“I’ve missed you,” he whispers softly. The air between them is electric as he leans in, gently brushing his lips against her neck. In the next room, the guests complain about the sudden increase in temperature. Fans are drawn from colorful bags, fluttering like tropical birds.” - Erin Morgenstern, "The Night Circus"
Når jeg læser en bog, lever jeg i den for en stund. Jeg overtager en ny hverdag, og færdes i fiktionelle hjem. Jeg møder fiktionelle karakterer, som indimellem er så levende, at de danser ud fra papiret og ind i min virkelighed. Og sommetider bliver jeg en smule betaget af dem; et splitsekunds fiktionel forelskelse og døsigt dagdrømmeri.
Den første jeg husker, er Teddy. Følsomme, kunstneriske, generte og ambitiøse Teddy fra L. M. Montgomerys Emily-serie vandt mit hjerte med en svimlende fart. Jeg plagede min far til at kopiere flere kapitler fra den slidte biblioteksbog, så jeg kunne genlæse dem, falde i staver og forelskes på ny.
Film og bog blev blandet sammen, da jeg blev viklet ind i Draco Malfoys spindelvæv. Uden et sandkorn af fornuft kastede jeg mig hovedkulds ind i lange Dramione-fanfictions (...), om drengen med det hvidlige hår og stålblå øjne. Rowlings skildring af Draco Malfoy er både ynkelig og modbydelig, men med billedet af Tom Felton i mit baghoved formildedes omstændighederne - jeg blødte op, og jeg væltede sanseløst omkuld.
Størstedelen af Jane Austens helte hjemsøger mine drømme, og har dannet en særlig kærlighedsidealisme i mit indre. Kaptajn Wentworths loyale venten, Mr. Darcys stolte håndsudrækning, Henry Tilneys muntre tilbedelse og Oberst Brandons sørgmodige længsel gør mig mundlam og tryllebundet. Med Austens helte følger også en længsel efter datidens manerer, kurtisering og tale; passionerede udbrud og hjertestoppende kærlighedserklæringer. Kaptajn Wentworths brev til Anne reducerer mig gang på gang til oprørte tårer.
Da jeg i februar læste Elizabeth Gaskells "North and South" forsvandt jeg i den Darcy-lignende John Thornton. I en hel dag befandt jeg mig med bogen foran mit synsfelt; jeg klyngede mig til dirrende øjeblikke af tøven, tvivl og nedbrudt stolthed. Jeg tabte mit hjerte til John Thorntons vedvarende beundring og gradvise forandring.
Magi blev udøvet og kærlighed blev fremhævet i "The Night Circus" af Erin Morgenstern. Marco er en sløret personlighed, der forsvinder mellem bogens sider. Men hans forening med hans kvindelige modstykke danner gyldne kaskader af festfyrværkeri og eventyrskærlighed. Jeg blev ikke forelsket i hans karakter; jeg blev forelsket i hans forelskelse, som var så uendeligt storslået, magisk, sitrende og eksploderende.
Hvor skørt det end lyder, vækker velskrevne bøger altid følelser til live. Sommetider er det et ildevarslende ubehag, mareridtslignende tilstande og groteske fobier. Andre gange er det spekulative filosofier over livsværdier og samfundstilstande. Og nogle få, sjældne gange er det candyfloss-farvede følelser af spredende varme og bankende hjerter. Det er ikke rationelt; det grænser på kanten til det barnligt fjollede - men i virkeligheden er det blot et naturligt resultat af ægte skrivekunst.
Er jeg den eneste? Har I også sukket over fiktionelle karakterer, og tabt jeres hjerte et sted undervejs? I så fald - til hvem?
“He could not forget the touch of her arms around his neck, impatiently felt as it had been at the time; but now the recollection of her clinging defence of him, seemed to thrill him through and through,—to melt away every resolution, all power of self-control, as if it were wax before a fire.” - Elizabeth Gaskell, "North and South"
Ej.. hvor sjovt, jeg læste også rigtig rigtig mange Draco og Hermione fanfictions. Og jeg er nu ret så overbevidst om at jeg meget snart skal have læst North and South af Elizabeth Gaskell også. :0)
SvarSletJeg lever mig utrolig meget ind i de fiktive forelskelser når jeg læser bøger. Nok fordi jeg generelt har en tildens til at leve mig ind i hovedpersonen.
Jeg har akkurat samme tendens; hovedpersonen er den vigtigste faktor for, at jeg kan lide bogen, tror jeg..
SletOg hyggeligt jeg ikke er den eneste, der har drømt mig ind i Dramione-verdenen! ;) Jeg kan iøvrigt varmt anbefales 'North and South'. Den er så fantastisk. En slags industriel udgave af 'Pride and Prejudice'.
