onsdag den 27. august 2014

"Lady Susan and Other Works" af Jane Austen

"Lady Susan and Other Works" af Jane Austen, fra forlaget Wordsworth Editions, udgivet i 2013 (org. udgivet ca. 1871). 4/5 stjerner

Meget tyder på, at Jane Austen begyndte at skrive små brudstykker af fiktion og satire, da hun var blot tolv år gammel. På mirakuløs vis er nogle af hendes tidlige ordeksperimenter bevaret og gemt i original manuskriptform, og det er disse manuskripter, som danner kildematerialet for "Lady Susan and Other Works".
I "Lady Susan and Other Works" er nogle af Austens tidligste historiefragmenter fra årene 1787-1792 blevet udvalgt og udgivet, sammen med brevromanen "Lady Susan" fra 1794. "Lady Susan" antages med sine 58 sider for at være Austens første romanforsøg, men den forblev for evigt i forfatterens skrivebordsskuffe og blev aldrig forsøgt udgivet i hendes levetid. Ligeledes indeholder denne udgave også de fem kapitler af "The Watsons", som Austen påbegyndte i 1803 og senere opgav at færdiggøre, samt de elleve kapitler af "Sandition" som Austen skrev i 1817, få måneder før sin død.
"Lady Susan and Other Works" er således en lidt pudsig blanding af Austens ungdommelige skriverier, hendes første romanforsøg og hendes sidste ord; det er en lille bog, der samler de største fragmenter af Austens notesbøger og efterladte manuskripter. 

Ah! what could we do but what we did! We sighed and fainted on the Sofa.” 

Forræderiske facader, en fordærvet moral, skandaler, affærer, kærlighed, historisk drilleri og en agressiv diskussion af manglen på kvindelige uddannelsesmuligheder kan opspores mellem disse sider. I Austens tidlige noveller dåner kvinderne på stribe, hver gang der er et minimalt problem; nogle af dem dør endda efter fem minutters adskillelse fra deres elskede. De små historier er gennemsyret af en overdreven dramatik, og således er den tolvårige Jane Austen et helt anderledes bekendtskab end den trediveårige Jane Austen, som vi alle kender i dag.
Men formålet med historierne som Austen skrev dengang, var også radikalt anderledes end hendes senere motiver. For den unge Austen skrev for at beskæftige sig selv og for at underholde sin familie; hun nedfældede ord ligeså letsindigt, som andre udtalte tanker, og ordene var aldrig tiltænkt udgivelse, berømmelse eller den mindste interesse. Hendes historier var øvelser, eksperimenter og simpel underholdning. Og for dét kan de værdsættes.
Mange af de inkluderede noveller i "Lady Susan and Other Works" er fyldt med næsten eventyrlige urimeligheder (som i historien "Evelyn", hvor en husejer bliver nødt til at forære en tilfældig forbipasserende sit hus for at udvise gæstfrihed), og realismen er fuldstændig tilsidesat. De små historier sprudler af energi, af humor og af ungdommelighed, og de er umulige ikke at smile og ryste på hovedet af. Det skinner tydeligt igennem, at det er ungpigeskriverier, fyldt med fnidder og fnadder, sludder og vrøvl – og det er så umådeligt charmerende.
Men selvom forskellene tydeligvis er mange, er der afgjort også ligheder mellem Austens absurde noveller og senere romaner. I "Catherine, or the Bower" fortælles en historie om den forældreløse Catherine, som bliver hjertevenner med den erfarne Camilla og senere forelsker sig i Camillas bror, Edward. Catherine bliver dog forledt af Camilla, og historien ender i en skandale, der tydeligt reflekterer et tema i Austens senere roman "Northanger Abbey". De to heltinder fra "Catherine, or the Bower" og "Northanger Abbey" deler ikke blot et fornavn, de deler også et naivt sind og en manipulerende venindeskikkelse, ligesom fortællingerne de kommer fra begge indeholder en tematisk diskussion af bøger og af læsning. Inspirationen mellem den spinkle novelle og senere roman er tydelig, og sammenligningsgrundlaget er stort. 
Og det er netop denne videreudvikling, denne tavse viden om, hvad de satiriske historiefragmenter senere ville omtransformeres til, der gør Austens ungdomsskriverier så ufatteligt vigtige. Som læser ved man, at hver eneste af disse små fortællinger er endnu et skridt på vejen til de mesterværker, som Austen senere ville skabe. Hvert ord er fyldt med potentiale, og med hver eneste sætning kommer Austens naturlige talent tydeligere og tydeligere til udtryk. 

