"The Night Circus" af Erin Morgenstern

"The Night Circus" af Erin Morgenstern, fra forlaget Vintage, udgivet i 2012 (org. udgivet i 2011). 5/5 stjerner. 

"The Night Circus" er fortællingen om to separate skæbner og deres krydsfelt. Celia og Marco bliver begge fra barndommen oplært til at bruge deres magi til at vinde et mystisk spil, som aldrig tydeliggøres for dem. De bliver smidt ind i forunderlig arena; et omrejsende cirkus bliver deres kampplads og hele verden deres tilskuere. 

Le Cirque des Rêves er en labyrint af sort-hvide telte, som kun åbnes når solen svinder ind på horisonten. I nattens mørke åbenbarer der sig en verden af undere - i midten af hvilken Celia og Marco forsøger at overstråle hinanden.

"We lead strange lives, chasing our dreams around from place to place."

Jeg har i en lang periode været træt af fantasy-romaner, og det er længe siden, jeg har fundet en, der overbeviste mig fuldstændig. Men det gjorde "The Night Circus". Den har vundet en titel blandt mine yndlingsbøger, og jeg har allerede lyst til at læse den igen.

Jeg er faktisk ikke sikker på, historien i sig selv er så nyskabende og medrivende. Faktisk tror jeg mere, det var sproget og beskrivelserne af det forunderlige cirkus, der ramte mig. For Morgenstern skriver smukt; tilpas deskriptivt og tilpas poetisk. 

Bogen er utrolig atmosfærisk, og består hovedsageligt blot af en perlerække af stemningsbilleder. Men det er smukke og tryllebindende billeder, der levendeliggører en længe uddød form for magi. Et sagte ekko af Merlin høres ofte gennem romanens mange kapitler.

"I have been surrounded by love letters you two have built each other for years, encased in tents."

Kærlighedshistorien mellem Celia og Marco var forudsigelig og uundgåelig - bittersød og eventyrlig. Den skæbnesvangre tiltrækning mellem to modstandere er bestemt set før; men det tilføjede et kærtegnende element af mytologi og eventyr til historien.

"The Night Circus" brillerer ved at lade de to elskere bruge deres magi som en udtryksform, en form for intimt medie midt i en pulserende offentlighed. På den måde bliver hele cirkusset  et præcis spejlbillede af deres inderste følelser. At træde ind i Celias telt vil være som at træde ind i hendes hjerte.

"You think, as you walk away from Le Cirque des Rêves and into the creeping dawn, that you felt more awake within the confines of the circus. You are no longer certain which side of the fence is the dream."

Morgenstern formåede med denne bog at transportere mig til en anden verden. Hendes ord  fik mig til at dufte den falmede aroma af de forfrosne blomsterblade, mærke det glitrende stof i Celias balkjole mellem mine fingre, og til at føle Baileys henrykkelse over at finde fortællinger indkapslet i glas. Før jeg vidste af det, havde bogen forført mig og vævet mig hjælpeløst ind i dens glitrende drømmespind. 

"Les Cirque des Rêves" betyder drømmecirkusset. Og det var netop, hvad denne bog fik mig til: at drømme.