"Mary Barton" af Elizabeth Gaskell, fra forlaget Penguin Classics, udgivet i 2012 (org. udgivet i 1848). 3/5 stjerner.
Elizabeth Gaskells debutroman, "Mary Barton", er en interessant blanding af de temaer, der senere skulle komme til at dominere Gaskells forfatterskab. Skarp samfundskritik udtrykt i de tydelige skillevægge mellem overklassen og arbejderne, stærke moralske værdier forankret i kvindelige hovedpersoner og den vedvarende søgen efter moderfigurens familiesammenhold, strømmer gennem Gaskells første roman - og kan ligeledes findes i Gaskells senere værker.
Plottet i "Mary Barton" koncentrerer sig om Barton-familien, der på mange måder er blevet mærket af livets uretfærdighed. Familiens eneste søn har lidt en tidlig død, og da moderen ligeledes sygner hen af bekymringer og sorg, er familien reduceret til en enkelt datter, Mary Barton, og hendes far, John Barton. John er ikke i stand til at håndtere sine tab og tage sig af Mary, så i stedet kaster engagerer han sig i datidens fagforeninger og arbejdsoprør. Mary er overladt til sig selv, og begynder at drømme om et ægteskab, der kan føre hende til en bedre verden.
Elizabeth Gaskells debutroman, "Mary Barton", er en interessant blanding af de temaer, der senere skulle komme til at dominere Gaskells forfatterskab. Skarp samfundskritik udtrykt i de tydelige skillevægge mellem overklassen og arbejderne, stærke moralske værdier forankret i kvindelige hovedpersoner og den vedvarende søgen efter moderfigurens familiesammenhold, strømmer gennem Gaskells første roman - og kan ligeledes findes i Gaskells senere værker.
Plottet i "Mary Barton" koncentrerer sig om Barton-familien, der på mange måder er blevet mærket af livets uretfærdighed. Familiens eneste søn har lidt en tidlig død, og da moderen ligeledes sygner hen af bekymringer og sorg, er familien reduceret til en enkelt datter, Mary Barton, og hendes far, John Barton. John er ikke i stand til at håndtere sine tab og tage sig af Mary, så i stedet kaster engagerer han sig i datidens fagforeninger og arbejdsoprør. Mary er overladt til sig selv, og begynder at drømme om et ægteskab, der kan føre hende til en bedre verden.
“She covered her face with her hands, to hide the burning scarlet blushes, which even dyed her fingers.”
På trods af den forholdsvist overskuelige længde på 512 sider, var jeg flere gange ved at lægge denne bog fra mig. Min koncentration svandt ind side efter side, indtil jeg nåede bogens anden halvdel og pludselig befandt mig i et svimlende dramatisk mordmysterie. Der hersker en ekstrem uligevægt mellem bogens to halvdele; den første halvdel er malerisk, filosofisk og deskriptiv, mens den anden halvdel består af et plot så sammenpresset, at det næsten føles forhastet. Selvom Gaskell evner både beskrivelse og handling til fulde, savnede jeg en forening og kombination af de to modpoler. For ingen af delene fungerer uden hinanden.
"Mary Barton" beskriver en barsk tidsperiode i barske omgivelser. Særligt bogens første del var fyldt med sorg, elendighed og død, og Gaskells kameralignende realisme var til tider ubærlig. Portrættet af familien Barton der er iturevet og halveret af dødsfald og fattigdom, er historiens kerne, og fungerer samtidig som Gaskells egen bearbejdning af personlige hændelser. Efter sigende var katalysatoren for Gaskells debutroman tabet af hendes egen søn, William, der døde i 1845. Gaskells dybtfølte tab bliver spejlet i familien Barton, der også selv mistede en søn før romanens start. Det er netop denne barnedød, romanen tager afsæt i - og det er det, der gør den så grusomt rørende.