...but for my own part, if a book is well written, I always find it too short.

Det senere romanforsøg, "Lady Susan", er en kort brevroman, der fortæller historien om den nylige enke Lady Susan og hendes forsøg på at manipulere sine omgivelser med flirt og løgne. Historien er en fornøjelig skandale, og den udspekulerede Lady Susan hører til blandt Austens mest interessante karakterer. Fortællingen er et medrivende studie i overklassens hykleri og indeholder afslutningsvis den form for moralsk lektion og løftede pegefinger, som er så karakteristisk for Austens senere behandling af sine antagonister.
De to sidste dele af "Lady Susan and Other Works" får derimod mit hjerte til at bløde af melankoli. Det er næsten ulideligt at læse Austens ufærdige manuskripter; at læse hendes historier uden deres tilhørende konklusion eller afslutning, og uden den fjerneste idé om, hvilken retning ordene kunne have taget. De fem kapitler af "The Watsons" som tager sin begyndelse i en blidt oplyst balsal fylder mig med særlig længsel, for det lille historieglimt af den veluddannede Emma Watson, hendes simple søstre og deres mulige beundrere, ligner starten på noget særligt. Noget jeg ville have elsket at læse og at opleve i sin helhed, noget der kunne have omdannet sig til en kær favorit. Men historien er, hvad den er; et efterladt brudstykke, en ufuldendt roman, et opgivet forsøg.
Og så er der "Sandition". "Sandition" er svær at skrive om, for den markerer et eventuelt skift i Austens forfatterskab. Med hovedfokus på en by i havkanten og konstruktionen af en ny tilværelse, et afbræk fra traditionel tankegang og levevis, er de elleve kapitler af "Sandition" en mærkelig omvendning, som er svær at fastslå. Det er en historie, som jeg ville ønske, jeg kunne udforske nærmere og opnå en dybere forståelse af. Men det er desværre ikke tilfældet, for tilbage er kun de elleve kapitler og et nytteløst gætteri. 
Fra Austens tidligt overdramatiserede noveller til hendes første romanforsøg og hendes sidste ufærdige og efterladte manuskript, spænder "Lady Susan and Other Works" over en stor periode af den legendariske forfatters liv. Det er muligt at se en udvikling fra underholdningsprægede skitser til bidsk samfundskritik; fra næsten eventyrslignende farcer til stilfærdig realisme; og fra en ung piges ord i en notesbog til en stor forfatterindes udgivelser. Denne samling af romanfragmenter og noveller viser, mere end noget andet, hvad Jane Austen var i stand til, hvor stor en spændvidde hun havde, og hvor nuanceret et talent hun besad. 

“Facts are such horrid things!

12 kommentarer:

  1. Åh <3 Kærlighedsaffæren med Austens værker ender aldrig! De lyder så skægge og finurlige - dem ville jeg elske at læse, tror jeg! Det giver altid en ekstra glæde at kunne se et forfatterskabs udvikling - og hvor er det sjovt, at 'skitserne' til nogle af hendes bedste romaner er velbevarede. Fantastisk anmeldelse og anbefaling :D

    SvarSlet
    Svar
    1. Austen er og bliver den bedste! :') Og det er helt bestemt noget af det fineste ved at læse så tidlige værker; at kunne følge udviklingen!

      Tusind tak min kære! :D

      Slet
  2. Hej Rikke!
    Jeg er flov over at sige, at jeg aldrig har læst noget af Jane Austen.. Men men men, jeg er nu igang med "Stolthed og fordom", og jeg er da vist gået glip af en fantastisk læsning der kunne være sket meget tidligere... tror bar jeg måske ikke har været klar til at læse Jane Austen før nu - i min modne alder;)

    Har altid rullet øjne af min søster, som elsker Jane Austen, men har nu ringet til hende for at sige: "NOW I GET IT" haha:D
    Så nu er jeg officielt med på Austen-bølgen, og gennemgår din blog for inspiration til den næste læsning af Jane Austen..

