"Jeg skal gøre dig så lykkelig" af Anne B. Ragde

"Jeg skal gøre dig så lykkelig" (org. titel "Jeg skal gjøre deg så lykkelig) af Anne B. Ragde, fra forlaget Rosinante, udgivet i 2012 (org. udgivet i 2011). Læst på dansk - originalsproget er norsk. Anmeldereksemplar fra SAXO. 3/5 stjerner. 

Fra den nederste kælderkrog hvor rotterne huserer, til den højeste altantop hvor Peggy-Anita slentrer nøgen rundt - "Jeg skal gøre dig så lykkelig" er en fortælling om en norsk boligblok i 1965, og de otte vidt forskellige familier der bor i opgang A.
Bogen beskriver de helt dagligdags hændelser i tilsyneladende smålige tilværelser; husmødrenes monotomi, ægtemændenes utilfredshed og børnenes milde oprør. Ragde inviterer læseren ind i otte sideløbende mini-universer og de vidt forskellige personligheder, der beboer dem. 

“Hun ville jo bare være hjælpsom. Hun kunne godt lide at gøre rent, føle, at hun gjorde nytte. Hun kunne godt lide at blande sæben i vandet og kigge ned i det rene skum, der byggede sig op i plasticspanden. Bagefter mærkede hun tilfredsstillelsen ved at hælde meget snavset vand ud. Jo mere snavset vandet var, des bedre arbejde havde hun gjort.”

Trappevask, nyanskaffede røde støvsugere, flaskeskibe, dørsælgere og stegt torskerogn. Udadtil lader alle beboerne i boligblokkens opgang A at føre det samme liv, med de samme trivielle bekymringer over de larmende tilflyttere i opgang B og den evindeligt trappevaskende fru Åsen. Med nysgerrige øjne iagttager beboerne hinanden nøje efter det mindste tegn på afvigelser fra de vante rutiner; snakken går, mens passiviteten er dominerende. For ingen tør blande sig i noget.
Efterhånden som historien langsomt udfolder sig, adskilles karaktererne dog, personlige brister afsløres, og facader krakeleres. Med antydningens kunst fortæller Ragde både om fødselsdepression, falmede kærlighedsforhold, utroskab, en forsømt og misrøgtet datter, kedsommeligt drikkeri samt den tomme ensomhed der kan eksistere i en fyldt boligblok. Spirende desperation i et trivielt mikro-format. 
"Jeg skal gøre dig så lykkelig" føles mest af alt som et intimt nøglehulsglimt; et stjålent blik ind i den dørspion, alle beboerne får installeret i bogens slutning. Ragde bevæger sig elegant ind mellem de mange skæbner, deres sorger og deres næsten oversete hverdagsglæder. Med en forudsigelig kronologi, tages en etage, en lejlighed, et hjem af gangen; fra den stereotypiske husmor fru Åsen i stuen til den smukke (og afklædte) Peggy-Anita på fjerde. Man bevæger sig både ind i kvindernes sukkende sind, mændenes bedøvede hoveder og børnenes funderinger. Til sidst samledes de mange puslespilsbrikker sig til et helt billede af 1960'ernes mentalitet og levevis. Ragde søger ikke at konkludere eller fascinere; hun danner derimod blot et simpelt stemningsbillede af datidens hverdagsdynamik.

“Han kom pludselig i tanke om, hvad hun havde sagt til ham, dengang han friede: Jeg skal gøre dig så lykkelig, Steingrim. Netop det havde hun sagt. Og nu havde hun gjort det.” 

Romanens sidste 70 sider tilbyder et skift i fortællervinklen og et vendepunkt i historien. En sælger af dørspioner træder ind i opgangen, og gennem hans øjne udnyttes en kærkommen mulighed til at se karaktererne udefra. Med en komisk kynisme skildrer han boligblokkens skæve personligheder og fremhæver deres mest tydelige fejl og mangler - og via ham skaber Ragde en rød tråd mellem den individuelle selvopfattelse og det egentlige udtryk.
Ragde forfalder dog sommetider til alt for velkendte stereotyper i sit persongalleri - men karakterne overlapper heldigvis konstant hinanden, og taletiden til den enkelte er begrænset til et minimum.  
"Jeg skal gøre dig så lykkelig" er en hverdagsfortælling, et stilstående øjebliksbillede af en forgangen tid og en løftet pegefinger om bedrageriske facader, og rotternes hujen i skjulte kælderetager. En langsomt opbyggende beretning om de desperate forsøg på at skrubbe pletter væk,  at udrydde rotter og at lukke øjnene for naboblokkens fremherskende larm.