Firkantede pakker

Lige om lidt er det snart en måned siden, vi alle sad samlet om træet, og uddelte gaver og kram i en lind strøm. En af årets smukkeste aftener virker allerede langt væk, og på en måde er det sært irrelevant at sidde nu, i januar, og skrive om julegaver og opfyldte bogønsker. 

Ikke desto mindre er det, det jeg vil i dag. Juleaften fik jeg nemlig den smukkeste bogstak overrakt af mine forældre og svigerforældre. Nogle af bøgerne har jeg allerede læst i en hastig iver, mens andre står højt på læselisten for 2017. Det er gaver, jeg har planer om at tage øjeblikkeligt i brug. Jeg kan nemlig ikke lade være.

I videobloggen nedenfor fremviser jeg de bøger, som gemte sig i firkantede pakker under juletræet. Hvad med jer? Fik I også firkantede pakker i julegave – eller har I måske shoppet bøger til januarudsalget i stedet? I så fald, hvilke? 

Glædelig jul!

Det er jul, og familien er kommet fra nær og fjern for at samles om god mad, julemusik, fjolleri og snak. Jeg ankom i forgårs; forkølet og forvirret med minus stemme og plus feber. Min lillebror ankom i går, og med sig havde han Rasmus, verdens sødeste lille hunkat. Min storesøster ankom i går aftes i en rædsom gul bil, hun havde lejet til anledningen. Min faster kommer om lidt; fanget i en regnbyge i Esbjerg. Og sådan er vi snart fuldtallige. Vi er en lille familie, men det er stadig sjældent, vi samles. Og derfor elsker jeg julen så højt.

Denne december er fløjet afsted. Det siger jeg altid, men i år har jeg faret rundt til det sidste. Hver weekend siden midten af november har været booket til julefrokoster, fødselsdage, vennegensyn og andre arrangementer. Jeg har været til julefrokost i København, afholdt en i Odense, og rejst til Esbjerg for at ses med mine handelsskoleveninder. Jeg har drukket solide mængder glögg, og næsten alle decembers søndage har jeg vandret rundt i nattøj og udvekslet kys med Nico under misteltenen. Der har ikke været så meget tid til at tage den roligt; men det er jo vidunderligt at have travlt, når det er med rare ting. Og det har det bestemt været.

Og nu er det så jul. På uforklarlig vis. December er blevet kortere og kortere med årene, men julen er hvad den altid har været; et vidunderligt pusterum med familiehygge, kærlighed og tilbagevendende traditioner. Jeg ville ikke ønske mig det anderledes.

Rigtig glædelig jul til jer, verdens bedste læsere. Jeg er, som altid, så glad og taknemmelig for at I læser med. I har om nogen formet mit 2016, og for det ønsker jeg jer en stor tak. Jeg håber, I får den bedste juletid sammen med jeres kære. Det fortjener I nemlig. 

"The Santa Klaus Murder" af Mavis Doriel Hay

"The Santa Klaus Murder" af Mavis Doriel Hay fra Poisoned Pen Press. Udgivet i 2015 (org. udgivet i 1936). 3/5 stjerner.

I England taler man ofte om såkaldte cozy crimes. Uden at være ekspert på området, er det vist en betegnelse for hjemlige detektivhistorier; om romaner med opklaringer og forviklinger krydret med piberøg, ternede tæpper og småkager. Om forbrydelser i hjemmet, hvor forbrydelsen egentligt ikke er i centrum, og fokus i stedet er de humoristiske fadæser, de mistænkte kaster sig ud i. Sådan en bog er "The Santa Klaus Murder" af Mavis Doriel Hay.

Bogen er skrevet som en slags efterforskning, og dens første kapitler er vidneforklaringer på, hvad der er sket hvornår. Scenen er en familieforsamling i anledning af julen. Familien Melbury er valfartet til den smukke familiejendom, Flaxmere, hvor Sir Osmond Melbury bor. Næsten alle spekulerer på Sir Osmonds ventende testamente, og da han bliver skudt, har næsten alle et motiv. Alle pånær den gæst i julemandskostume, som er den hovedmistænkte i sagen ... 

“There is a tacit understanding among the Melburys that there shall be no more family gatherings at Christmas time at Flaxmere.”

