Read-a-Thon - En minutiøs opdatering (#2)

I dag er dagen for det store 24-timers Read-a-Thon. I de næste 24 timer vil mennesker over hele verden læse uafbrudt, fordybe sig i bøger, og diskutere fremskridt og læseoplevelser i internettes mange afkroge.

Jeg har besluttet, at jeg ligesom sidste år, vil oprette et indlæg, som jeg opdaterer løbende. Tilføjelser af billeder og ord vil ske gradvist, og på den måde vil indlægget være under konstant opbygning. I får dermed et lille nøglehulsglimt ind i øjeblikkelige redigeringer og indskydelser. Alternativt kan I også følge med i mit Read-a-Thon-eventyr på Twitter. 

Hvis I også deltager i dagens læsemarathon, må I endelig skrive en kommentar med informationer om, hvor jeg kan følge jeres fremskridt henne. Uanset hvad, håber jeg I får et enestående døgn - om det så er fyldt med bøger, eller ej.

Kl. 13.40 - Jeg sidder klar, i min sofa. Lige ud for mit synsfelt i en sirlig opstilling på sofabordet, står en dampende kop te, en lille skål med slik og en sand eventyrsstak af bøger. Min Twitter-feed er langsomt ved at blive overtaget af snack-overvejelser og sidste øjebliks læsebeslutninger, og det tilføjer en sær form for afventning til det store læseprojekt. I modsætning til sidst, er der denne gang enormt mange danske bogbloggere, der deltager, og jeg elsker det fællesskab der skabes omkring en sådan dag.

Kl. 14.00 - Startskuddet er lydt, og Dewey's Read-a-Thon er officielt begyndt. Den første bog i min læsestak er en genlæsning; nemlig "The Picture of Dorian Gray" af Oscar Wilde. Jeg læser den sammen med Nikoline, som også har fundet den frem, netop nu. Jeg ser derfor ikke kun frem til selv at læse den; en del af fornøjelsen ligger også i at diskutere den med en ligesindet. Det er den fineste tanke i verden.

Kl. 16.11 - To timer og 155 sider senere. Jeg spiser chokoladesmåkager og sender med jævne mellemrum små beskeder til Nikoline, så vi sammen kan sukke over Oscar Wildes smukke formuleringer. Jeg havde næsten helt glemt, hvor fantastisk en bog "The Picture of Dorian Gray" rent faktisk er.

Kl. 16.58 - Da jeg nåede til den sidste linje i Oscar Wildes roman, læste jeg den to, tre, fire gange. Den dirrer af gotisk rædsel, og den opsummerer hele bogen noget så fantastisk.
Den næste bog i rækken er "Breakfast at Tiffany's" af Truman Capote - og den glæder jeg mig til at opleve for første gang i bogform. 

Kl. 18.34 - Jeg vidste egentligt godt, at "Breakfast at Tiffany's" diverterede fra filmatiseringen - men jeg blev alligevel en anelse overrasket over dens mange dystre undertoner. Jeg forholder mig dog en smule ambivalent overfor Capotes skrivestil, som aldrig rigtigt fangede mig. På sin vis virkede den næsten for abrupt. 
Nu er jeg gået i gang med at læse "The Book of Lost Things" af John Connolly; jeg trænger nemlig til en smule fantasidrys efter Capotes barske realisme.

Kl. 21.08 - Dette er den fantasy bog, jeg har ventet på og håbet på. I en verden af fantasi, eventyr, barndom og traumer væver Connolly en dyster og helt enestående fortælling. Han indarbejder klassiske elementer, omformer velkendte eventyr og hylder læsningens eskapisme. Jeg elsker det.

Kl. 21.53 - Bogen har snydt mig! Jeg troede, historien strakte sig over 502 sider, men den sluttede allerede på side 348 - og resten var blot et kompendium af folkeeventyr og forfatterspørgsmål. 
Dér sad jeg, ramt af læsefeber, og undrede mig over, hvor hurtigt plottet forenede sig. Det faldt mig aldrig ind, at sideomfanget var misledende. Jeg tænkte, at der nok snart ville ske noget, så historien fortsatte i en helt ny retning - og i stedet sluttede den.
Slutningen var ikke forhastet eller forkert; den kom bare bag på mig, for jeg havde forventet lidt længere tid i Connollys spindelvæv. Det her var nemlig en bog af den sjældne slags - en af dem, hvor man nyder hver side og ikke vil have den til at ende.

