onsdag den 2. juli 2014

"Deathless" af Catherynne M. Valente

"Deathless" af Catherynne M. Valente, fra forlaget Corsair, udgivet i 2012 (org. udgivet i 2011). 5/5 stjerner.

I russiske folkeeventyr vil man ofte støde på ham. Han vil altid være ond, og han vil altid stjæle den smukke Marya Morevna fra hendes Ivan. Ofte vil han være låst inde i en kælder, og altid vil han blive lukket ud. Koschei the Deathless ér dødsløs; hans død er gemt i et æg, som er gemt i en and, som er indeni en hare, som er indeni en jernkiste, som er begravet under et grønt egetræ.
Således lyder udgangspunktet for det eventyr, Valente skriver om. "Deathless" er en genfortælling, en omskrivning, en nyfortolkning af det russiske folkeeventyr om Koschei the Deathless. Men "Deathless" er også mere end det. For Valente sammenblander eventyr med verdenshistorie; hun skaber to historielinjer, således at Koscheis verden befinder sig side om side med 1920-1940'ernes Rusland, og kulminerer med Blokaden af Leningrad, hvor mennesker sultede ihjel og måtte spise hinanden for at spise noget overhovedet. Valente fylder sit eventyr med historiske knudepunkter og med inderlig desperation.
"Deathless" begynder med den eftertænksomme pige Marya og hendes opdagelse af magien i verden. Tre gange ser hun tre fugle forvandles til mænd, der vil giftes med hendes søstre. Hun venter derfor længselsfuldt og ængsteligt på den fjerde fugl, der vil blive til den fjerde mand, som vil føre hende bort. En sen nat opdager hun dog, at den mand der venter på hende, ikke er en mand. Tværtimod er han Koschei, Koschei the Deathless, Tsaren af Liv.

You will always go into that tent. You will see her scar and wonder where she got it. You will always be amazed at how one woman can have so much black hair. You will always fall in love, and it will always be like having your throat cut, just that fast. You will always run away with her. You will always lose her. You will always be a fool. You will always be dead, in a city of ice, snow falling into your ear. You have already done all of this and will do it again.

Jeg læste mange russiske eventyr, da jeg var barn. Faktisk læste jeg bare mange eventyr generelt; og først da jeg havde læst min vej igennem Brødrene Grimm, H. C. Andersen og Astrid Lindgrens samlinger, stødte jeg på de russiske folkeeventyr. De var anderledes. De var mærkeligt brutale, omhandlende hekselignende væsener og mørkhårede piger i snedækkede landsskaber. Jeg læste dem, og jeg forstod ikke halvdelen af dem, men jeg var fascineret af den stemning og den helt vidunderlige fremmedartede følelse, de udsendte. De var som intet andet, jeg havde læst og nogensinde ville læse.
I "Deathless" genfandt jeg denne higen mod en snedækket verden fyldt med døde ånder, der rækker ud mod de levendes fingerspidser for at føle et flig af varme, mærkelige fuglelignende væsener der forvandles til mænd, og dystre hemmeligheder gemt og forseglet i et æg. Valente genskabte med sin lyriske skrivestil fjerne minder om snekyssede næsetipper og isnende vintre i et land, jeg kun har besøgt gennem dets myter. Hun lod kulden vibrere ud fra sine papirssider, og hun tog mig med ind i en verden, jeg troede, jeg havde efterladt i en eventyrsbog på et skolebibliotek. 
Traditionelt set, er Koschei the Deathless den ultimate antagonist, men hos Valente udviskes linjerne mellem godt og ondt. Koschei bliver en kompleks, tortureret, mørk og voldsomt sårbar karakter, fuldstændig afhængig af den ene ting, han for evigt har gemt væk; sin død. Han er Tsaren af Liv, men han er ikke nødvendigvis god, ligesom hans bror Viy, Tsaren af Død, ikke nødvendigvis er ond. Begge brødre bekriger hinanden på den evige kampplads, som er livet selv. Der er altid krig, og krigen går altid dårligt. "Deathless" udspiller sig i gråzoner og på mellemsteder, og det er en bog hvori alle, både Liv og Død, fortjener et drys af sympati.
Forholdet mellem Marya Morevna og manden der bortfører hende, er pinefuldt smukt beskrevet. Der er kærlighed mellem dem, men deres kærlighed er en destruktiv kraft, et altopslugende og fuldstændigt ordløst magtspil, som udspiller sig gennem deres sorte øjne. Valente blotter den brutale og frygtelige skønhed, der hviler i et ægteskab eller hvilket som helst andet forhold; de indforståede kompromisser og ritualer, som to væsener sammen kæmper sig til for altid at kunne leve sammen. Og selvom det er en dyster erkendelse, selvom Marya og Koscheis kærlighed beskrives med krigssår og blod frem for sommerfuglevinger og kys, er det ikke en mindre smuk eller mindre sand kærlighed.