Det her var en virkelig sjov bog. Og en meget mærkelig bog. Lige dele familiedrama, opklaring og endeløst renderi gennem utallige stuer gjorde den let at læse. Selve politiets opklaringsarbejde er håbløst dysfunktionelt, og det tager flere dage for politiet overhovedet at få gennemsøgt huset. Vidnerne er forvirrede familiemedlemmere, der alle anklager hinanden og skjuler noget selv, og alle de vigtigste afsløringer kommer altid fem minutter for sent. Det er en farce. Men en ganske morsom en af slagsen.

Jeg er ikke selv den store krimilæser og har bestemt aldrig tænkt på krimier som hyggelig læsning; men jeg er tilbøjelig til at overgive mig og indrømme, at denne engelske cozy crime faktisk var ganske hyggelig læsning. Den er hverken nytænkende, sindsoprivende spændende eller umulig at regne ud; men den var til gengæld vidunderligt britisk, pudseløjerlig og morsomt tidsfordriv. 

"Christmas with the Savages" af Mary Clive

"Christmas with the Savages" af Mary Clive fra Puffin. Udgivet i 2015 (org. udgivet i 1977). 3/5 stjerner.

"Christmas with the Savages" er en pudseløjerlig lille historie, som slet ikke endte, som jeg troede, den ville. Efter at have læst alt for meget viktoriansk børnelitteratur, havde jeg forventet, bogen ville ende med en lille lektie om tolerance eller korrekt opførsel – men nej! I stedet endte den ligeså hurlumhejhektisk, som den begyndte.

"Christmas with the Savages" er en bog om en lille piges kortvarige ophold hos sin kaotiske familie. Bogens hovedperson, Evelyn, er kun 8 år gammel, men betragter sig selv som en vaskeægte voksen. Hun holder langt mere af at sidde og tale nyheder med sine forældre, end at lege med andre larmende og beskidte børn. Børneverdenen er så svær for hende at forstå, fordi den går imod alt, hvad hun er blevet opdraget til. Derfor er hun alt andet end begejstret, da hun bliver sendt afsted for at holde jul med sine slægtninge, Savage-familien. For som familienavnet varsler er det en familie, der lever i alt andet end ro og orden. "Savage by name, savage by nature," konstaterer den lille Evelyn tørt. Og hun har næsten ret.

Det bliver i hvert fald til en hektisk juleferie, og Evelyn er omgivet af børn fra hun står op, til hun går i seng. De larmer, leger, skændes og driller, og efter talrige mislykkede forsøg på at snige sig op til voksenstuerne, ender Evelyn med at tage del i børnelegene alligevel.

“Slowly, slowly the door opened and, to our astonishment, who should come in but Father Christmas. We big ones naturally guessed at once that it must be someone dressed up, but it didn’t look like anyone we knew and it did look exactly like Father Christmas.”

Jeg har moret mig meget over denne lille historie, som er så vidunderligt britisk i dens udformning. Den er fyldt med tør humor, vittige ordspil og en 8-årigs naive syn på verden. Mellem siderne fandt jeg også en solid portion julestemning og sødmefyldte beskrivelser af fyldte julesokke, overspisning af nougat og andre søde sager – og endda et besøg fra en forklædt julemand. Kapitlerne om juledagene er bogens bedste, og var det ikke for dem, kunne bogen næsten have foregået på hvilken som helst tid om året. Bogen er nemlig mest af alt en fortælling om en stædig lille pige, som ikke helt forstår sig på andre børn. Og som faktisk ikke bliver klogere undervejs.
"Christmas with the Savages" er på ingen måde min nye yndlingsjulehistorie; dertil mangler den lidt mere julestemning og lidt mere substans. Men som et mere humoristisk indslag i julelæsningen, er den helt perfekt. Man kan ikke lade være med at holde lidt af den excentriske familie, og den lille overkorrekte Evelyn. Men som det så ofte er med excentriske familiemedlemmer, er man ved endt læsning også glad for at lægge dem fra sig igen.

Firkantede juleønsker

Hvad ønsker du dig til jul? Min egen ønskeliste er først og fremmest fyldt med småting, forkælelsesting og fuldstændigt upraktiske ting, såsom kjoler der slet ikke er hverdagsvenlige, endnu et mumikrus, pynterier og det mest upraktiske af alt; bøger.

For jeg har jo så rigeligt med bøger i forvejen. Mine bogreoler spilder over med læseeventyr, og jeg løber faretruende snart tør for plads. Bøger er bestemt ikke praktiske ønsker, men de gør mig nu glad alligevel. Og i tilfælde af, I mangler (upraktisk) ønskeinspiration har jeg her samlet et udvalg fra min ønskeliste. 

