Austen er min yndlingsforfatter og befinder sig højt på min liste over ønskemøder, men sandheden er, jeg ikke ville ane, hvad jeg skulle sige til hende. Jeg forestiller mig ikke, hun var typen, der elskede at svømme i smigrer, og jeg tror, hun hurtigt kunne gøre mig ubehageligt nervøs.
Måske ville jeg i virkeligheden foretrække at møde en som C. S. Lewis, der elskede litterære diskussioner, teologi og almindelig hyggesnak. Jeg tror, han ville være skønt selskab! 

Hvis en valgfri kendis skulle læse godnateventyr op for dig, hvem valgte du så? Og hvilken fortælling, ville du tildele vedkommende? I virkeligheden har jeg svært ved at forestille mig noget bedre end Neil Gaimans egen højtlæsning af "Stardust". Hans stemme er så smørblød og indlevende, at det er svært ikke at lade sig rive med af eventyrstemningen. 
Men skulle jeg være mere kreativ, ville jeg gerne høre Daniel Radcliffe læse noget, der krævede mange stemmer. Måske Lewis Carrolls "Alice's Adventures in Wonderland"?

Hvor befinder dit yndlingslæsested sig? Mit yndlingslæsested er herhjemme. På mit kontor, i min lænestol med udsigt til mine elskede bogreoler. Der er noget særligt ved at læse omgivet af bøger; og der er noget særligt ved at læse derhjemme, hvor man kan kravle ud af sengen med uglet hår, lave en kop te og straks finde en bog frem. Jeg elsker det. Især hvis jeg samtidig kan lytte til regnvejr eller dufte den kaffe, Nico er ved at lave. Det er bare så hjemligt.

Hvordan opstod jeres læseklub? Og hvor meget tid bruger I sammen nu? Læseklubben var faktisk et ret impulsivt projekt. Jeg besluttede mig for, at nu skulle jeg starte den læseklub, jeg altid havde drømt om, og skrev på Twitter for at høre, om der var bogbloggere fra Odense, der sad med samme ønske. Mai, Nikoline og Anne meldte sig, og jeg sendte dem en mail, der senere blev til et møde – og derefter blev til en klub. Det er nu tre år siden, og det er en af de absolut bedste beslutninger, jeg nogensinde har taget.
Siden er Rikke også kommet til, og vi har lavet så meget sammen. Både som klub, men også som veninder. Vi har holdt mange, timelange, læseklubsmøder, har taget til litterære arrangementer sammen, festet sammen og nydt hinandens selskab til ikke-boglige ting såsom biografture og museumsudstillinger. Og det er så hyggeligt. Altid. 

Boglige fund fra Edinburgh

Jeg tog ikke til Skotland for at shoppe. Ikke engang for at shoppe bøger. Nico og jeg deltes om én kuffert, og allerede før afrejsen var den fyldt til bristepunktet. Der var ikke plads til at bringe meget mere hjem end derover; og slet ikke tunge og tykke bøger.

Men det glemte jeg selvfølgelig i forbifarten, og pludselig stod vi dér, i lufthavnen med overvægt og en pludselig panikompakning. Tre bøger var åbenbart nok til at tippe skalaen – selvom jeg egentligt følte, jeg havde begrænset mig meget pænt. 

De tre bøger jeg endte med at bringe med mig hjem over havet (i min rygsæk) var til gengæld også tre bøger, det kribler i mine fingre for at læse. Jeg købte dem i den smukkeste Waterstones, der lå skråt overfor vores hotel – en bogbutik med det fineste børnebogsområde og en tilhørende café med udsigt over Edinburgh Castle. Det var en fortryllende butik, men mit kamera gik desværre ud, da jeg stod derinde.

De tre bøger jeg købte var:

• "Pretty Honest" af Sali Hughes som er den yndigste, sart lyserøde bog om skønhed, parfumer, stil og sminketips. Jeg er egentligt ikke så stor tilhænger af beautyguides i bogformat, men denne kunne jeg slet ikke stå for. Dens layout er bedårende, og skrivestilen er afslappet, humoristisk og uformel. Det er en bog, jeg rent faktisk har tænkt mig at læse. Og så er den vildt brugbar. 
• "The View from the Cheap Seats" af Neil Gaiman som jeg slet ikke kan forstå, jeg ikke har købt før nu. Det er en samling af Neil Gaimans nonfiktion; artikler, essays og refleksioner. Jeg glæder mig allerede til at læse den og forsvinde ind i Gaimans univers, der altid er fantastisk – uanset om det er fantasiskabt eller benhård virkelighed. Jeg har endnu kun bladret i bogen men allerede hvinet over det faktum, at den indeholder en artikel ved navn: "Why Our Futures Depend on Libraries, Reading and Daydreaming".
• "Harry Potter and the Cursed Child" af J. K. Rowling, John Tiffany og Jack Thorne som jeg egentligt er lidt imod. Jeg synes, det er et fjollet koncept, men da jeg færdedes i Edinburghs smalle Diagonalsstræde-lignende gader og derefter trådte ind i en Waterstones overpyntet med denne bog, kunne jeg ikke stå imod mere. Pludselig stod jeg med bogen i hånden og begav mig hen mod kassen. Og det er egentligt også fint nok. 

Harry Potter-magi i Edinburgh

Edinburgh er en magisk by. Af flere årsager. Og en af dem er J. K. Rowling. Hun flyttede nemlig til byen i 1995, hvor hun var midt i et stort skriveprojekt. Et skriveprojekt der senere skulle gøre hende verdensberømt og ændre hendes – og så mange børns – liv for evigt.

Fordi Rowling boede i Edinburgh, imens hun skrev Harry Potter-bøgerne, er byen fyldt med Potter-relaterede steder. Både faktuelle steder hvor Rowling skrev og boede, men også steder der er for evigt sammenblandet med fiktionen. Gader og kroge der ligner noget fra bøgerne – eller passager i bøgerne der ligner noget om byen. I Edinburgh bliver Harry Potter-myten blandet med virkeligheden. Og resultatet er fortryllende.

Jeg fremhæver her et par steder fra min Edinburgh-tur, som har et drys af troldmandsmagi over sig: 

En eventyrby ... 

Af alle de storbyer jeg endnu har været i, er Edinburgh den absolut eventyrligste. I byens hjerte ligger Edinburgh Castle på en høj klippe, og langs byens kanter smyger der sig et  barskt landskab med høje bakker, en udslukket vulkan og bølgende lyngplanter og kornstrå. Byen er fyldt med de klassiske britiske pubs og bittesmå butikker, der sælger alt fra tartanskørter til guldkantede bøger og luksuswhisky. Altsammen er så uhyggeligt velbevaret, at man knap tror sine egne øjne. Det føles som en tidsrejse. Det føles som et eventyr. 

Selv hvis jeg ikke vidste, Rowling havde færdedes her, ville det være umuligt at overse båndet til troldmandsverdenen. Alt fra slottet på klippetoppen til de travle handelsgader mindede mig om Hogwarts. Om Harry. Om Rowling. Det er svært ikke at tro på magi, når man befinder sig et sted så magisk. 

Diagonalstræde

Selv hvis der ikke havde været et skilt, der stolt udnævnte Victoria Street som Diagonalstræde, ville jeg have set ligheden. Mange af Edinburghs gader er som taget ud af Rowlings univers og de tilhørende film. De høje bygninger, bittesmå butiksfacader, brogede mursten og de mange sidegader og gyder emmer af magi. Det er som at vandre ind i en film. For enden af gaden ligger endda en spøg og skæmt-butik, der til forveksling ligner Brødrene Weasleys drilleunivers. 

Uanset om Victoria Street inspirerede Rowling til Diagonalstræde eller ej, er det et smukt sted. Et sted fyldt med gammeldags charme.

Tom Riddles gravsted

Rygterne siger, at Rowling ofte slentrede rundt på Greyfriars Kirkyard, som er Edinburghs mest berømte kirkegård. Mellem de gamle og forfaldne gravstene fra 1500-tallet, gik Rowling ture, altimens hun lod blikket glide henover de mange inskriptioner med navne, årstal og mindesord.

Og tager man selv en gåtur på kirkegården, vil man måske også møde kendte navne. En William McGonagall ligger begravet her – og i en afsides krog af kirkegården ligger også en Thomas Riddell og hans familie. Vejen til Riddells gravsten er mudret, og græsset er forlængst nedtrådt til en sti. Tusindvis af Harry Potter-fans har nemlig gået her for at kigge på navnet, der måske (eller måske ikke?) inspirerede Rowlings troldmandsskurk. Kirkegården selv danner desuden baggrund for Rowlings beskrivelse af kirkegården i "Harry Potter and the Goblet of Fire". 

