"Lady Chatterley's Lover" af D. H. Lawrence, fra forlaget Penguin Classics, udgivet i 2009 (org. udgivet i 1928). 1/5 stjerner.
Hovedpersonen i Lawrences roman virker i starten som endnu en utilfredsstillet kvinde i kategori med Flauberts ikoniske Emma Bovary. Men hvor Flauberts Emma falder hen til et udefinerbart afsavn til livet selv, lider Lawrences Constance Chatterley af en mere konkret og utilfredsstillet lyst. Fokuspunktet i "Lady Chatterley's Lover" er de sexuelle drifter og deres essentielle indflydelse på en velfungerende mentalitet.
Fortællingen følger Constance Chatterleys frustrerede og sexløse tilværelse med hendes mand, Clifford, som er blevet lammet fra taljen og ned. Constance lever et skyggeliv, indtil hun finder trøst hos Oliver Mellors - bestyreren for hendes mands ejendom. Udadtil er de to komplette modsætninger, både i forhold til deres livsfilosofi og sociale status, men de finder hurtigt en naturlig forbindelse mellem deres sexuelt udhungrede kroppe.
Hovedpersonen i Lawrences roman virker i starten som endnu en utilfredsstillet kvinde i kategori med Flauberts ikoniske Emma Bovary. Men hvor Flauberts Emma falder hen til et udefinerbart afsavn til livet selv, lider Lawrences Constance Chatterley af en mere konkret og utilfredsstillet lyst. Fokuspunktet i "Lady Chatterley's Lover" er de sexuelle drifter og deres essentielle indflydelse på en velfungerende mentalitet.
Fortællingen følger Constance Chatterleys frustrerede og sexløse tilværelse med hendes mand, Clifford, som er blevet lammet fra taljen og ned. Constance lever et skyggeliv, indtil hun finder trøst hos Oliver Mellors - bestyreren for hendes mands ejendom. Udadtil er de to komplette modsætninger, både i forhold til deres livsfilosofi og sociale status, men de finder hurtigt en naturlig forbindelse mellem deres sexuelt udhungrede kroppe.
"All hopes of eternity and all gain from the past he would have given to have her there, to be wrapped warm with him in one blanket, and sleep, only sleep. It seemed the sleep with the woman in his arms was the only necessity."
"Lady Chatterley's Lover" var en dybt kontroversiel roman i forhold til dens samtid, og var bandlyst i USA i over tredive år efter dens udgivelse. Lawrences portræt af kvinden som et seksuelt tænkende og afhængigt væsen, brød alle normer for datidens opfattelse af den helgenlignende og uskyldsrene moderskikkelse. Gennem romanens karakterer udfører Lawrence en Freud-lignende eksamination af nødvendigheden af et velfungerende sexliv - både for mænd og for kvinder.
Set med nutidige briller virker Lawrences brug af 'forbudte ord' dog fuldstændig meningsløs, og sexscenerne fremstår som passionsløse beskrivelser grænsende til det direkte kedelige. Endvidere er romanen præget af en form for organisk tankegang, og sex er et emne, Lawrence forbinder med naturens opblomstring og forfald på den mest kliniske vis. Måske er "Lady Chatterley's Lover" i virkeligheden blot en roman, der udelukkende bør læses med øje for dens kontekst.
Min sande irritation for romanen udspringer af Lawrences behandling af kvinder, som er præget af en sær form for diskrimination; i et kapitel fastslår han via karakterernes diskussion, at kvinder med "too much will" enten må være lesbiske eller invalide.
Skrivestilen er bedst i dens overdådige naturbeskrivelser, og haltende på de fleste andre områder. Karaktergalleriet er forvrænget til håbløs ekstremisme; Clifford synker ind til en ynkelig skygge og udfylder ikke tilnærmelsesvist rollen som den jaloux ægtemand, Constance er en tom skal berøvet af personlighed, og Oliver Mellors er indbegrebet af den stereotypiske idé om en affære med gartneren.
De højlydt omdiskuterede spekulationer om, hvorvidt Lady Chatterley rent faktisk er forelsket i sin elsker eller ej, er uden umiddelbar relevans for historien. Lawrence skriver ikke om kærlighed; han skriver om sex.
"Sex and a cocktail: they both lasted about as long, had the same effect, and amounted to the same thing."
Lawrences tese og pointe er muligvis psykologisk korrekt og var også en banebrydende tankegang i sin historiske kontekst. Budskabet i romanen lader til at være en simpel erkendelse og hyldest til seksualiteten som en nødvendig livsdrift.