1: "Persuasion" af Jane Austen er min yndlingsbog. Jeg samler på den i flere forskellige udgaver, og derfor kan det ikke undre, at netop Folio Societys udgave står højt på min ønskeliste. Jeg ville elske at have den stående på min bogreol og at kunne genlæse min yndlingsbog med Deanna Staffos fantastiske illustrationer.

2: "Harry Potter og hemmelighedernes kammer" af J. K. Rowling er netop udkommet i en overdådigt illustreret udgave. Jeg ønsker mig bogen, så den kan stå på hylden ved siden af dens forgænger og friste til genlæsning.

3: "Selected Poems" af Emily Dickinson er sådan en yndig bog. Jeg snusede til Dickinsons' lyrik, da jeg studerede Litteraturvidenskab, og jeg har altid ønsket mig at undersøge hendes forfatterskab nærmere. Hun var sådan en interessant personlighed og skribent.

4: "The Romanovs" af Simon Sebag Montefiore giver et historisk overblik over Romanov-familien, som jeg ikke ved så meget om, men som jeg altid har været fascineret af. Bogen har netop været nomineret til Goodreads Choice Awards 2016, og jeg er sikker på, den er det perfekte sted at starte med Romanov-familiens regeringshistorie.

Hvilke bøger står øverst på jeres ønskeliste?

"Legenden om juleroserne" af Selma Lagerlöf

"Legenden om juleroserne" (org. titel "Legenden om julrosorna") af Selma Lagerlöf fra Eksistensen. Udgivet i 2016 (org. udgivet i 1910). Læst på dansk – originalsproget er svensk. 4/5 stjerner.

Selma Lagerlöf er en legendarisk skikkelse. Hun levede og skrev i begyndelsen af 1900-tallet, og hun er i dag kendt for sin romantiserede skrivestil og særligt "Nils Holgersens forunderlige rejse gennem Sverige", som jeg endnu ikke har læst. Faktisk er "Legenden om juleroserne" den første af hendes bøger, jeg læser – men jeg tror bestemt ikke, det bliver den sidste.

"Legenden om juleroserne" er en slags eventyr. Det er en kort fortælling om en  røverfamilie, der lever som vilde i dybet af Göingeskoven. De lever et isoleret liv, og har ikke så meget med omverdenen at gøre – lige indtil røvermor og hendes børn slentrer ind i en smuk have, ejet og passet af en flok munke. Ingen af dem er dog synderligt imponerede; for i skoven hvor de bor, blomstrer der én gang om året en have smukkere end alle andre. En have der kun kommer til syne på selveste julenatten ... 

“Det kan godt være, at jeg ikke før har været inden for en havemur, men I munke, som er hellige mænd, burde vide, at den store Göingeskov hver eneste julenat forvandler sig til en blomstrende have ...”

Omdrejningspunktet i "Legenden om juleroserne" er en blomstrende have, og bogen foregår delvist om sommeren. Røvermoderen svarer igen, da hun bliver hånet for sin bedrevidenhed, og inviterer en af munkene til at bevidne julemiraklet; et mirakel der forekommer munken umuligt, da han ser hvor simpelt og ukunstfærdigt, røverne lever. Kan sådanne mennesker virkelig kende til skønhed? Og vil frelserens have virkelig blomstre for dem – lovbrydere, som de er? 

Der er ingen nisser, julemænd eller juletræer i Selma Lagerlöfs lille bog. På trods af det, emmer den med julestemning alligevel; for den handler om mirakler, om godhjertethed og gavmildhed mod fattige, og mest af alt handler det om tro; troen på Gud, men også troen på mirakler og fænomener, der ikke kan forklares med rationalitet. 

“Og hvert år sender den sine hvide blomster og grønne stilke op af mulden ved juletid, som om den aldrig har kunnet glemme, at den engang har vokset i den store julehave.”

Kristendommen spiller en stor rolle i Selma Lagerlöfs forfatterskab – og også i denne lille julehistorie, som nærmest har en evangelistisk karakter. Men det gjorde mig ikke spor, for bogen er langt fra prædikende eller belærende. 

I stedet er den skrevet i et levende og hyggeligt oplæsersprog; når man læser den for sig selv, er det næsten umuligt ikke at mindes juleoplæsningen i folkeskolen, omgivet af barnelatter, kalenderlys og ferieforventing. Den lune fortællerstemmen gør bogen til en af de sødeste julehistorier, jeg har læst i lang tid. Og det på trods af dens umiddelbare mangel på traditionelle juleelementer.