Åh ja, følelsen af, at fiktionen er virkelig og jeg selv er en del af fiktionen, kender jeg alt for godt. Augustus Waters stjal mit hjerte, og jeg får det nok aldrig igen. En skam han er, suk, *spoiler alert* død (og en lille smule fiktionel)... :-)
SvarSletLivogditte.dk
Ak ja, Augustus! Han knuste også mig til små tårer!
SletÅh, jeg var altid forfærdeligt glad for Roran i Christopher Paolinis Eragon-serie - nok fordi han fra bog 2 fik sin egen storyline i meget højere grad, og den var fyldt med fortællingen om ham og hans elskede Katrina (og det var så nemt at læse 'Katrine' istedet for Katrina, hvis du forstår ;)).
SvarSletÅh ja. Det er jo næsten det samme - og det gør det en smule lettere at drømme sig ind i ;)
SletÅh Mr Darcy, jeg læser Stolthed og Fordom om og om igen, i håb om at Mr. Darcy en dag træder ud af siderne, og jeg befinder mig i en verden af store balkjoler, fine manerer, for det er ikke blot manden jeg er forelsket, men osgå hele verdenen.
SvarSletMr. Darcy er ikonisk, og jeg tror, han er et evigt verdensfænomen på dét punkt! Jeg drømmer også om den tid han repræsenterer. Selvfølgelig romantiserer jeg tingene en smule; men noget ved den tidsalder har fanget min evige fascination.
SletJeg læser stadig Draco/Hermione fanfictions - har altid fundet ham Draco sådan lidt spændende, og da Felton så blev castet, så var jeg altså også solgt. Det hår der, måååms!
SvarSletGodt jeg ikke er den eneste! Tom Felton gjorde virkelig udslaget for mig også ;)
SletJeg husker tydeligt min første forelskelse - jeg var fuldstændig forgabt i Nico i Skammerserien. Jeg kunne ikke lægge bøgerne fra mig, og jeg dvælede ved hver side, hvor han optrådte. Jeg drømte, at han var virkelig, og han endda også ville komme og redde mig.
SvarSletGud, ham havde jeg helt glemt! Den bogserie var virkelig også helt fantastisk.
SletJeg har vidst en del fiktive forelskelser, jeg kan selvfølgelig bare ikke lige huske hvilke lige nu. Altså udover Harry Potter, som jeg altid tror, jeg vil være en lille smule forelsket i. Jeg elsker simpelthen den måde, han er beskrevet på, og jeg elsker den måde han vælger at handle på. Desuden elsker jeg, han virkelig altid er så loyal over for sine venner, og at han altid sørger for at være tro mod sig selv. Samtidig elsker jeg hans usikkerhed, og hans drøm om bare at være som alle andre - han vil ikke være berømt, han vil bare gerne være sig selv :)
SvarSletHarry Potter er også den største heltetype. Selvopofrende og gennemført god. Han er den, man burde forelske sig i. Virkelig!
SletJeg falder nærmest for hver eneste tilnærmelsesvist tiltalende mandlige hovedperson i bøger - jeg er helt og aldeles uforbederlig på det punkt! Men samtidig tror jeg også, at det er en stor del af det, der gør det så skønt at læse; netop at man ved hver eneste nye fortælling kan få et lille nyt crush og lære en - eller flere - nye personer at kende. Åh, jeg har virkeligt ondt af folk, der ikke læser! :D
SvarSletDer er så mange glæder ved læsning; og den øjeblikkelige indlevelse i bøger er afgjort en af dem. Jeg har også inderligt ondt af folk, der går glip af al den glæde og magi, man kan finde i bøgernes verden!
SletDette indlæg må blive et af mine yndlings, for jeg kan sætte mig helt og aldeles ind i situationerne hvad angår literære forelskelser, der grænser sig til besættelser.
SvarSletDa jeg var yngre både læste og skrev jeg lange Dramione fanfictions, og jeg husker stadig glæden ved begge dele; nogle gange ønsker jeg at finde modet frem til igen at kaste mig over læsningen af fanfictions, men med alle de mange bøger på to-read listen synes jeg ikke, at jeg kan være det bekendt at tilsidesætte dem for fanfictions.
Jane Austens helte - for det er, hvad de er, som du selv skriver - har også en særlig plads i mit hjerte med deres romantiske sjæle og brister, der gør dem levende og vidunderlige, og jeg vil aldrig stoppe med at drømme om at finde en lignende helt.
Hvor er du sød. Og hvor er jeg glad for, jeg ikke er den eneste, der lider af besættende litterær forelskelse. Det er virkelig et sandt fænomen, hvor skørt det end lyder.
SletJeg både skrev og læste også Dramione fanfictions, og på de div. forums var der så mange fantastiske fortællinger, man kunne fordybe sig i. Det var en fascinerende subkultur med et fantastisk sammenhold. Sommetider savner jeg det en anelse. Jeg kan desværre heller ikke rigtig finde tiden til at læse dem længere.