Men Lawrence spænder ben for sig selv; budskabet drukner i usympatiske karakterer, uinteressante sexscener og fordømmende holdninger. Sommetider er der enkelte glimt af ægte skrivekunst, men oftest bevæger plottet sig ad ensidige og fordomsfulde veje, og efterlader slet ikke plads til den åbne seksualitet, som Lawrence så ihærdigt prøver at fejre.
Historisk set er "Lady Chatterley's Lover" en uvurderligt indflydelsesrig klassiker, men som en nutidig læseoplevelse fejler den fatalt.
"Lady Chatterley's Lover" var en dybt kontroversiel roman i forhold til dens samtid, og var bandlyst i USA i over tredive år efter dens udgivelse. Lawrences portræt af kvinden som et seksuelt tænkende og afhængigt væsen, brød alle normer for datidens opfattelse af den helgenlignende og uskyldsrene moderskikkelse. Gennem romanens karakterer udfører Lawrence en Freud-lignende eksamination af nødvendigheden af et velfungerende sexliv - både for mænd og for kvinder.
Set med nutidige briller virker Lawrences brug af 'forbudte ord' dog fuldstændig meningsløs, og sexscenerne fremstår som passionsløse beskrivelser grænsende til det direkte kedelige. Endvidere er romanen præget af en form for organisk tankegang, og sex er et emne, Lawrence forbinder med naturens opblomstring og forfald på den mest kliniske vis. Måske er "Lady Chatterley's Lover" i virkeligheden blot en roman, der udelukkende bør læses med øje for dens kontekst.
Min sande irritation for romanen udspringer af Lawrences behandling af kvinder, som er præget af en sær form for diskrimination; i et kapitel fastslår han via karakterernes diskussion, at kvinder med "too much will" enten må være lesbiske eller invalide.
Skrivestilen er bedst i dens overdådige naturbeskrivelser, og haltende på de fleste andre områder. Karaktergalleriet er forvrænget til håbløs ekstremisme; Clifford synker ind til en ynkelig skygge og udfylder ikke tilnærmelsesvist rollen som den jaloux ægtemand, Constance er en tom skal berøvet af personlighed, og Oliver Mellors er indbegrebet af den stereotypiske idé om en affære med gartneren.
De højlydt omdiskuterede spekulationer om, hvorvidt Lady Chatterley rent faktisk er forelsket i sin elsker eller ej, er uden umiddelbar relevans for historien. Lawrence skriver ikke om kærlighed; han skriver om sex.
"Sex and a cocktail: they both lasted about as long, had the same effect, and amounted to the same thing."
Lawrences tese og pointe er muligvis psykologisk korrekt og var også en banebrydende tankegang i sin historiske kontekst. Budskabet i romanen lader til at være en simpel erkendelse og hyldest til seksualiteten som en nødvendig livsdrift.
Men Lawrence spænder ben for sig selv; budskabet drukner i usympatiske karakterer, uinteressante sexscener og fordømmende holdninger. Sommetider er der enkelte glimt af ægte skrivekunst, men oftest bevæger plottet sig ad ensidige og fordomsfulde veje, og efterlader slet ikke plads til den åbne seksualitet, som Lawrence så ihærdigt prøver at fejre.
Historisk set er "Lady Chatterley's Lover" en uvurderligt indflydelsesrig klassiker, men som en nutidig læseoplevelse fejler den fatalt.
Jeg prøvede også for nogle år siden at give mig i kast med "Lady Chatterly's Lover", med hvad lyder til at være stort set samme udbytte som dig. På nær jeg gav op halvvejs igennem.
SvarSletJeg er næsten helt glad for at høre, jeg ikke er den eneste, der har haft besvær med den! Det kan føles så hårdt og uretfærdigt at tale nedsættende om en klassiker med så stor betydning, men jeg blev simpelthen så sur og frustreret over den, da jeg læste den.
SletDet lyder som noget af en fatal læseoplevelse du har haft med bogen. Jeg håber ikke at du havde glædet dig for meget til den :-)
SvarSletMjaeh, tjoeh.. Jeg ved ikke helt, hvad mine forventninger var. Jeg havde nok bare lidt svært ved at forene den store omtale af bogen som 'revolutionerende' med min egen smålige læseoplevelse. Når man også hører, at en bog har været genstand for så megen diskussion gennem tiderne, forventer man måske også bare lidt mere provokation og nytænkning...
SletTror måske lige den bliver streget på min to-read-liste :)
SvarSletAltså. På sin vis er den da læseværdig (set med litteraturhistoriske briller), men som ren interesselæsning kan jeg bestemt ikke anbefale den.
SletJeg tror, jeg udsætter den lidt. Selvom det selvfølgelig er en oplevelse i sig selv at læse en bog, der kun lige kan trække en enkelt stjerne hjem.
SvarSletJa - sommetider er det måske også fint nok at blive lidt forarget og udfordret.
Slet