Julestemning og decemberlæselisten

Jeg er en vaskeægte julegris. Jeg elsker julen og alt, hvad den indebærer af lys, festligheder, familiehygge, dekorationer og gaveindpakning. Jeg elsker at tænde kalenderlyset hver morgen og fryde mig over endnu en juledag, jeg elsker duften af appelsiner og æbleskiver, og jeg elsker at mødes med venner, familie og kollegaer for at fejre højtiden. Jul er noget nær det bedste, jeg ved.

Ikke desto mindre er julen kommet bag på mig i år. Da kalenderen meldte december i torsdags, havde jeg hverken fået købt kalenderlys eller pyntet op. Men i det mindste havde jeg forberedt min julelæsning og bestilt skønne julehistorier hjem. Og resten af mine juleforberedelser fik jeg hurtigt indhentet.

Jeg er en sæsonlæser, og hvor jeg om sommeren får lyst til at læse kærlighedsklassikere og chick-lit og om efteråret vil læse gys og mysterier, giver juletiden mig lyst til at læse hjertevarmende historier om nisser, næstekærlighed og hverdagsmirakler. De seneste par år har jeg dedikeret min december til at læse julehistorier, og det fortsætter jeg med i år. Det er nemlig så hyggeligt, og det hjælper virkelig julestemningen på vej. Nedenfor får I min julelæseliste for i år.

Det skal jeg læse ... 

Jeg bliver ved med at tro, jeg snart løber tør for julebøger – men nej! Der er skrevet så mange fine, hjertevarmende julehistorier, og den største udfordring er faktisk bare at begrænse sig. Det har jeg forsøgt at gøre med nedenstående julelæseliste, som for første gang ikke indeholder julechick-lit. Til gengæld forsøger jeg mig med noget så eksotisk som en britisk julekrimi.

• "Legenden om juleroserne" af Selma Lagerlöf bliver mit første møde med den svenske Nobelprismodtager, og jeg glæder mig allerede. "Legenden om juleroserne" lyder som en skøn fortælling om røvere, mirakelroser og familiebånd. 
• "Christmas with the Savages" af Mary Clive skulle være en humoristisk fortælling om en genert pige, som mod sin vilje skal holde jul med 13 fremmede børn. Bogen er skrevet i 1955, og jeg håber på en herlig hurlumhejfortælling fyldt med barndomsbetragtninger og julevarme.
• "A Literary Christmas" er en antologi fra The British Library, som indeholder julenoveller og historier fra de største engelske forfattere. Jeg har bladret lidt i bogen, og det lader til at være en blanding af det velkendte ("A Christmas Carol" af Charles Dickens og "Twas the Night Before Christmas" af Clement Clarke Moore) og historier, jeg aldrig har hørt om. Jeg glæder mig især til at læse julehistorier af George Eliot og Oscar Wilde.
• "The Santa Klaus Murder" af Mavis Doriel Hay er, hvad englænderne ville kalde, en cosy crime. En krimi, som kombinerer det hyggelige med det nervepirrende, og som endda foregår i juletiden. Jeg læser næsten aldrig krimier, men jeg glæder mig virkelig til at læse denne. Idéen er så pudsig, at det næsten kun kan blive godt.
• "Little Women" af Louisa May Alcott er ikke den store overraskelse på min julelæseliste. Jeg læser bogen hvert år op til jul, og den hensætter mig altid i beundring for Alcotts forfatterskab. Det er en af mine yndlingsbøger, og med dens mange budskaber om familiekærlighed og venskab er det den perfekte julebog i mine øjne.
• Og selvfølgelig ville ingen julelæseliste være komplet uden "A Christmas Carol" af Charles Dickens. Dickens' historie om næstekærlighed, omsorg og giverglæde revolutionerede måden, vi tænker jul på – og så er det bare fantastisk læsning. Man bliver så varm om hjertet, når man bevæger sig ind i bogens juleunivers.

Skal du også læse julebøger i år? Hvad står øverst på din decemberlæseliste? 

Firkantede pakker

Juledagene er snart slut, og det er de stillestående helligdage også. Jeg skal atter til at pakker min taske og forlade Jylland til fordel for Fyn – det er snart tid til at tage af sted, og med mig tager jeg en håndfuld glitrende minder og en usandsynligt tung bogstak. Under juletræet lå nemlig adskillige firkantede pakker med mit navn på. Bogpakker til mig fra de mennesker jeg elsker allerhøjest.

