"Hard Times" af Charles Dickens

"Hard Times" af Charles Dickens, fra forlaget Wordsworth Editions, udgivet i 1995 (org. udgivet i 1854). 4/5 stjerner.

"Hard Times" adskiller sig fra resten af Dickens' forfatterskab på flere måder. Den mest iøjenfaldende forskel, er afgjort længden; romanen er med sine blot 230 sider blandt Dickens' absolutte korteste værker. Dernæst udspiller bogens handling sig ikke i London - men i en fiktiv by ved navn Coketown.
Coketown er en trøstesløs by, fyldt med rygende fabrikker og udslidte arbejdere. Byen bliver styret med hård hånd af den hjerteløst kolde fabriksejer, Josiah Bounderby, og den strenge skoleinspektør Thomas Gradgrind, som udelukkende tror på facts. Byen har dog også lysere sider i form af et cirkus og de glade mennesker, der frekventerer det.

“Now, what I want is Facts. Teach these boys and girls nothing but Facts. Facts alone are wanted in life. Plant nothing else, and root out everything else. You can only form the minds of reasoning animals upon Facts; nothing else will ever be of any service to them.” 

Da jeg tilfældigt stødte på "Hard Times" i en bogbutiks rodede hylde med paperback-klassikere, troede jeg ikke mine egne øjne. En så kort samfundsroman skrevet af Charles Dickens virkede nærmest som en umulighed. Charles Dickens er i så høj grad en forfatter, jeg associerer med pompøse og omfattende værker, at blot synet af en så tynd bog med hans navn påtrykt, vækkede min opmærksomhed. Jeg købte straks bogen, tog den med mig hjem og læste den - og det er jeg usigeligt taknemmelig for. "Hard times" fangede mig fra første sætning.
Bogen starter med en komisk beskrivelse af en ekstrem personlighed. Thomas Gradgrind er muligvis en af Dickens' bedste karakterer nogensinde; hans kærlighed til facts, statistikker og objektive beskrivelser gør ham til en absurd ignorant mand uden nogen form for virkelighedsfornemmelse. Fordi han kun fokuserer på stenhårde facts, glemmer han alle livets mere abstrakte og følelsesmæssige værdier, og må derfor i løbet af bogen æde sin egen hat og erkende den totale fiasko af alle hans elskede teorier. Dickens bruger Gradgrind til at påtale datidens utilitarisme, og til at sætte hele nyttefilosofien på spidsen og dermed understrege, at menneskeliv er langt mere end blot tal i en statistik. Resultatet er vidunderligt komisk og utrolig karikeret.
Mr. Gradgrind opdrager sine to børn, Louisa og Tom, efter disse strenge principper og lærer dem at undertrykke følelser, aldrig røre skønlitteratur og kun at forholde sig til fakta. Da han senere adopterer den faderløse cirkuspige, Cecilia, møder børnene deres komplette modsætning, da Cecilia er opdraget med eventyrsoplæsning og barnlige dagdrømme. Bogen følger de tre børns opvækst, og de tragedier og drejninger deres liv indebærer. Jeg læser de tre skæbner som en indarbejdet formaning om at lade børn være børn; at lade fantasiens barnesind spire og gro, så længe det er muligt.

“It is said that every life has its roses and thorns; there seemed, however, to have been a misadventure or mistake in Stephen’s case, whereby somebody else had become possessed of his roses, and he had become possessed of somebody else’s thorns in addition to his own.”

Dickens' skrivestil er til dels kendetegnende snørklet og fyldt med en næsten håndgribelig ordkærlighed, men også langt mere konkret og præcis end i så mange af hans andre værker. Det korte format i "Hard Times" klæder ham, og påtvinger en særlig økonomisering med ordene - uden at det fratager et øjebliks ironi eller satire. Særligt i personbeskrivelserne bevises Dickens genialitet, og helstøbte karakter springer så legende let fra hans pen.
Bogen er i besiddelse af et dusin skæve og overdrevne eksistenser, såsom den grusomme fabriksejer Mr. Bunderby, og hans ældre husholderske, Mrs. Sparsit, der er umådelig stolt af sin aristokratiske næse. Ligeledes indeholder fortællingen også glimt af en ulykkelig og tragisk arbejderskæbne i form af Stephen Blackpool, der både vendes ryggen af sin arbejdsgiver og sine medarbejdere.
På trods af bogens korte længde, bevæger plottet sig i en hurtig fart og indeholder et væld af begivenheder. I løbet af de 230 finder både et ægteskab, en affære, et bankrøveri, en anholdelse og et dødsfald sted, og fordi historien originalt blev udgivet i en avis som en føljetonroman, er kapitlernes slutninger ofte præget af cliff-hangers. Selvom sproget kræver en delvis koncentration, var det umuligt for mig at lægge bogen fra mig. Jeg var opslugt og medrevet - og havde jeg været i live, da Dickens udgav historien i  tidsskriftet 'Household Worlds', ville jeg være blevet angrebet af en ulidelig utålmodighed.