Kl. 00.55 - Jeg har holdt en pause, drukket adskillige glas appelsinjuice, hørt god musik og gået en lille tur med Nico i hånden. Den friske luft var vist lige, hvad jeg behøvede.
Jeg har desuden netop færdiggjort min fjerde bog, nemlig "Silas Marner" af George Eliot. Det er en af klassiker af den søde og helt simple slags - lætlæselig, fornøjelig og dog fyldt med Eliots kendetegnende naturbeskrivelser og landsbybetragtninger. 

Kl. 03.32 - "Wildwood" af Colin Meloy ligger opslået i mit skød. Det er en børnebog med de mest finurlige og farverige illustrationer, og jeg nyder at bladre den igennem og forbløffes over dens mange detaljer. (Se evt. andet billede i dette indlæg)
Desværre er det blot som om, ordene halter en smule bagefter billederne; jeg føler, jeg læser en historie, jeg kender i forvejen. Dog har jeg kun læst 213 sider ud af 541, så der er endnu plads til forbedring og overraskelser.
Mine øjenlåg er desuden ved at blive tungere, min læsning sløvere. For hvert klokkeslag fremanes et gab, for hver vendt side undertrykkes et suk. Jeg er træt, og natten er lang.

Kl. 07.21 - Jeg er meget træt, og bogen er meget tung. Faktisk tabte jeg den for et øjeblik ned i mit eget ansigt og faldt i søvn. Bare lidt.
Jeg læser dog endnu videre. Og jeg er snart færdig med "Wildwood", hvilket vil sige, jeg skal til at gruble over, hvad min næste bog skal være. Jeg har undervurderet mine egne læseevner, og ikke forudplanlagt flere bøger.

Kl. 08.25 - Jeg har færdiglæst "Wildwood", og har holdt en tiltrængt pause med lidt bloggeri og videoredigering. Jeg har netop indsat en lille stemningsfilm nedenfor, som egentligt opsummerer det seneste døgn meget godt. 
Den næste bog, jeg vil finde frem er "Æsops fabler", efter et genialt forslag fra Irene.

Kl. 10.42 - Jeg har lavet varm kakao og købt morgenbrød. Fra soveværelset kan Nicos svage snorken endnu høres. Jeg er derimod ikke selv træt. Ikke længere.
I stedet gemmer jeg mig i sofaets hjørne, med en enormt sød og letlæselig bog. "Æsops fabler" er små historier med belærende moraler; korte historiebidder, der kan læses i et behageligt tempo. Jeg tror ikke, jeg kan nå at læse bogen færdig - men jeg nyder det af den, jeg kan. 

Kl. 13.25 - På grund af bogens mange illustrerede sider og strukturelle opdelinger, nåede jeg rent faktisk at færdiglæse den. "Æsops fabler" danner fine gentagelsesmønstre af advarsler, råd og formaninger - fortalt gennem både husdyr og guder. Flere af fablerne var et barndomsgensyn, jeg helt havde glemt. Og den slags er altid rart. 

Kl. 14.04 - 24 timer, 6 bøger og 1936 sider. Det sidste døgn har været et virvar af læseoplevelser, internt fjolleri, og hjemlig hygge. Jeg nåede mine mål, fik kun en minimal søvn - og jeg havde det rart. Det har været en sand succes.
Fællesskabet ved et event som dette, er uden tvivl det smukkeste af det hele; synkronlæsningen med Nikoline tilføjede perspektiver og sammenhørighed, altimens læsemæssige diskussioner på tværs af verdenshjørnerne udfoldede sig på Twitter, og heppekors-lignende tilstande opstod i en facebookgruppe for de deltagende danske bogbloggere. Jeg har oprigtigt moret mig - hvilket i sidste ende er hele pointen med døgn som dette.
Og nu vil jeg lukke øjnene og sove. Sove tungt og sove længe. Godnat!