Marya Morevna, all in black, here and now, was a point at which all the women she had been met – the Yaichkan and the Leningrader and the chyerti maiden; the girl who saw the birds, and the girl who never did – the woman she was and the woman she might have been and the woman she would always be, forever intersecting and colliding, a thousand birds falling from a thousand oaks, over and over.” 

"Deathless" er ikke den letteste bog at læse, for i den snor flere historier sig ind i hinanden. Støv fra folkeeventyrets magi blandes sammen med verdens nådesløse historie; overnaturlige fantasi-fostre smelter sammen med egentlige årstal. Russiske eventyrsfigurer med navne der er umulige at udtale myldrer frem fra bogens sider, og støder sammen med hændelserne fra den nyere verdenshistorie; således at husalfer er kommunister, og Viy, Tsaren af Død, danser rundt i Sankt Peterborgs gader imens sulten hærger og den endeløse krig vedbliver.
Og sideløbende med sammenfletningen af eventyr og historie, er der altid den egentlige roterende kerne, historiens bankende hjerte; det originale eventyr selv, som fungerer som en uundgåelig profeti. Alting i "Deathless" afhænger af gentagelsen, alting er forudsagt og alt hvad man ved vil ske, sker. Karaktererne fortæller mange historier inde i historien, og disse historier er alle et ekko af det originale eventyr om Koschei the Deathless, krigerprinsessen Marya Morevna og manden Ivan. 
Valente bygger en kunstfærdigt ornamenteret ramme omkring sin historie, og tilføjer hele tiden nye snørkler og krummelurer til historiens i forvejen komplicerede mønster. I løbet af bogen gemmer Valente hele verdener inde i et sort æg, hun lader karakterer udleve hele liv i deres drømme, og hun opererer på så mange niveauer, mellem verdener, mellem begivenheder og mellem historier der er for evigt sammenfiltret, for evigt sammenbundet.
"Deathless" er ikke en let bog at læse, men det er en bog, der er værd at læse, hvis man elsker eventyr, hvis man elsker russisk historie og mytologi, og hvis man elsker kærlige ord hvisket i mørket. Hvis man vil, kan man lade Valente stjæle sit hjerte, akkurat ligesom Koschei stjæler sin kone. Valentes ord kan holde en vågen om natten, og hendes bog kan hjemsøge en i flere dage, måske hele måneder og år; fortællingen om Marya Morevna kan forblive svævende i luften omkring en, i en tid hvor bøger ellers har så korte liv, og ord er så skrøbelige, så forhastede, så frarøvet deres substans og farve. "Deathless" er ikke en bog, man læser i; det er en bog, man lever i.

Jeg færdiglæste bogen klokken tre, fredag nat. Det er nu fem dage siden, og den parfumerer stadig mine drømme. Den sidder stadig i min krop. Den giver ikke slip.

When I say forever,' Koschei whispered, 'I mean until the black death of the world. An Ivan means just the present moment, the flickering light of it, in a green field, his mouth on yours. He means the stretching of that moment. But forever isn't bright; it isn't like that. Forever is cold and hard and final.

19 kommentarer:

  1. Læs, læs, læs Gogol! Gerne Dead Souls eller Skt Petersborgfortællingerne. Det er russisk, når det er bedst. Fruens Bøge?:)

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg tager din anbefaling til mig! Og ja, billederne er taget i Fruens Bøge :)

      Slet
  2. Ih, Rikke altså! Så fin og smuk en tekst, at det nærmest er en synd at kalde det en anmeldelse.

    Jeg har hørt og læst så meget om Deathless, og jeg har været meget i tvivl om den var for mig til trods for min store kærlighed til Valente. Men nu har du (som så ofte før) fået mig fuldstændig overbevist, og jeg må skynde mig at få nogen hjem på hylden! :-)

    Har du i øvrigt set, at der kommer en ny bog i Fairyland serien? "The Boy who Lost Fairyland" udkommer først næste år, og September er jo ikke med, men jeg er stadig helt ekstatisk ved tanken om nye eventyr i Fairyland ;-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak for dine ord og din ros, Camilla. Det betyder alverden!

