Jeg har udviklet en sær fascination for bøger om bøger; at læse om at læse. Ikke på en analytisk og akademisk måde - snarere fra et dybt personligt perspektiv som udmunder i min egen intense læseglæde. At læse om andre læseheste, at tage del i andres boglige begejstringer og at genkende små irrationelle elementer af kildrende lykke over en ny bog, fylder mig med oprigtig glæde. En følelse af spejling og genkendelse, en følelse af en delt passion.
Blot det at læse en reference til et andet værk i en bog, kan fremtrylle et stort smil på mine læber. Da en af Stephen Kings hovedpersoner fra "The Stand", Stu Redman, nævnte "Watership Down" elskede jeg automatisk bogen en smule højere; da Neil Gaimans heltinde, Lady Door, fra "Neverwhere" begyndte at læse "Mansfield Park" var jeg ekstatisk. Jeg elsker de overlappende virkeligheder mellem bøger, og jeg elsker at finde en henkastet bemærkning om en karakter, en bog, en forfatter i fiktionelle sammenhæng.
Sommetider forsøger jeg endda at træde jeg i mine forfatteridolers fodspor, og læse hvad de har læst. Ernest Hemingways læseliste, John Greens "Moby Dick"-referencer og Jane Austens inspirationskilder har lokket mig ud i talrige eventyr. Jeg nyder at læse det samme, som de gjorde; det giver mig en følelse af nærhed og idéen om en svag forståelse for deres forfatterskab.
Sommetider forsøger jeg endda at træde jeg i mine forfatteridolers fodspor, og læse hvad de har læst. Ernest Hemingways læseliste, John Greens "Moby Dick"-referencer og Jane Austens inspirationskilder har lokket mig ud i talrige eventyr. Jeg nyder at læse det samme, som de gjorde; det giver mig en følelse af nærhed og idéen om en svag forståelse for deres forfatterskab.
Det er så fantastisk at læse om de spor, bøger kan sætte. Om de indflydelser de kan have, og den inspiration de kan skabe. Jeg opdagede for nyligt denne liste på Goodreads, og lige siden har jeg været fortabt i en verden af bogeventyr, personlige læseerindringer, komiske essays om bogorm-tilstanden og intertekstuelle referencer. Jeg er trådt ind i en verden af bøger, der kun åbner op for nye bøger. Jeg er fanget i en konstant voksende læseliste. Og følelsen er helt fantastisk.
Er jeg den eneste? Læser I også bøger om bøger? Og jubler I også over bøger, der tilfældigt nævner andre bøger? I videoen nedenfor fortæller jeg lidt om bøgerne i den sirligt stablede stak på indlæggets første billede.
De to weird things customers say skal helt sikkert hjem på min hylde :)!
SvarSletGod idé til et tema :)
De er virkelig også enormt morsomme! Og så hurtigt læst.
SletTak, det er jeg glad for, du synes :)
Lost in Austen lyder tusind gange bedre på bog end serien. Den kunne da være mega sjov at læse. :0) Så den bliver jeg nødt til at skal have nu.
SvarSletJeg nyder også rigtig meget at læse bøger om bøger. Virkelig skøn video.
Den er virkelig også et morsomt tidsfordriv. Man støder også ind i karakterer fra Austens andre romaner, når man læser den. Det er virkelig så hyggeligt.
SletOg tusind, tusind tak!
Nu har jeg jo lyst til at læse alle bøgerne og ikke mindst eje dem. Det er jo det, jeg siger - du er farlig at følge ;)
SvarSletMen Judging a Book by Its Lover er helt sikkert den øverste på listen lige nu. Den lyder simpelthen så fantastisk :)
Jeg er ked af, jeg er farlig! ;) Men jeg er glad for, du kan bruge mine anbefalinger. "Judging a Book by Its Lover" er bare så vittig, intelligent og underholdende. Jeg har planlagt en anmeldelse af den til på mandag, så kan du læse lidt nærmere om den :)
SletJeg glæder mig :)
SletJeg har ikke læst bøger om bøger, nej. Men jeg kunne nu godt tænke mig det! De bøger du viser, ser rigtig spændende ud!
SvarSletJeg er glad for, du kunne bruge anbefalingerne til lidt :)
SletTusind tak for linket til listen! Det er jo genialt :)
SvarSletOg noget helt andet: hvor er din kjole i videoen fra? :)
Det er lige netop helt genialt. Og der er så mange bøger på den liste, jeg sukker efter at læse. Kjolen i videoen er fundet på en markedsplads i Beijing, så det er en lidt besværlig affære.
SletHej Rikke, Så surfede jeg lige ind på din blog og du har lige inspirerede mig til at skulle købe en masse nye spændende bøger på engelsk. Specielt de to bøger "weird things customers say in bookshops" og "More weird things customers say in bookshops". Som gammel boghandler så må og skal de da bare læses :-)
SvarSletTak for din kommentar på min blog, du har ret, man kan slet ikke står for Gandalf, han er bare super nuser i alt hvad han laver også selv om det er ulykker (heldigvis er det meget meget sjældent).
Jeg adder dig til min liste over blogs jeg følger for din blog er virkelig interessant.
May the force be with you :-)
Tak for alle de søde ord. Jeg er glad for, du vil følge med herinde!
SletDe to "Weird Things.." er virkelig så latterfremkaldende komiske og sjove. Jeg kan varmt anbefaler dem; især hvis du rent faktisk har været boghandler. Så kan du måske kende nogle af de absurde forespørgsler og scenarier!
Gandalf er helt enormt sød kat, og han stjal mit hjerte en smule ud fra dine billeder! Hvem kan stå for de søde kattedyr?
"The Force will be with you. Always." ;)
Elsker også bare, når der i bøger er omtalt andre bøger. Det er der også i min yndlingsserie 'The Infernal Devices', hvor de to af hovedpersonerne ind i mellem snakker om bøger og generelt hvad det at læse betyder for dem.
SvarSlet-Skal helt sikkert have fat i et par af de bøger du viser, for de lyder da for skønne! (;
Det er virkelig bare så udefinerbart fantastisk. Det får en til at forholde sig til bogen på en helt anden måde. Jeg har det også med at identificere mig langt mere med læserglade karakterer.
Sletjeg er glad for, du kan bruge anbefalingerne :)
Jeg glæder mig helt bestemt også :)
SvarSletDet bliver også bare helt fantastisk!
SletJeg elsker også bøger om bøger! Det er som pludselig at møde en god ven mens man sidder og læser. Tror jeg må tjekke den liste lidt mere ud :-)
SvarSletDet har du helt ret i! Man føler sig hjemme på en helt skør og pudsig måde.
SletÅh jeg elsker altså at se dine fine videoer (også selvom de bøger jeg læser ikke er noget i stil med dem du læser) Det er dejligt at blive inspireret til noget andet! :-)
SvarSletÅh, tusind tak! Er glad for du kan bruge dem lidt :)
SletJeg kan anbefale "Hvis en vinternat en rejsende" af Italo Calvino. Det er også en bog om dét at læse, og jeg synes, den er fantastisk :)
SvarSlet