    Hilsner fra
    Astrid

    SvarSlet
    Svar
    1. Åh, det skal du skam ikke være flov over; man skal jo starte på et eller andet tidspunkt! :') .. Jeg er så glad for at høre, at du har fået øjnene op for Austens smukke historieunivers, og jeg håber, at det vil bringe dig meget glæde! Jeg kan varmt anbefale "Northanger Abbey" eller måske "Persuasion" som det næste Austen-læsepunkt på din liste! :D

      Slet
    2. Hej Rikke... igen... Jeg har netop lige færdiglæst "stolthed og fordom".
      Ak og ve! jeg ved ikke hvad der er værst - at jeg ikke har en ny Jane Austen bog at gå i gang med, eller at det har taget mig så mange år at komme igang med hendes utroligt fantastiske historier!
      Kan slet ikke beskrive hvor vidunderskønt hun skriver, eller hvor opslugende hendes historie var! Men det ved DU selvfølgelig, du må, af alle kunne forstå min begejstring!:)

      Kender du det, at man nærmest kan blive oprigtig ked af at lukke en bog... sådan fik jeg det, da mine øjne gled over de sidste par linjer...

      Deres trofaste læser, osv osv;)

      Slet
    3. Åh, altså! Der er intet så tomt som den følelse man sidder med, når man lige har færdiglæst en god bog! Da jeg læste 'Middlemarch' for første gang for et par år siden sad jeg bare og græd - ikke fordi historien var trist, men fordi at bogen sluttede. Jeg ville jo bare have mere!

      Austen er helt sikkert et besættende bekendtskab! Jeg får aldrig nok af hendes ord og bøger, og jeg tror snart, jeg vil genlæse et par af dem igen! De er jo så enestående!

      Jeg glæder mig til at høre mere om dit næste Austen-eventyr!

      Slet
  3. Ih altså, hvor ville jeg elske at dykke ned i nogle af Austens ufærdige skriblerier og hemmelighedsfulde idéer. Jeg forestiller mig sådan ud fra dine fængslende ord, at man får små glimt af Austen, som man ikke har oplevet før - og snuser måske lidt til sætninger, som egentlig var ment hendes egne, men som vi nu har muligheden for at få et nært, personligt indblik i. Jeg elsker idéen om, at man kan opleve hendes forfatterskab helt fra start til slut, og hvordan man kan mærke hendes værker til tider bære præg af hinanden, men samtidig også opleve hvor mange kreative retninger og udfoldelser, hun besad.
    Endnu engang tak for en dejlig anmeldelse af en bog, som klart skal tilføjes min Goodreads-liste :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er netop dét, man kan finde i denne bog, og på en måde føles det meget intimt og meget privat. Et helt anderledes glimt af en storslået forfatterinde, som på det varmeste kan anbefales. Det er især yndigt, når man kan trække tråde mellem Austens tidlige ord og senere værker; og omvendt er der så store kontraster, som man kun kan more sig over. Det er så tydeligt, at Austen skrev disse ord som teenager - og det er simpelthen så finurligt at være vidne til!

      Det var skam det mindste! Jeg glæder mig til at høre din mening, når du engang får den læst :D

      Slet
  4. Det var spændende at læse! Når man bliver optaget af et forfatterskab, vil man jo gerne læse alt, hvad vedkommende har skrevet. Sådan har jeg fx haft det med H.C. Andersen.
    Dine billeder er utroligt smukke, Rikke!

    SvarSlet
    Svar
    1. Lige præcis! Sådan har jeg det også altid, og Austen er min absolutte yndlingsforfatter! Jeg forguder hendes forfatterskab :)

      Og tusind, tusind tak! :)

      Slet
  5. Jeg var også rigtig glad for Lady Susan - desværre kan jeg ikke huske så meget af den :-/

    SvarSlet
    Svar
    1. I så fald kan jeg varmt anbefale en genlæsning - den er simpelthen så skøn :)

      Slet