Og akkurat som da jeg var yngre, er mine juledage forsvundet med doven afslapning og hyggelig oppakning. Jeg har nydt illustrationer, læst forord og forsøgt at forestille mig, hvor på bogreolen mine nye bogskatte skal bo. Jeg har færdiglæst enkelte bøger og påbegyndt adskillige. Og jeg har lyst til at læse alting samtidig – og helst øjeblikkeligt.

I videobloggen nedenfor fremviser jeg de bøger, jeg fandt under juletræet. Hvad med jer? Gemte der sig også firkantede vidunderpakker under jeres juletræ? I så fald, hvilke?

"In silver the wonder of a Christmas townland, the winking glitter of a frosty dawn."

Selvom kalenderlysets flamme stadig flakker over 21-tallet, siger kalenderen 24. På forunderlig vis er det blevet jul, og på sædvanlig vis kommer det fuldstændig bag på mig. Det har været en travl måned; en måned der er forsvundet i glimmerlys og gaveindkøb, og en måned der nu har nået sit højdepunkt. Juleaften.

Ingen dag er mig så kær som denne; familier samles rundt om god mad, god snak og fælles gaveudveksling. TV'et viser de samme julefilm i en evig båndsløjfe, og vi sidder samlet og ser dem sammen; griner på de samme steder, siger replikkerne før tid og venter spændt på de yndlingsøjeblikke, som vi har set tusind gange før. Træet blev pyntet i går med akkurat lige så meget pynt, som dets grene kunne bære, og Rasmus ligger nu og kigger op i glitervirvaret og nyder tilsyneladende duften af gran. Duften af jul.

Det er så længe siden, jeg sidst har været hjemme; og nu nyder jeg helhjertet at være her. Sammen med alle dem der betyder mest for at hygge, danse, spise og snakke til det tidlige mørke atter banker på. Det bliver så fantastisk. Det gør det altid.

Rigtig glædelig jul til jer, mine kære læsere. Jeg er så taknemmelig for, at I læser med, og uanset hvor I er, eller hvad I laver, håber jeg, at I får en smuk dag. Det fortjener I nemlig. I tankerne sender jeg jer en håndfuld julekram. 

"The Cat Who Came for Christmas" af Cleveland Amory

"The Cat Who Came for Christmas" af Cleveland Amory, fra forlaget Corgi, udgivet i 2011 (org. udgivet i 1987). 3/5 stjerner.

En juleaften i New York stødte Cleveland Amory på en sær lyd, da han gik sin aftentur. En udsultet og fortabt kat kaldte på ham, og han samlede den op og tog den med hjem – kun for en aften eller to, for han foretrak hunde og ville egentligt ikke have en kat. Men katten var flyttet ind – og den havde tænkt sig at blive.
"The Cat Who Came for Christmas" er fortællingen om det første år, hvor Cleveland Amory boede sammen med sin kat. Et år fyldt med sære begivenheder, magtkampe og ægte kattekærlighed. 

“One of the ways in which cats show happiness is by sleeping.”

"The Cat Who Came for Christmas" er en fortælling om et usandsynligt venskab mellem en mand og en kat der opstår midt i juletiden, og den er akkurat lige så hjertevarm, som man kunne forstille sig. Fyldt med underfundige bemærkninger om kattens egenrådighed og smilfremkaldende øjeblikke hvor kattens ejer indser, hvor glad han egentligt er for sin kat, er denne lille bog en perle for enhver katteejer og katteelsker. Det er nemlig en sand historie om den forståelse, der sommetider kan opstå mellem et menneske og et firbenet væsen med knurhår. 
Men selvom det er en sand historie, føles det ikke sådan. Amory skriver med en legende lethed og kaster sig ud i kapitellange refleksioner over, hvor meget et kattenavn egentligt betyder, og hvilke stamfaderen katten har. Historie, fantasi, sludder og vrøvl blandes sammen med hinanden undervejs, og selvom historien i sig selv er sand, føles bogen ofte som fiktion. Sommetider mister man synet af bogens røde tråd og glemmer, hvad det egentligt er, man læser; en hjertevarm historie om en forsvundet kat – eller en redegørelse for ægypternes kattetilbedende tendenser.
Og selvom det er charmerende, er det også en smule trættende. Bogen zigzagger mellem hjemlige katteepisoder og højtflyvende refleksioner. Og selvom der afgjort er meget, der skal tages i betragtning, når man skal navngive sin kat, har jeg svært ved at forstå, at det er over tyve siders prosa værd. Især når det er tyve selvgentagende siders rableri.