      Og jeg kan varmt anbefale 'Deathless'. Den er afgjort i en hel anden genre end Fairyland-serien, og den er også langt mere kompliceret i dens struktur og dyster i dens udtryk; men den er hver en side værd. Den er så smuk. Så hjerteskærende, vidunderligt og pinefuldt smuk.
      Jeg tænkte faktisk lidt på dig, da jeg skrev anmeldelsen. Du skrev for nylig, at du lige for tiden sukkede efter dystre fortællinger? I så fald bør denne stå højt, højt, højt på din liste. Den er dyster på den der helt vidunderlige sproglige måde, som kun Valente kan frembringe.

      Og jeg har godt set det! Jeg blev virkelig lykkelig over det; jeg glæder mig til nye eventyr i Fairyland, med eller uden September!

      Slet
  3. Mit sidste 'møde' med Catherynne M. Valente var yderst positivt, så jeg skal helt sikkert læse Deathless på et tidspunkt.

    SvarSlet
    Svar
    1. 'Deathless' kan virkelig også anbefales. Den er langt mere dyster og langt mere kompliceret end Fairyland-serien, men den er måske også smukkere af samme grund. Jeg er helt tryllebundet, og elsker den. Det håber jeg også, du vil, hvis du beslutter dig for at læse den :)

      Slet
  4. Den lyder fantastisk. Ved om noget af hendes kunst er oversat til dansk?

    SvarSlet
    Svar
    1. Fantastisk er lige ordet. Jeg er efterladt målløs. Jeg ved faktisk ikke, om Valente er oversat til dansk endnu. Umiddelbart tror jeg det ikke; en søgning på Bibliotek.dk gav i hvert fald ikke jackpot.

      Slet
  5. I had heard about this book but didn't know what to think or if I was interested enough. But, ever since I read Paullina Simons' The Bronze Horseman', I started getting more and more interested in Russian and Slavic history and folklore. A friend of mine who loves everything from East Europe will teach me some stuff on it and then I saw your review of the book both in Goodreads and here, and I had to buy myself a copy (paperback, can't afford too many hardbacks and have been buying some books for my dissertation). You make it sound like a dream! I can't wait to read it!

    SvarSlet
    Svar
    1. I'm so glad you bought it! It is such a beautiful story, it utterly captivated me. I have never read anything quite like it.

      Slet
  6. Utroligt spændende at læse, hvad du fortæller - og 5 ud af 5 stjerner er flot. Jeg elsker eventyr, russisk historie og mytologi, så det må lige være en bog for mig!

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er jeg glad for at høre! Det er virkelig en vidunderlig bog!

      Slet
  7. Endnu en eminent anmeldelse, kære Rikke. Det lyder som en fantastisk læseoplevelse! Originale eventyr er altid fantastisk læsning - Valente må jeg straks kigge nærmere på! Selv har jeg lige klikket et nyoversat hollandsk eventyr hjem - The Letter for the King - som jeg også glæder mig rigtig meget til at stifte bekendtskab med. Hurra for eventyr! :D

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak, verdens dejligste Stine! Det var nemlig en vidunderlig læseoplevelse. Jeg synes bestemt, du skal skrive Valente på den evigt voksende læse-liste :) Hun er det værd!

      Og 'The Letter for the King' har jeg faktisk hørt meget godt om! Glæder mig til at høre mere om den, fra dig :D

      Slet
  8. Så smukke billeder, søde Rikke :)!!
    Hvis man skal starte med Valente, skal man så starte her, eller i Fairyland-serien?

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind, tusind, tusind tak! Som du ved, var de noget besværlige :p ..
      .. Åh det ved jeg snart ikke. Jeg holder faktisk mere af 'Deathless' end af Fairyland-serien, men fordi Fairyland-serien er skrevet til børn er den nok mere let-tilgængelig. Valente har et voldsomt sprog, der danser rundt over det hele, og det skal man være forberedt på. Men det er så vidunderligt, når man først bliver draget ind!

      Slet
  9. Det lyder til at de russiske eventyr der en smule mere dystre og Poe-agtige end man umiddelbart forbinder eventyr med?

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg ved ikke, om de er mere dystre. Der er bestemt også dystre øjeblikke hos Grimm og Perrault, men russiske folkeeventyr er anderledes. De bærer tydeligt præg af den kultur, de er opstået i, og der er mange fremmede symboler og væsener, der går igen, som aldrig er blevet inddraget i andre eventyr. Det er en helt ny og forunderlig verden.

      Slet
  10. Tusind tak for de søde ord!

    SvarSlet