Bogens hovedperson, Mary Barton, vokser således op i en dunkel verden. Hendes bror og mor er død, og hendes far kan ikke overskue hverdagen uden dem. Mary er overladt til sig selv, og uden velmenende og vejledende stemmer begår hun talrige fejl. I en vaklen mellem to frierier vælger hun den rigeste bejler - for blot derefter at indse, hun elsker den anden fattige arbejdsmand langt højere. Historien trækker Mary ind i et dybere mørke, da hun må vælge mellem sandhed og løgn; at beskytte sin far eller forenes med sin elsker. Mary befinder sig konstant i et moralsk dilemma, og Gaskell udforsker via hende en ensom verden uden familie.
“There is always a pleasure in unravelling a mystery, in catching at the gossamer clue which will guide to certainty.”
På trods af den forholdsvist overskuelige længde på 512 sider, var jeg flere gange ved at lægge denne bog fra mig. Min koncentration svandt ind side efter side, indtil jeg nåede bogens anden halvdel og pludselig befandt mig i et svimlende dramatisk mordmysterie. Der hersker en ekstrem uligevægt mellem bogens to halvdele; den første halvdel er malerisk, filosofisk og deskriptiv, mens den anden halvdel består af et plot så sammenpresset, at det næsten føles forhastet. Selvom Gaskell evner både beskrivelse og handling til fulde, savnede jeg en forening og kombination af de to modpoler. For ingen af delene fungerer uden hinanden.
"Mary Barton" beskriver en barsk tidsperiode i barske omgivelser. Særligt bogens første del var fyldt med sorg, elendighed og død, og Gaskells kameralignende realisme var til tider ubærlig. Portrættet af familien Barton der er iturevet og halveret af dødsfald og fattigdom, er historiens kerne, og fungerer samtidig som Gaskells egen bearbejdning af personlige hændelser. Efter sigende var katalysatoren for Gaskells debutroman tabet af hendes egen søn, William, der døde i 1845. Gaskells dybtfølte tab bliver spejlet i familien Barton, der også selv mistede en søn før romanens start. Det er netop denne barnedød, romanen tager afsæt i - og det er det, der gør den så grusomt rørende.
Bogens hovedperson, Mary Barton, vokser således op i en dunkel verden. Hendes bror og mor er død, og hendes far kan ikke overskue hverdagen uden dem. Mary er overladt til sig selv, og uden velmenende og vejledende stemmer begår hun talrige fejl. I en vaklen mellem to frierier vælger hun den rigeste bejler - for blot derefter at indse, hun elsker den anden fattige arbejdsmand langt højere. Historien trækker Mary ind i et dybere mørke, da hun må vælge mellem sandhed og løgn; at beskytte sin far eller forenes med sin elsker. Mary befinder sig konstant i et moralsk dilemma, og Gaskell udforsker via hende en ensom verden uden familie.
“There is always a pleasure in unravelling a mystery, in catching at the gossamer clue which will guide to certainty.”
Udover at beskrive Marys indre konflikter og trøstesløse udsigter, fremviser bogen også adskillige fortabte menneskeskæbner; udslidte arbejdere nedtrampet i fattigdom og uretfærdige vilkår, og prostituerede kvinder i søgen på et glimt af frelse. Ved løbende at sidestille fattigdommens desperation med overklassens arrogance bliver meningsløsheden kun mere iøjenfaldende og mere uacceptabel. Gaskells protester er hverken så elegant indarbejdet som i "North and South" eller så overdrevet karikerede som i "Cranford" - men hendes ord har derimod umådelig kraft og sylespidse kanter, der kan få enhver fingerspids til at bløde.
"Mary Barton" er en debutroman fyldt med viktorianske faldegruber og begynderfejl; den indarbejdede fortællerstemme kommanderer højlydt med læseren, kapitlerne spilder over med overflødige ord, kærlighedshistorien er fyldt med melodrama og den løftede pegefinger er allestedsnærværende i teksten. Og alligevel formår bogen at videregive noget vigtigt og læseværdigt. Gaskell indhyller Manchester i et trøsteløst mørke - og det er i dette mørke, historiens hjerte kan findes.
Fantastisk anmeldelse søde :)
SvarSletTusind tak! :)
Slet