"Judging a Book by Its Lover" af Lauren Leto

"Judging a Book by Its Lover" af Lauren Leto, fra forlaget Harper Perennial, udgivet i 2012. 4/5 stjerner. 

Med en ligelig blanding af personlige essays om læseoplevelser og barndomserindringer samt listeskrivelser med latterliggørelse af forfattere og deres læsere, skriver Lauren Leto sin vej igennem bøgernes verden.
Denne lille grønne bog indeholder både lovprisninger af boghandlere, bogreoler, børnelitteratur, spirende forfattere og læsningen selv; men den indeholder også skarpe karikaturer og lange lister om prætentiøse forfattere samt tips til at tale nedladende om bøger, man end ikke har læst.
Dette er først og fremmest en bog der bør læses af læsere - af den særligt dedikerede slags.

“Life happens alongside the act of reading — a story is forever mixed with where we were and what we were doing while we were reading that book.” 

Jeg læste denne bog i løbet af en enkel aften - jeg fortærede den, og den forsvandt. Og på den ene aften læsningen varede, formåede jeg både at blive rørt, begejstret, irriteret, fornærmet og mest af alt: underholdt. Jeg blev kastet ud i et hav af højlydte lattereksplosioner og en regnbuenuance af modstridende følelser. 
Allerede fra bogens første kapitel nikkede jeg i samtykkende genkendelse: Letos historie om en barndom udlevet i bøger og bekymrede forældre, der forsigtigt foreslår at "prøve lidt udendørs leg" afspejler min til perfektion. Og det er netop dét udgangspunkt, denne lille essaysamling er bygget op omkring; kærligheden til bøger og til læsningens magiske dimensioner.  Uanset hvor mange forfattere og læsergrupper Leto spidder med sin skarpe pen, kan man hele tiden fornemme en understrøm af varme og læseglæde. Nostalgiske minder om færden i bedsteforældrenes hus proppet med bogstabler, og skøre scenarier om jagten på en engelsk udgave af den syvende Harry Potter bog i Japan gør Leto til en genkendelig artsfælle og en elskelig fortællerstemme. 
De mange korte essays kommer vidt omkring og opfordrer også til dybe refleksioner over nutidige problemstillinger i bogbranchen. Med paralleller til filmen "You've Got Mail" understreger Leto også værdien i at købe bøger lokalt, og med en sukkende opgivenhed diskuteres e-bogens fordele og ulemper med en sluttelig konklusion af, at fornøjelsen ved at iagttage en fremmeds læseoplevelse langsomt er ved svinde ind. 
En stor del af bogen består også af listeskrivning og en hidtil ukendt form for litterær humor. "The Rules of Fight Club" omskrives til "The Rules of Book Club", og sammenligninger med læsere og katte oplistes til en begrundelse for at ændre udtrykket "bookworm" til bookcat" (hvilket iøvrigt giver fin mening i min optik). 

“People often talk of the smell of bookstores, a concentrated fragrance of paper and bindings. But there's more to it than a certain smell; there's a humming excitiment in the air that, if you think about it, seems out of place for a room filled with objects that cannot twirl, bleat, or shine. Bookstores contain the residue of thousands of people who went in there to find an experience, a narrative that guided them to a new place or reinforced what they were doing. Whether you find yourself in Meg Ryan's or Tom Hanks's store, there's always a quiet corner and a new story to find.” 

Dette er dog ikke en bog for alle. Faktisk langt fra. En vis grad af læsekærlighed er påkrævet for at nyde den; og også en stor portion af selvironi. Leto blander sine fordomme overfor forfattere og deres dedikerede læsere med et gran af sandhed, og både fans af Stephenie Meyer, Jonathan Saffran Foer og Jane Austen står direkte i hendes skudlinje. Hendes pudsige observationer af store forfatterskaber er skrevet i vittige vendinger, og når de blandes ind mellem kapitlerne om hendes personlige læseoplevelser, dannes der en varm undertone - selv gennem den mest generaliserende antagelse.

Der var dog også essays i samlingen, som jeg sprang lettere henover og blot hastigt lod mine øjne skimme igennem. Nogle af listerne over hvordan man kan lade som om, man har læst en bog blev en anelse for gentagende i længden og grænsede til tider til det prætentiøse.

"Judging a Book by Its Lover" er en bog om bøger, og i den finder man en højtflyvende læselykke i et kolossalt besættende omfang. På de blanke sider mellem kapitlerne, i det spinkle mellemrum mellem linjerne, og i limen der holder bogryggen sammen, finder man den smukkeste historie af dem alle; en historie om hvordan bøger kan forme liv, influere personligheder, knytte bånd og indtage hjerter. Uanset om Lauren Leto skriver henrykt ros eller provokerende fraser, skriver hun med passion. Den helt særlige passion som kun en læser har følt, når det sidste sideblad vendes. Den simple læseglæde. 

Som bonusinfo kan jeg tilføje, det er muligt at læse nogle af bogens kapitler online. Klik din vej igennem essayet "The Literati - or, Why Ernest Hemingway Once Told John Updike Literary New York Is a Bottle Full of Tapeworms Trying to Feed on Each Other" lige her. 

Du kan også læse uddrag fra kapitlet "Stereotyping People by Their Favorite Author" lige her, og et andet uddrag af kapitlet "How to Fake It" lige her. 

Hvis I læser igennem kapitlerne så fortæl mig endelig, om I deler min begejstring.