“As anyone who has ever been around a cat for any length of time well knows cats have enormous patience with the limitations of the human kind.”

Men på trods af sine fejl er bogen hjertesmeltende sød. Især begyndelsesscenen hvor Cleveland Amory finder katten, og egentligt ikke har besluttet sig for at beholde den – men alligevel formår at skræmme den dame, der skal adoptere katten væk, fremkaldte talrige smil hos mig. For det mest fantastiske ved de små pelsdyr er jo netop, at man ender med at holde af dem, før man har forstået det selv. Og så er det allerede for sent.
Som såden er "The Cat Who Came for Christmas" ikke en julebog. Men det er en sand fortælling om en kat, der overvandt dens ejers kattefjendske hjerte; en kat der flyttede fra gaden og ind i lejlighed og forandrede en mands liv for altid. Det er en fortælling om magtkampe og krisesituationer, som kun katteelskere vil kunne genkende – og om den umulige opgave det er, at opdrage en kat, når det i virkeligheden er katten, der opdrager en. Og ud over at vække enhver katteelskende impuls til live, så foregår bogen også i juletiden, hvor sneen falder og julestemningen hersker.

"Christmas at Thompson Hall and Other Stories" af Anthony Trollope

"Christmas at Thompson Hall and Other Christmas Stories" af Anthony Trollope, fra forlaget Penguin Classics, udgivet i 2014 (org. udgivet i 1863-1870). 4/5 stjerner. 

Anthony Trollope hører til blandt 1800-tallets helt store skribenter. Han skrev ivrigt og meget, og i sine ungdomsår arbejdede han på et postkontor, hvor han sommetider drog inspiration fra de glemte breve, som aldrig blev sendt eller afhentet. 

I "Christmas at Thompson Hall and Other Stories" er fem af hans noveller samlet – alle fem noveller udspiller sig ved juletid i det engelske landskab, hvor talrige misforståelser, højtidskvaler og kærlighedserklæringer opstår. 

“Perhaps it is not intended that people's lives should be what you call bright.”

Anthony Trollope beskæftiger sig med familier. Komiske og tragikomiske familier med meget trivielle problemer og næsten beundringsværdige evner til at forvandle bagateller til katastrofer. Familier fra den landlige, engelske overklasse der rejser eller mødes på grund af julen. Julen har altid evnen til at bringe familier sammen.

I "Christmas at Thompson Hall" som er bogens længste historie, indtager et ægtepar en kro. Og på kroen spreder de mildt kaos med deres store armbevægelser og mærkværdige misforståelser; de er et klassisk overklassespar, der ikke kan afkode andre menneskers sociale normer. Og resultatet er en kendetegnende britisk og humoristisk fortælling, der næsten minder om Charles Dickens' overdrevne karakterskitser. 

Trollope fortæller lune historier med et drys af noget hjertevarmt; i "Christmas at Kirkby Cottage" fører en kærlighedserklæring til hjemligt panik og en håndfuld kærlige skænderier – for derefter at ende på forudsigelige vis med et kys og en ring, altimens en umoralsk  ophængning af en mistelten skaber kaos i "The Mistletoe Bough".

“Kissing, I fear, is less innocent now than it used to be when our grandmothers were alive.”

Trollopes familier er karikerede, latterlige og så elskelige. Novellerne vrimler med larmende mennesker uden situationsfornemmelse, som roder sig ud i et utal af misforståelser. Småskænderier, julehad, gamle damer der mundhugges, og forelskede par der bæver af nerver og forventning; Trollopes noveller rummer alle de konsekvenser, det kan have, når familier mødes til jul. Og det er så morsomt; så glimrende underholdning. 

At læse novellerne føltes som at se en gammeldags, britisk julefilm. For humoren er enormt britisk; hjemlig, fin og overdreven latterlig. Trollope mestrer sin pen fuldstændig og formår at blande poetiske julebeskrivelser med tørre konstateringer og langvarige diskussioner om, hvorvidt sennep på brystet virkelig kan kurere en forkølelse. Historierne emmer af gammeldags jul i hvide snelandskaber, på herregårde og på små vejhoteller. Selvom mange af historierne med lethed kunne foregå i løbet af hele året, bærer de alligevel en særlig julehygge med sig, som man ikke kan finde andetsteds. De timer jeg tilbragte i selskab med Trollopes karakterer fyldte mig med julestemning og ægte decemberlykke.