"Three Little Words" af Jessica Thompson

"Three Little Words" af Jessica Thompson, fra forlaget Coronet, udgivet i 2013. 2/5 stjerner.

En enkelt nat forandrer fire kvinders liv for evigt. En pistol affyres og dets efterskælv mærkes af flere personer på flere måder. En mand er død, og noget er gået i stykket. For evigt.
Bryony er historiens hovedperson. Ekkoet fra den affyrede pistol efterlader hende som enke, og pludselig virker alle hendes dage helt umulige. Samtidig kæmper en ung ballerina ved navn Rachel med sine fremtidsvalg, som ikke længere er så cementerede, som hun troede. En anden kvinde ved navn Sara ser hele sit ægteskab smuldre, altimens Tynice opgiver sin søn for altid.
De fire kvinders skæbnebånd er tæt sammenbundne, selvom det ikke fra starten er tydeligt hvordan. Hvert kapitel fører dem tættere på hinanden, skridt for skridt, ord for ord. Deres indbyrdes forhold afhænger fuldstændigt af deres evne til at ytre tre ord – tre simple og umuligt tunge ord, der kan befrie dem alle fra de mareridt, der forfølger dem.

“She had to face the music. She had to return what was not hers. She had to finish a love story, she had to ensure its ending was a little less painful ...”

En lyserød forside med en miniature skyline af London påtrykt. Skinnende rød folie og en finurligt håndskreven titel, der hentyder til tre ord, der betyder alverden. Er der noget at sige til, at jeg blev forledt til at tro, at jeg skulle til at læse en sukkersød kærlighedshistorie? Er der noget at sige til, jeg overså de vage hentydninger i bagsideteksten og straks afkodede bogens tre ord som tre kærlighedsord? Jeg var overbevist om, at jeg skulle læse en historie, der ledte op til et hvisket "I love you" og ikke et halvkvalt "I forgive you". Og jeg tog grueligt fejl.
Mine egne misforståede forventninger forsinkede min læsning en smule. Det er svært at gå ind til en bog med en fastsat idé og at skulle give så hurtigt slip på den igen. "Three Little Words" er et forsøg på at skabe en rørende historie om knuste hjerter, sorg, savn og tilgivelse, og selvom Thompson indimellem ramte en nerve, føltes historien mest af alt som en overambitiøs kliché. Jeg blev efterladt med kvalme og irritation, hver gang Thompson følte et behov for at understrege, at hovedpersonerne udtalte en sætning på tre ord. Det føltes mest af alt som at få banket historiens pointe ind i hovedet med en skovl. 

“It was as if he was carrying a stuffed Winnie-the-Pooh character round the funfair with him, while it frowned and stared emptily at all the rides and the lights. Despite this, he seemed to want her to see as much as he could: she didn't know why, as she imagined it would be a little like hanging out with a rain cloud.”

Jeg har aldrig været god til multiplots, og de fire-fem-seks historietråde i denne bog formåede langt fra at holde min opmærksomhed fanget. Nogle plotlinjer kunne nemt være blevet sparet væk, da deres eneste pointe lod til at være ligegyldighed. Thompson forsøger tydeligvis at portrættere forskellige stadier af sorg og tilgivelse, men det føles ofte alt for fladt og unødvendigt. Både Sara og Rachels roller i bogen var hurtigt udlevet og hurtigt glemt som farveløst fyld i en tom historie.
"Three Little Words" mindede mig mest om et desperat forsøg på at skrive en romanudgave af de amerikanske sukkerfilm såsom 'Valentine's Day' eller 'New Years Eve', hvor pointen ikke er dybden af historierne, men derimod antallet af glamourøse skuespillere med tildelte roller.
I virkeligheden tror jeg, bogen ville have gjort sig bedre som en traditionel kærlighedshistorie i stedet for en overfladisk følelsesudforskning. Jeg kan bedre leve med en forudsigelig kærlighedshistorie end en påtaget dybsindig roman om tunge emner som uagtsomt manddrab, depression og sorg. Thompsons roman er så overfladisk, at den knækker sammen under vægten af emnerne. Hvor Thompsons debutroman, "This is a Love Story", var simpel og sød, var denne bare irriterende.