De mandlige karakterer i Austens romaner er så gennemførte, så beundringsværdige og så fantastiske. (Med undtagelse af Edmund Bertram, som jeg aldrig helt har holdt af). Jeg fortaber mig i dem igen og igen.
Årh hvor ser det bare godt ud :D
SvarSlet/ www.fashionbysterup.dk
Tak! :)
SletMit største bogcrush har altid været og vil altid være Gilbert Blythe fra Anne fra Grønnebakken-serien. Og i nyere tider også Mark Darcy fra Bridget Jones.
SvarSletPS: Jeg ved godt, det er enormt usmageligt, men jeg er simpelthen nødt til lige at påpege, at det hedder fiktiv og ikke fiktionel. ;)
Selvom jeg aldrig har holdt så meget af Anne-serien, så må jeg give dig ret i, at L. M. Montgomery virkelig forstår at skabe en (uskyldig) romance, der kan tale til enhver læser. Jeg fortabte mig så inderligt i Teddy fra Emily-serien af samme grund.
SletMark Darcy er også et fantastisk valg - især fordi jeg altid har set Colin Firth for mig, når jeg har læst bøgerne ;)
Og det er skam ikke usmageligt, men meget interessant, du nævner det. Det er nemlig en af de ting, jeg er allermest i tvivl om (og som bogblogger bruger jeg det begreb en del. Not cool). Så vidt jeg har forstået, er fiktiv udtryk for en konkret fiktiv ting med rod i virkeligheden (som f.eks. hvis man skrev en roman om Christian d. 7. - så ville han være en såkaldt fiktiv karakter, fordi han hører til i virkeligheden), hvorimod alt hvad der er ren fiktion er fiktionelt. Eller hvordan? Sådan har jeg bildt mig ind, tingene hænger sammen, men jeg er langt fra sikker.
Jeg eeeeeelsker Draco. Det var altid ham jeg synes bedst om i Harry Potter filmene (og havde et lille (læs: stort) crush på. Du skriver så fantastisk, Rikke og jeg elsker virkelig måden du tager alle dine billeder på :-) Intet mindre end fantastisk!
SvarSletTusind, tusind tak for al den ros! Jeg er så glad for at have læsere som dig :)
SletOg du har helt ret; Draco var en smule fascinerende.
Kender det alt for godt, Darcy i Price and Prejudice er nok også en af mine, og faktisk lidt Brandon i Sense and Sensibility, synes bare han er så fantastisk. Og så faldt jeg også pladask for Robbie i Atonement (men ja, det kan da godt være det var fordi, jeg vidste, at det var James McAvoy, der skulle spille ham i filmen *host host*)
SvarSletAustens mænd er virkelig også fantastisk nemme at forelske sig i. De er så smukke, så galante og så velskrevne. Jeg er fuldstændig enig med dig - Mr. Darcy og Colonel Brandon er afgjort værd og drømme om.
SletOg mht. til Robbie - hvem vil ikke elske enhver, man forestiller sig i form af James McAvoy? Åh!
Jeg forelsker mg tit i karakterer i bøger! Min største kærlighed er Mr. Darcy ... jeg har nogle andre flings ind imellem, men jeg vender altid tilbage til Darcy ... *suk* Så er jeg også ret vild med Rhett Butler fra Borte med Blæsten - han er så cool! Fattede til gengæld aldrig hvad Scarlett så i ham der Ashley! Jeg falder også tit for karakterer i tv-serier ... Dexter, Dale Cooper, Don Draper ... og, ja, det er tilfældigt, at de alle starter med D ;-)
SvarSletMen jeg må lige høre dig ... Dramione-fanfiction??? Der er noget her jeg helt har overset! Altså alterantive historier hvor Hermione og Draco finder sammen? Nu er jeg nysgerrig ... kan du anbefale en titel?
Åh, Mr. Darcy. Han er en klassiker, og det er med god grund. Jeg havde helt glemt Rhett Butler, men du har fuldstændig ret. Han er så meget mere end end Ashley - jeg hader, at tingene går som de går mellem dem, og Scarlett er så blind for, det der foregår lige foran hendes egen næsetip.
SletJa, det er netop den slags historier! Jeg elskede det univers, det var så spændende at bevæge sig rundt i. Det er dog efterhånden længe siden, men jeg mindes, jeg var helt vild med en der heder "Arabesque" eller noget i den retning.
Så er den fundet - tak :-)
SletNej nej nej nej nej, havde aldrig set dig som en 'Dramione' til den dag i dag kan jeg slet ikke se hvad folk så i ham og HVORFOR han skulle være sammen med Hermione :O Hermione er klart bedst parret med Ron! Og så har jeg altid synes Draco så, så vammel ud med det slikhår i filmene :p
SvarSletJeg kan huske en fra min klasse var mega Draco/Tom Felton fan og jeg kunne bare slet ikke se det :O