Nico og jeg gik selvfølgelig også hen til gravstenen – og da vi gjorde, begyndte det at regne. Hårdt. Det var på en eller anden måde passende. Der var noget sært ildevarslende ved at se en gravsten med et så kendt skræmmenavn indgraveret.

Find Greyfriars Kirkyard på Candlemaker Row. Vejen til Riddells grav er illustreret her.

Caféen hvor J. K. Rowling startede med at skrive

J. K. Rowling boede i Edinburgh, da hun skrev på de tre første bøger i Harry Potter-serien. Hendes skriveri foregik ofte på byens caféer og pubs – og en af de caféer, hun søgte tilflugt hos var The Elephant House. 

The Elephant House er i virkeligheden et pudseløjerligt sted. Udefra ligner det enhver anden pub, og indeni er det dekoreret med massevis af elefantbilleder og figurer. På menuen er te, kaffe, kakao, kager og let mad såsom lasagne og pizzaslices – og det er hverken prangende eller synderligt stemningsfyldt. Men alligevel er stedet altid fyldt med mennesker. Tusindvis af Harry Potter-fans søger hertil for at træde i deres yndlingsforfatters fodspor. For at sidde hvor hun sad og se, hvad hun så, når hun skrev. I virkeligheden er det nok en jagt på forståelse: et forsøg på at sætte sig ind i skabelsesprocessen og regne ud, hvordan sådan et værk blev til. 

Noget af det fineste ved den lille café er afgjort, at stedet samler så mange fans. Så mange dedikerede læsere. Så mange mugglere i søgen efter en smule magi. Og det er caféens toilet et bevis på: væggene er nemlig overskrevet med citater, tegninger, hilsner og rørende ord om Harry Potter-seriens indflydelse. Ejerne har efter sigende opgivet at male det over – de gange de har forsøgt, er væggene atter blevet overmalet efter få dage. Og helt ærligt? Det er også en stor del af charmen.

The Elephant House ligger på 21 George IV Bridge og har åbent fra klokken 8 til klokken 22. Kommer du i turistsæsonen vil jeg varmt anbefale at kigge forbi hen mod caféens lukketid. Da Nico og jeg gik forbi klokken 13, stod folk i lang kø for at komme ind, så vi vendte i stedet tilbage klokken halv ti om aftenen, fik en kop kakao med skumfiduser i og nød den (relative) stilhed, der havde sænket sig over stedet. 

Hotellet hvor J. K. Rowling sluttede med at skrive

The Balmoral Hotel er en smuk bygning. Næsten for smuk til 'bare' at være et hotel. Men det er det, og det har det været i over 100 år. Jeg kan levende forestille mig, hvor luksuriøst det må være at bo der. Og jeg kan godt forstå, hvorfor J. K. Rowling valgte at checke ind her af alle steder, da hun skulle færdiggøre sin bogserie om drengen, hele verden var begyndt at elske.

Den 11. januar 2007 sad Rowling på sit hotelværelse her og stirrede ud i luften efter at have sat det sidste punktum i den syv bogs lange saga. Hun greb en kuglepen og skrev på et af hotellets møbler: "JK Rowling finished writing Harry Potter and the Deathly Hallows in this room on 11th Jan 2007". Skribleriet er nu bevaret – og udstillet på hotellet – og fans kan booke sig ind i det præcise værelse, hvor Rowling sad og skrev. Det er (selvfølgelig) bare en dyr fornøjelse.

Egentligt ved jeg ikke, hvor specielt det var for mig at se hotellet, hvor Rowling skrev. I virkeligheden blev jeg nok mere imponeret over bygningen selv – som afgjort er et besøg værd, alene for arkitekturens skyld.

Find The Balmoral Hotel på 1 Princes Street. 


Den naturlige afslutning på mit Harry Potter-eventyr

Jeg havde egentligt svoret, jeg ikke ville gøre det. At jeg ikke ville læse den og slet ikke eje den. Men sommetider er holdninger til for at blive lavet om, og Waterstones storladne udstilling af bogen efter et bombardement af Harry Potter-indtryk, var det måske den helt naturlige afslutning på mit Harry Potter-eventyr. Jeg kunne simpelthen ikke modstå manuskriptet til teaterstykket "Harry Potter and the Cursed Child". Og selvom jeg er meget negativt indstillet på forhånd, tror jeg alligevel, jeg vil læse bogen snart. Jeg kan jo ikke lade være.